- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

• Vi kan aldrig kun være tilstede som fagpersoner. Tror vi det, negligerer vi sandheden
og har ikke øjnene åbne for at det, der spiller ind i relationen, nemlig at vi er til stede
med den særlige personlighed, som nu er vores
• Hvis vi tværtimod er bevidste om dette, er vores personlighed en stor styrke og ressource
i arbejdet, blandt andet fordi vi dermed åbenlyst kan udnytte forskellighederne
i en personalegruppe
• Den personlige involvering giver omsorgsrelationen en særlig kvalitet og tilgodeser
mange beboeres behov for menneskeligt samspil, som f.eks. opmærksomhed, anerkendelse,
fortrolighed, nærhed mv.
Erkendelsen og anerkendelsen af den personlige involvering stiller krav om, at man arbejder
med sin personlighed - udvikler sig som menneske.
Socialpædagogiske handlinger bliver dermed også en udviklingsproces for den udøvende.
Lidt firkantet sagt, kan man udtrykke det sådan, at medarbejderen først og fremmest skal
opdrage på sig selv – indse, at forandringen begynder med én selv.
Man skal således først og fremmest selv leve op til formålene og idealerne. Man skal
handle sådan, at man bidrager til det gode liv, til friheden og solidariteten.
11. tyngdepunkt: Det fælles tredje
Aktiviteter har en væsentlig plads i det pædagogiske arbejde. Gennem aktiviteter trænes
færdigheder, skabes fællesskaber og udtrykkes følelser. Sådanne aktiviteter, som sættes i
værk af socialpædagogiske grunde, kalder man ofte for ’det fælles tredje’.
Det fælles tredje er betegnelsen for aktiviteter, som omsorgsudøveren og beboeren er
fælles om. I modsætning til noget, omsorgsudøveren gør for eller ved beboeren. Det ligger
i udtrykket, at noget er fælles. At det er noget ‘tredje’ hentyder til, at det ikke kun er
den ene parts interesse og behov og heller ikke kun den anden parts interesse eller behov,
der er tale om, men noget helt tredje, nemlig det, man er fælles om at interessere sig for.
Man kan også sige, at ‘det fælles tredje’ er noget, som er uden for begge parter samtidig
med, at det er et fælles anliggende for dem.
Men ikke alle aktiviteter kan fortjene betegnelsen ‘fælles tredje’. Der skal være tale om noget,
som ligger inden for de relevante formål og idealer. Den pædagogiske udfordring er
at kunne iværksætte aktiviteter, som virkelig er fælles og ikke kun udtryk for den ene
parts interesser og behov (Madsen 1995).
Gennem en fælles aktivitet opstår ligeværdighed og dialog. ‘Det fælles tredje’ kan være
en konkret aktivitet vedrørende daglige opgaver såsom at få lavet mad og gjort rent. Det
kan også være aktiviteter, som sigter mod brugerens medbestemmelse og inddragelse.
Det kan vedrøre optræning og egentlig undervisning, og det kan være noget, som sigter
mod en indholdsrig fritid. Mange aktiviteter tilgodeser flere aspekter på én gang. Det kan
for eksempel gælde for julebagning, spil, ridning, fisketure, en tur til stranden eller en
indkøbstur.
66