- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

øve sig i at være åben for signaler, som kan variere tolkningerne, og man kan forsøge at
kontrollere sin tolkning ved at spørge beboeren, om man har forstået reaktionen rigtigt:
‘Du skælder ud. Er det fordi cremen er for kold?’. Man kan også øve sig i at foretage skift i
perspektiv. Det vil sige, at man gør sig umage for at se sagen fra den andens side, forsøger
at forestille sig, hvordan den anden har det.
Man bliver meget ofte bekræftet i sine opfattelser. Det skyldes, at man især har øje for
det, der kan bekræfte tolkningen, og det skyldes, at man er med til at forme situationerne
og kommunikationen, så man netop bliver bekræftet i sine forestillinger. Mange omsorgsudøvere
har hørt om dette som en Rosenthal-effekt. Det handler kort sagt om, at
man bliver bekræftet i sine forventninger. Hvis man møder en trist person og definerer
vedkommende som et kedeligt menneske, er det sandsynligt, at man gennem sin egen
adfærd påvirker den anden til en adfærd, som bekræfter den definition, der var udgangspunktet.
Dette er nærmest en hovedregel, men man kan jo heldigvis blive overrasket og
må så omdefinere situationen, og dermed vil man ændre sin adfærd over for vedkommende.
7. tyngdepunkt: Opmærksomheden
En særlig kvalitet i den socialpædagogiske handling er opmærksomhed. I det moderne
pædagogiske arbejde tales der meget om observation eller iagttagelse, men vi foretrækker
i sammenhængen her at tale om opmærksomhed. Opmærksomhed er både den faglige
registrering af social, psykisk og fysisk tilstand hos beboerne. Men opmærksomhed er
også at være nærværende som menneske, at have blik for andre mennesker og at have
sine tanker dér, hvor man er, så man ser og hører, hvad der foregår.
Opmærksomhed i pædagogisk øjemed er at være nærværende i medmenneskelig forstand
samtidig med, at man er betragtende med et pædagogisk formål for øje. Man skal
således registrere ressourcer, muligheder, reaktioner, lyspunkter med mere. Det vil sige,
at man ser medmennesker og omgivelser med opmærksomhed.
Opmærksomhed er at være opmærksom på de signaler, beboerne udsender. Mennesker
med demens er i en sårbar situation og har ofte svært ved at forstå og ved at udtrykke
sig. Derfor er det mindste sproglige og kropslige signal væsentligt. Opmærksomheden
kan være rettet mod det rent fysiske og dreje sig om smerter, sult, træthed, tørst, varme,
kulde, og opmærksomheden kan være rettet mod velbefindende, humør, stemningsleje.
Ethvert signal, som et demenslidende menneske udsender, skal opfanges og tydes. Et
menneske med demens, som ikke længere kan udtrykke sig ved hjælp af sproget, bruger
andre udtryksformer, og plejepersonale, som kender vedkommende godt, og som er opmærksomme,
vil lære sig at forstå detaljerne i udtryksformerne.
Nogle mennesker med demens råber, andre vandrer rundt i en uendelighed, øjensynligt
uden formål. Men konstant aktivitet kan ifølge gerontopsykiater N.Gulman (Gulman
2001) være forårsaget af en slags orienteringsrefleks, fordi omgivelserne forekommer
fremmede, eller fordi en kontant mekanisk muskelfornemmelse erstatter den demenslidendes
næsten forsvundne identitetsfølelse: ‘Jeg mærker, at jeg bevæger mig, derfor er
jeg til’. Med omhyggelig opmærksomhed og registrering kan plejepersonalet efterhånden
61