- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

Grethes råb kunne ikke oversættes til klare beskeder om, hvad personalet kunne gøre bedre,
men ved at betragte råbene som vigtige budskaber om, at noget kunne gøres bedre,
viste personalet Grethe anerkendelse som menneske. De tænkte, at Grethe måske var ensom,
bange og utryg. Naturligvis kunne ingen af dem komme med et objektivt og sikkert
svar, men de tænkte sig om, anvendte deres faglige forståelse og medmenneskelighed.
Hvad er almindelige menneskelige følelser og behov? Hvad er det for en situation, Grethe
er i? Hvad gør det ved mennesker at være i en sådan situation?
Personalet arbejdede med et opmærksomhedsskema og fik derved et godt grundlag for
at forstå, hvad der skete med og omkring Grethe, og dermed fik de et godt afsæt for at
justere deres omsorg. Et opmærksomhedsskema, som er beskrevet i kapitel 10, kan naturligvis
ikke erstatte den form for opmærksomhed, der er skrevet om i kapitel 7 under 7.
tyngdepunkt, og som skal være til stede i alle omsorgshandlinger, men opmærksomhedsskemaet
er et godt supplement, der kan afdække både rigtige fornemmelser og fejlagtige
forestillinger. Desuden kan opmærksomhedsskemaet træne personalet i opmærksomhed.
I personalets pædagogiske analyse kan man se, at de fandt mange interesser og ressourcer
hos Grethe. De havde dermed et godt grundlag for at iværksætte aktiviteter. Nogle af
disse aktiviteter kunne Grethe beskæftige sig med alene, for eksempel at høre lydbøger.
Andre var et grundlag for et fælles tredje, som er beskrevet i kapitel 7 under 3. Tyngdepunkt,
og personalet besluttede at etablere såkaldte kontakt-øer, som beskrives i kapitel
10.
Som beskrevet i kapitel 7 under 1. tyngdepunkt sigter den socialpædagogiske omsorg
mod at støtte mennesker med at bevare ressourcerne identitet, solidaritet og mening.
Ved at være bevidst om Grethes interesser og livshistorie og ved at inddrage dette i samvær,
samtaler og aktiviteter hjalp personalet Grethe ud af isolation og støttede hende i at
holde fast i, hvem hun er, og blandt andet ved at præsentere sig ved hver henvendelse
hjalp personalet Grethe med at orientere sig.
En socialpædagogisk omsorg involverer modtageren aktivt i plejehandlingerne, og fastholder
læring og udvikling så vidt muligt. Personalet involverede Grethe i opgaver, som
de tidligere havde udført for hende uden hendes aktive medvirken, og den ændrede omsorgshandling
fungerede godt. Som beskrevet i kapitel 7 under 12. tyngdepunkt skal man
være opmærksom på, at læring sker i bevægelser mellem fremskridt og stilstand - eller
endog tilbageskridt før nye fremskridt. Derfor skal man støtte en beboers aktive handlinger,
men ikke presse. Sådan har personalet også handlet i omsorgen for Grethe.
Personalet arbejdede med deres egen kommunikation og overvandt egen modstand mod
at skulle præsentere sig ved enhver henvendelse til Grethe, og de var opmærksomme på,
at kommunikationen skulle være kort og klar. De indstillede sig på, at de ikke alle sammen
var lige gode til de forskellige omsorgshandlinger og aktiviteter, som skulle tilbydes Grethe,
og med denne indstilling viste de forståelse for, at Grethes reaktioner ikke bare var
noget, som opstod i og vedrørte hende selv, men derimod var noget, som opstod i relationerne
mellem hende og plejepersonalet.
78