Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

2: Analyse af optagningsstrategi og lagring til
kombineret foder- og energiproduktion
Af Anke Stubsgaard, Kasper Stefanek og Kathrine H. Madsen (AgroTech)
Optagningsstrategi
Vedhængende jord på roelegemet
Jord i de høstede roer er uønskede for såvel roer til fodring, som roer der skal lagres og efterfølgende
oparbejdes. Følgende forhold har betydning for den mængde vedhængende jord, der følger med
roen:
Jordtype, optagningsforhold, rensning, roens form og højde over jorden. Disse forhold uddybes herunder:
Jordtype og vandindhold
Tørre optagningsforhold og lettere jord resulterer i den mindste mængde jord. Våde forhold bevirker,
at mere jord klæber til roen, ligesom der kan forekomme jordklumper, en tendens som stiger med
øget ler- og siltindhold. Under tørre forhold kan løs jord renses fra i optagerens rensemekanisme, og
der kan foretages yderligere rensning med specialmaskiner. Dyrkning på let jord kræver vanding og
bidrager generelt til et øget energiforbrug og dermed dårligere CO 2 -footprint (samt øget vandforbrug).
Til gengæld medfører jordbundstype JB 5 eller sværere jorde normal behov for vask, hertil er
vand den mest skånsomme rensemetode. (J. N. Thomsen, pers. kommunikation 2009)
Roens form og højde over jorden
Valg af glatte sorter bidrager yderligere til at reducere jordvedhænget. Roesorter, hvor roelegemet er
glat og med mindst mulig rodfure, vil resultere i en mindre mængde vedhængende jord. Dybde og
form af rodfure er en overvejende genetisk betinget egenskab. Grenethed, (flere tykke rodspidser på
hovedroden) er med nutidens sorter overvejende miljøbetinget. En porøs jord giver roen gode
vækstbetingelser og der dannes normalt kun en hovedrod, imens hård jord ofte fører til flere
rodspidser og dermed en grenet roe. Grenede roer er vanskeligere at tage op, og giver et højere
jordvedhæng. Roer, der sidder højere over jorden (roelegemets skulder over jorden) vil normalt resultere
i en mindre mængde vedhængende jord. Egenskaben er genetisk, men også påvirket af jordens
beskaffenhed, roestørrelse samt udbytte. (Nielsen og Nyholm Thomsen, 2007 og 2008).
Optagning
Skånsom roeoptagning nedsætter skaderne, hvis roerne skal i kule. Følsomheden afhænger af sort.
Der er ikke samme krav om skånsom roeoptagning, når roerne skal fraktioneres kort efter optagning.
I Danmark anvendes i dag hovedsageligt selvkørende roeoptagere, som aftopper og afleverer toppen
på jordoverfladen, da toppen normalt forbliver tilbage på marken, mens roerne samles op i en tank
og herfra transporteres videre. Hvis toppen skal udnyttes til foder, anvendes typisk en individuel
tophøster, f.eks. en grønthøster eller en kombineret optager f.eks. Thyrgod. Et vigtigt aspekt af
tophøsten er at undgå jord i roetoppen.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 14