Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5: ’Hands on’ afprøvning af nye fodertyper og roesorter<br />
i en kvægproduktion<br />
Af Karl Martin Schelde(INBIOM) og Henry Kuhr (I/S Kuhr Hedegaard)<br />
Afprøvning af nye fodertyper<br />
Den analytiske og forskningsmæssige del af projektet dokumenterer hvilken energi- og fodringsværdi<br />
de forskellige typer af roefraktioner har, og som kan ses i de foregående afsnit.<br />
Ud over denne videnskabelige validering, er det en væsentlig del af Fobio-projektet også at foretage<br />
en kvalitativ og praktisk vurdering af anvendelsen af fodertyperne på bedriftsniveau. I forhold til en<br />
vurdering af Fobio-konceptets levedygtighed vil det være afgørende at disse nye fodertyper kan<br />
håndteres i praksis på en moderne kvægbedrift, herunder opbevaring, kunne transporteres rundt i<br />
fodringssystemerne, stimulere ædelyst hos dyrene etc.<br />
I denne sammenhæng har Henry Kuhr (arbejdspakkeleder, I/S Kuhr Hedegård) som partner i projektet<br />
foretaget en række afprøvninger og vurderinger af nogle udvalgte foder-fraktioner.<br />
God ædelyst<br />
Henry Kuhr fremstillede på gården nogle identiske foder fraktioner til de typer som er anvendt i den<br />
videnskabelige del af projektet.<br />
Der blev bl.a. foretaget en presning af roer og roetop, samt roer og top blandet i samme fraktion.<br />
Malkekøerne på bedriften blev præsenteret for disse fiberfraktioner (pulp-delen, efter saften er separeret<br />
fra) som et led i deres fodring og her blev der observeret god ædelyst og forbedret appetit.<br />
Disse fraktioner kunne dermed også give anledning til et større og bedre optag af det eksisterende<br />
foder hvis de nye roe-fraktioner bliver blandet i foderet. Under forudsætning af at disse fiberfraktioner<br />
kan opnå et tørstofindhold som betyder at der ikke vil forekomme saftafløb, vurderer Henry Kuhr<br />
også at disse nye fraktioner er håndterbare i et moderne grovfodersystem på en kvægbedrift.<br />
Konklusionen på denne afprøvning under virkelige forhold, er at disse nye foderrationer baseret på<br />
roer under normale omstændigheder med lethed vil kunne indpasses i en foderration på en moderne<br />
kvægbedrift.<br />
Tanken om selvforsyning<br />
Henry Kuhr anfører også en generel betragtning om konceptets styrke i højere grad at være i stand<br />
til at være selvforsynende med flere af hans foderprodukter. Med tidens meget varierende priser på<br />
essentielle hjælpestoffer til en mælkeproduktion, har det vist sig at kunne være meget farligt at være<br />
afhængig alene af f.eks. eksterne proteinprodukter. Konceptet i FOBIO projektet med tanken om<br />
et decentralt bioraffinaderi, giver også en mulighed for et ekstra produkt for landmanden at kunne<br />
agere på ’markedet’ med, nemlig energien.<br />
Saften fra roerne, eller i perioder måske hele roebiomassen, kan give mulighed for at få økonomi i et<br />
biogasanlæg, som ellers under eksisterende rammevilkår er ganske problematiske at få økonomiske<br />
rentable på gylle fra <strong>landbrug</strong>.<br />
Således kan biogas – evt. ethanol, på længere sigt være en brugbar energikilde på selve gården og<br />
dermed bidrage til ønsket om mindre afhængighed af eksterne hjælpeprodukter. Som minimum kan<br />
energidelen tilføje en ekstra driftsgren til <strong>landbrug</strong>et, som bidrager til en yderligere risikospredning.<br />
Henry Kuhr anfører også at det generelt vil være et meget interessant foder at kunne tilføje i foderplanen,<br />
bl.a. fordi det bidrager med en høj andel af fordøjelige cellevægge og vil dermed også umiddelbart<br />
kunne bidrage til en større omsætning i koens mave.<br />
FOBIO: <strong>Roer</strong> til foder og bioenergi Side 72