- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

• bevidsthedskontrollerende magt
• institutionel magt
Direkte magt
Den direkte magtudøvelse sker i selve beslutningsprocesserne, hvor et menneske eller en
gruppe af mennesker tilgodeser deres interesser ved at tvinge andre mennesker til at gøre
noget, de ellers ikke ville have gjort. Det er således direkte magt at opstille formelle regler
for dagliglivet i en boenhed: Hvor der må ryges. Om man må holde husdyr. Om man
skal spise i fællesskab eller i sin egen stue. Om man må vælge mellem rengøringshjælp og
støtte til en gåtur. Om man selv kan vælge sin kontaktperson. Om man må drikke sig fuld
hver dag.
Og det er direkte magt at reagere, fordi man har ret til at afgøre, hvornår regler er overtrådt.
Det er også direkte magt, når en personalegruppe med eller uden tilsagn fra det sociale
nævn beslutter, at et demenslidende menneske ikke må gå alene ud i terrænet, eller hvis
de beslutter at forhindre en overvægtig mand i at spise bestemte madvarer.
Den direkte magt sker altså i de beslutninger, som afgør, hvad der bliver accepteret, tilladt
og tilbudt - eller netop ikke tilbudt. På ét plejecenter synes personalet måske, at de
skal gribe ind, hvis en beboer klæder sig på meget aparte vis eller har dårlige spisevaner.
Deres begrundelse for at gribe ind kan være, at de synes, at vedkommende udstiller sin
psykiske funktionsnedsættelse, mens personalet på et andet plejecenter mener, at sådanne
problemer i sig selv ikke er noget, som giver anledning til indgriben, så længe der er
ikke er tale om en direkte skadelig adfærd.
Magtudøvelsen begynder således allerede med afgørelsen af, hvad der på et bestemt sted
og i en given sammenhæng anses for at være passende, relevant og interessant. Det er
dem med magten, som afgør, hvilke problemer eller sager, der skal gøres noget ved – ja,
overhovedet hvilke sager, der tales om. Man kan også sige det omvendt: Det er dem, som
afgør hvilke problemer eller sager, der skal gøres noget ved og tales om, der har magten.
Rækkefølgen er ligegyldig: Resultatet er det samme.
Indirekte magt
Den indirekte magt er vanskelig at diskutere og vanskelig at kritisere, fordi den kan virke
uigennemskuelig. Den, som protesterer mod indirekte magt kan blive afvist med besked
om, at vedkommende overreagerer, er for følsom eller bilder sig noget ind. Indirekte magt
manipulerer med mennesker og viser sig som et filter, der sorterer meninger, ytringer, behov,
handlinger med videre. Noget bliver der reageret på, medens andet ignoreres, bagatelliseres
eller afvises. Man kan også sige, at den indirekte magt består i at kunne sætte
dagsordenen. Det vil sige at definere problemerne eller opgaverne, at definere målene for
handlinger over for de definerede problemer eller opgaver, at vælge én bestemt løsning
40