Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Figur 3. Ethanolkoncentration efter 18 timers fermentering med Saccharomyces cerevisiae på et
vækstmedie med varierende koncentration af mælke- og eddikesyre, tørstofindhold, samt pH-værdi
(Graves, et al., 2006).
Saccharomyces cerevisiaes pH-optimum angives normalt til mellem 4 og 6. Vælges en pH-værdi ≥ 5
i roesaften ved ethanolfermenteringen, vil der sandsynligvis ikke ses en nedgang i ethanoludbyttet,
på grund af mælkesyre- eller eddikesyreinhibering af Saccharomyces cerevisiaes, hvis resultaterne
på majs også er gældende, når roesaft benyttes som vækstmedie. Ønskes en lavere pH-værdi i roesaften
under ethanolfermenteringen, bør eddikesyre undgås i vækstmediet. Derfor bør der i dette
tilfælde vælges en homofermentativ mælkesyrekultur til konservering af roesaften.
Ved industriel fremstilling af ethanol sættes pH-værdien i fermenteringsmediet ofte til 4,0-4,5 for
derved at undgå forurening med mælkesyrebakterier (Graves, et al., 2006).
Energitab ved mælkesyre konservering
Baggrunden for dette scenarie er, at der sker et energitab ved mælkesyreforgæring af saften:
Dannelsen af mælkesyre sker under omdannelse af glukose. Ved en homofermentativ omsætning
dannes 2 mol mælkesyre for hvert mol glukose. Derfor reduceres den sukkermængde, der er til rådighed
for den senere ethanolproduktion. Slutkoncentrationen af mælkesyre er påvist til ca. 7-8 g/L,
hvor udgangspunktet var roesaft med pH-værdi på 5,0, og sukkerkoncentration på 9-10 %
(Klewicka, et al., 2004). Herved omdannes ca. 10 % af sukkeret, hvilket bekræftes som værende
meget sandsynligt (Lisberg, 2008). Tilsvarende omsætning ses ved andre vækstmedier.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 22