Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Ad 5)
Da vi i dette project ikke har analyseret pa Protein delen sættes indholdet af protein i roesaften til
1,6 % (Mette Friborg). Protein har ingen betydning i ethanol processen (når der bare er nok N), men
antages at blive 50 % omsat i biogasprocessen (Jørgensen, 2008).
Ad 6)
Vask af roerne er simuleret som en transport snegl med en blanding af roer og vand. Restvand fra
destillationsprocessen bruges som vaskevand. Vandforbruget er estimeret ud fra samtale med Bjarne
Nygård, Dancikorie (www.dancikorie.dk ). De har et vaskesystem som kan håndtere 25-30 tons cikorie
i timen og har et vandforbrug på omkring 0,5 til 0,75 m 3 i timen, når vaskebeholderne er fyldt op
(2x30 m 3 ). Da mængden af rest vand fra destillationen er ca. 0,5 tons i timen tilsættes der ikke frisk
vand i vaskeprocessen i scenario 1A og 1C .
Ad 7)
Til fermenteringen anvendes tørgær med celletæthed på 2×10 10 g celler/g (De Danske Gærfabrikker).
Der ønskes en celletæthed mellem 5-9×10 10 celler/liter i fermenteringen (Friborg, 2008), hvilket
betyder at der i alt skal anvendes ca. 3.5 g tørgær per liter juice, eller 87 tons i alt i 24.750 tons
juice. Ethanol fermenteringen er modelleret ud fra Eq. 4.
1 mol Glucose → 2 mol Ethanol + 2 mol CO 2 (Eq. 4)
Ad 8)
Meangden af gylle er beregnet ud fra at der antages at vare 1,4 dyreenheder per hektar og at der
produceres 20m 3 gylle per dyreenhed. Det vil sige at der ialt produceres 70.000 m 3 på 2500 hektar.
Gyllens sammensætning er antaget at være: 1.8 % (w/w) eddikesyre, 0,3 % ammoniak, 1,5 %
aske, 0,4 % glucose, 1,82 % fibre, 0.08 % lipider, 0,6 % protein og 93,5 % vand (Budiyono et al.,
2010).
Ad 9)
Der er valgt en simpel Biomasse snitter med et strømforbrug på 200 HP (indtastet i SPD), som beskrevet
i (Schell and Harwood, 1994).
Ad 10)
Strømforbruget til fermentering i CSTR incl. omrøring er sat til 0,1 KWh/m 3 . (Coulson and Richardson,
1993), giver energiforbruget i ”baffled agitated tanks” til 0,04-1,0 for mild til medium omrøring
ved homogene reaktioner og varme overførsel. Den aktive tid i fermentoren er sat til 40 timer per.
batch ud fra fermenteringskurverne på figur 3.
Ad 14+15)
Bushwell’s formel er brugt til at definere reaktionerne i biogasreaktoren.
CnHaOb + (n-a/4-b/2)H 2 O → (n/2+a/8-b/4)CH 4 + (n/2-a/8+b/4)CO 2
Hvor nedbrydningsgraderne er sat til: 50 % for protein, 70 % for lipider, 65 % for fibre, 95 % for
glukose, og 60 % for de fede syrer (Jørgensen, 2008).
Biogasreaktoren er modelleret som thermophil process og opholdstiden I reaktoren er sat til 20 dage.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 50