Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Figur 2: Scenarium 1 og 2, Roerne forarbejdes umiddelbart efter høst. Efter vådseparering fermenteres
saftfraktionen med en mælkesyrebakterie for at få et lagringsstabilt produkt. Efter mælkesyrefermentering
udfældes proteinerne ved opvarmning til 80-100°C. De udfældede proteiner frasepareres
ved centrifugering og tilsættes pulpen i forbindelse med ensileringen. Saftfraktion efter proteinudfældning
langtidslagres med henblik på senere anvendelse til biogas (scenarium 1) eller alkoholproduktion
(scenarium 2).
Først gives en generel udredning om mælkesyrefermentering, da denne metode anvendes i alle scenarier:
Mælkesyrefermentering (scenarie 1 + 2)
Roesaft, roepulp og knuste roetoppe er særdeles gode vækstmedier for mikroorganismer, og skal
derfor opbevares således at uønsket mikrobiel omsætning undgås. I friske substrater af roesaft, -
pulp og -toppe findes primært mesofile bakterier (10 3 CFU/ml), som Leuconostoc, Lactobacillus, Pediococcus
, Clostridium, samt forskellige gærsvampe i mindre grad (Klewicka, et al., 2004).
Umiddelbart efter vådseparering skal substraterne derfor konserveres, hvis de skal lagres, indtil de
anvendes til ethanol- eller biogasproduktion og/eller foder.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 17