- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

Der er skrevet meget om den asymmetriske relation i pleje og omsorg, men vi vil her indskrænke
os til at referere psykologen Henrik Gonge, som i en Ph.d-afhandling (2002) skriver,
at relationerne mellem omsorgsudøver og modtager af omsorg på samme tid er
asymmetriske og symmetriske. Han skriver, at der er forskel på formål, ansvar, magt og
udbytte for parterne, men ‘samtidig hviler den professionelle hjælperrelation på et dybere
plan på en symmetrisk relation mellem to personer, der er forbundet af deres menneskelighed.
Plejearbejdet er således både en ulige relation mellem den, der får, og den, der giver
omsorg, men også en moralsk relation, baseret på, at begge er medlemmer af samme
menneskelige fællesskab … et vanskeligt aspekt ved plejearbejdet kan være forvaltningen
af denne samtidig asymmetriske hjælperfunktion og symmetriske mellemmenneskelige
relation’.
Selv om reglerne om magtanvendelse og omsorgspligt beskytter modtageren af omsorg,
kan magtudøvelse foregå på mange måder, og den kan være bevidst eller ubevidst. Magten
kan komme snigende i det små, og den kan ytre sig som indirekte eller direkte overgreb
eller krænkelser. Det kan ske, fordi personalet ikke forstår eller får øje på de forhold,
som i virkeligheden er overgreb. Det kan også ske, fordi personalet ikke kan se andre muligheder
end at anvende magt, fordi de synes, alt andet er omsorgssvigt, fordi de er
bange, stressede, føler sig frustrerede eller pressede i deres arbejde.
Men hvad vil det i grunden sige at have magt? Det enkle svar er at sige, at magt er at
kunne bestemme. Det er at kunne få sin vilje. Den, der bestemmer har altså magten, men
denne definition bider sig selv i halen: Den, der har magten, bestemmer, og den, der bestemmer,
har magten. Dermed siger man reelt intet andet, end at magt er at have magt.
Lars Henrik Schmidt (2000) kommer uden om denne cirkelslutning ved at hævde, at magt
ikke er noget håndterligt og selvstændigt, men en effekt (konsekvens) af modsætningsforhold.
Schmidt giver nogle eksempler såsom arbejder / kapitalist og mand / kvinde, men
han kunne også have nævnt modsætningerne syg / rask, demenslidende / rask, omsorgsmodtager
/ omsorgsudøver.
Schmidt bruger udtrykket ’spor’. Magten er spor af modsatte interesser og af de strukturer
eller måder, som mennesker har organiseret fællesskabet på, og som giver nogle menneskers
ret til at få deres interesser tilgodeset på bekostning af andre. Magt ses således
som en konsekvens af de modsætningsforhold og de interesseforskelle, der opstår i sådanne
sammenhæng.
En anden tilgang til spørgsmålet om magt findes hos Christensen og Jensen (2001), som i
modsætning til Schmidt ikke forsøger sig med nogen præcis definition af magt. Christensen
og Jensen redegør i stedet for forskellige former for synlig og usynlig magt. I det følgende
anvendes deres begreber og inddeling, uden dog helt at følge deres beskrivelser.
Det forsøges også at tilpasse begreber og inddeling i forhold til omsorg for mennesker
med svær demens.
De dimensioner i magten, som hentes fra Christensen og Jensen, er følgende:
• direkte magt
• indirekte magt
39