- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

Det er netop i sådanne aktiviteter, at den ligeværdighed og respekt, som har så stor betydning
i det pædagogiske samvær, findes (Hansen, 2002).
Det er væsentligt, at der også er opmærksomhed over for den enkelte medarbejders
interesse og færdigheder. En medarbejder, som kan lide at bage, skal have mulighed for
at bruge denne lyst og interesse, hvis der er en beboer, som gerne vil være med. Hvis der
er en medarbejder, som kan spille på guitar, så skal denne færdighed naturligvis også
kunne bruges i dagligdagen, hvis der er beboere, som glæder sig over musikken.
12. tyngdepunkt: Læreprocessen
Der findes mange forklaringer på, hvad læring er. Nogle af dem skelner ikke klart mellem
læring og undervisning, selv om det er klart, at der er en forskel. Man kan sagtens blive
undervist uden at lære noget (i hvert tilfælde uden at have lært det, der var hensigten
med undervisningen). Vi vil ikke fordybe os i nogen definition af læring. Vi vil heller ikke
med bestemthed sige, at alle mennesker lærer noget hver dag uanset alder, helbred og
andre livsomstændigheder, men formentligt er det sådan, at man lærer, så længe man lever.
Og denne holdning er nært knyttet sammen med en socialpædagogisk omsorg.
Udgangspunktet er altså, at man lærer noget hver dag. Man får en ny viden eller færdighed.
Man får en erfaring om sig selv eller omverdenen. Det kan være noget, man selv
tænker på som noget, man har lært, eller det kan være noget, man næppe ænser. Det kan
være noget ønskværdigt eller noget, man hverken selv eller ens omgivelser i virkeligheden
bryder sig om.
Et menneske, som flytter ind i et plejecenter, lærer sig personalets navne og den daglige
rytme at kende. Vedkommende lærer at være beboer på et center og lærer i de fleste tilfælde
at affinde sig med situationen og de krav, det stiller at bo sammen med andre
mennesker. Mennesker, som lider af demens i lettere grad, lærer ofte at skjule problemerne,
og mennesker, som lider af demens i sværere grad, lærer ofte at finde rundt, hvis omgivelserne
er overskuelige, og de lærer måske at reagere på bestemte handlinger fra personalet.
Meget af læringen kommer af sig selv. Det sker ganske ubevidst og ubemærket. Men i de
lidt mere komplicerede læreprocesser er der en tendens til at være et ganske bestemt
mønster. Processen veksler mellem oplevelsen af fremskridt og tilbageskridt. Man bruger
to udtryk fra psykologien om denne proces: Progression og regression.
Læreprocesser sker i skift mellem progression, altså fremskridt, hvor man bevæger sig ind
i det nye felt og er styret af lyst til at tilegne sig verden. Men det er skræmmende at bevæge
sig ind noget nyt, og man bliver usikker på, om man slår til. Så er det, at der sker en
tilbagetrækning, altså en regression, som er styret af ønsket om tryghed og stilstand.
Man søger tilbage til kendte vaner, ønsker og reaktionsmåder. Somme tider søger man
endog tilbage til meget barnlige reaktioner og vaner. De fleste mennesker kender nok følelsen
af at være ved at lære noget, som man pludselig ikke kan overskue, og hvor man
får lyst til at smide bogen eller værktøjet langt væk, for ‘Når det skal være så svært, så
kan det også være lige meget’. Men efter en periode, hvor man har reageret med opgivelse
og måske endog barnlig hidsighed, tager man som regel fat igen. Man kommer vi-
67