Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

ten effektivt kan optage vand og næringsstoffer i de tidlige forårsmåneder og derved undgås også
potentielle tabsprocesser.
Det vurderes nøje hvorledes bæredygtige dyrkningsstrategier for roer til kombineret foder og energi
kan udvikles uden irreversible forandringer af andre økosystemer (Lewandowski et al. 1999). Målet
er at kunne påvise en nettogevinst for klimaet. Dvs. roerne dyrkes med minimalt brug af fossile inputs,
som diesel, handelsgødning og pesticider. Kriterierne for at opnå en bæredygtig produktion af
roer beror i høj grad på de omkostninger der vurderes som nødvendige investeringer for at opnå et
tilfredsstillende udbytte.
FOBIO har identificeret flg. positive såvel som negative forhold i forbindelse med dyrkning af roer til
foder og energi:
• Import af sojabønne protein fra lande som Argentina og Brasilien er ikke bæredygtigt ud fra
en betragtning omkring direkte energiomkostninger ved transport over store afstande,
dyrkningsstrategien for sojabønner disse steder vil typisk forringe jordens dyrkningskvalitet
for kommende generationer og øger opdyrkning af regnskov med store klimamæssige
konsekvenser
o Stigende priser på proteinfoder samt stor afhængighed af fluktuerende verdens
markedspriser gør det attraktivt at forsøge at opnå større selvforsyningsgrad – det
forventes at proteinholdig pulp fra roer prismæssigt kan konkurrerer med prisen på
soja, når de yderligere funktioner som en øget dyrkning af roer bidrager med
indregnes (Figur 2)
• Kvælstofbehovet skal i størst mulig omfang dækkes af atmosfærisk kvælstof via nedmuldning
af kvælstofrige forfrugter indeholdende kvælstoffikserende afgrøder
o Kløvergræs som forfrugt er den gødningskilde som skal forsyne roerne med kvælstof.
Det betyder at der i et sædskifte med roer til foder og energi også kommer til at
indgå flerårige afgrøder som har stor betydning for fastholdelse og opbygning af
jordens kulstofindhold
• Dyrkning af roer kan forårsage tryk- og færdselsskader på jordstrukturen i forbindelse med
optagning og derved forringe jordens dyrkbarhed på det længere sigte. Det skal
undgås/minimeres
o Med kløvergræs som en del af FOBIO dyrkningsstrategien vil jorden ved dyrkning og
optagning have mindre tendens til pakning grundet relativt større mængder organisk
materiale der tilføres jorden via høj plantetæthed i kløvergræs, høj rodtæthed og
lang vækstperiode.
• Det anbefales at tilstræbe lettere maskiner således jorden ikke pakkes i
dybere lag end ploven rækker.
• Ved konstaterede pakningsskader kan overvejes dyrkning af lucerne,
som alternativ til kløvergræs, grundet lucernes kendte dybdegående
rodsystemer
• Ved dyrkning af roer er der et betydeligt forbrug af pesticider som ud fra et miljø og natur
hensyn bør reduceres
o Det vil skabe problemer med bl.a. ukrudt i roer, men det er ikke muligt indenfor
rammerne af dette projekt at komme med konkrete løsningsforslag til denne
problemstilling
• Det anbefales i vid udstrækning af benytte mekanisk ukrudtsbekæmpelse –
også selvom det betyder forbrug af diesel.
• For at afbøde eventuelle udbyttetab bør effekter af ændringer af
nuværende sædskifter også testes, som f.eks. dyrkning af mere rug
og triticale frem for hvede, senere såning af vintersæd for at mindske
ukrudtstrykket, brug af efterafgrøder for også at kunne tage slæt for
øget ukrudtssanering, m.fl.
Opbygning af bioraffinaderi-koncepter
Om 10 år vil energiproduktion antageligvis være en meget integreret del af dansk landbrugsproduktion.
For at opretholde en effektiv og miljøvenlig foderproduktion af høj kvalitet til en fortsat kød- og
mælkeproduktion er det oplagt at vurderer hvorledes synergi kan opnås imellem specielt proteinfo-
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 77