Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

More documents

Recommendations

Info

Endelig nævnes det interessante i at kunne frembringe mange FE (foderenheder) pr. ha fra gårdens areal. Dette har igen stor betydning for en mindre afhængighed af tilstrækkelige arealer til foder, og især inden for en rimelig afstand af produktionsanlægget (gården), i relation til at det er energitungt og omkostningsfuldt at transportere grovfoder langt. Afprøvning af nye roesorter I forbindelse med de tidligere angivne sortsforsøg af roer, som har været udført som et led i bl.a. at undersøge potentialet i eksempelvis nye energiroesorter, har der været afholdt ’åbent hus’ dage for at interesserede kunne komme og få et visuelt indtryk af de forskellige sorter, samtidig med noget information om projektet. Tidligere i forløbet havde det været planlagt til at skulle foregå i forbindelse med de storparceller som I/S Kuhr Hedegård har haft anlagt parallelt med selve sortsforsøgene hos henholdsvis AgroTech i Århus og NBR i Holeby. Det blev dog besluttet i styregruppen at ændre dette til at være i tilknytning med de ’åbent hus’ arrangementer som i forvejen blev arrangeret af AgroTech og NBR i forbindelse med deres generelle fremvisning af igangværende forsøgsarbejde. Beslutningen var begrundet i at man ville opnå en mere professionel fremvisning med tydelige afmærkninger, informationstavler, rundvisning med mundtlig information, og man ville få forsøgene fremvist til et større publikum. Således blev FOBIO sortsforsøgene fremvist i sommerhalvåret 2008 og 2009 på de to lokaliteter, og arrangementerne var velbesøgte og interessen var god. En central del i at kunne se roerne visuelt var desuden at forholde det praktiske element i håndteringen af roerne efter optagning, til udbytteniveauet alene. Roesorternes karakter for ruhed (udtryk for hvor meget jord der potentielt kan sidde fast på selve roen ved optagning) og hvor dybt de sidder i jorden er blevet noteret og fremgår af wp2 afsnittet. Denne parameter er vigtig i relation til en fremtidig anvendelse af roer især til bioenergimæssige formål idet jord kan være problematisk at håndtere i energimæssige processer. Hvis roerne skal vaskes før anvendelse vil ruheden have stor indflydelse på omfanget af denne vaskeudgift. FOBIO: <strong>Roer</strong> til foder og bioenergi Side 73
6: Bæredygtighedsvurdering og systemoptimering af dyrkningsstrategi i relation til bioraffinaderi Af Henrik Hauggaard-Nielsen (Risø DTU) Baggrund Der er forskellige opfattelser af, hvad man forstår ved bæredygtighed til trods for, at begrebet benyttes flittigt i medierne og af lægfolk. Der er dog bred enighed om at bæredygtighed forbindes med noget godt (Dubgård et al. 1999), noget som giver et positivt resultat – “en bæredygtig løsning”; ”projektet har vist sig bæredygtigt”. Mange mennesker har en mening om bæredygtighed og om hvad det betyder i netop deres sammenhæng. Nogle taler om bæredygtighed i betydningen af noget der kan holde (som is) eller bære (som et frugttræ). Man hører også ordet anvendt som en beskrivelse af, at noget er økonomisk holdbart. Efter FN’s rapport ”Vor Fælles Fremtid” fra 1987 (Brundtland kommissionen) er verdenssamfundet begyndt at tale om bæredygtighed i betydningen ”bæredygtig udvikling”. Og det er den betydning, vi tager udgangspunkt i her. Brundtland kommissionen definition er ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Med bæredygtig udvikling forstår vi en udvikling, der på samme tid tager hensyn til i) menneskers forhold til natur og miljø, miljøets tilstand (grad af forurening, drivhuseffekt mv.), ii) menneskers forhold til hinanden, samfundets sammenhængskraft, og iii) økonomien i samfundet, produktion, fordeling af ressourcer mv. (Figur 1). Bæredygtighed berører principielt alle niveauer fra lokale problemstillinger til kloden i sin helhed. Figur 1. Bæredygtig udvikling tager udgangspunkt i kombination af økonomisk, social, etisk og økologisk idealer som fastholdes i planlægning og handling ind i al fremtid. Bæredygtighedsopfattelser Bæredygtighedsbegrebet kan udspændes i to modsatrettede opfattelser: i) beskyttelse af miljø og natur og ii) opnåelse af højst mulige økonomiske vækstrater (Dunlap et al. 1992). Landbrugssektoren er et godt eksempel på, hvorledes hele spektret kan inkluderes i f.eks. et standpunkt som: ”Bæredygtighed er kapaciteten til at fortsætte produktion af fødevarer og fiber med et fornuftigt økonomisk afkast uden at skade det omgivende miljø og forringe fremtidige generationers muligheder for at drage nytte af de naturgivne ressourcer og arealer”. Men spørgsmålet er om det giver mening hvilken udvikling skal der til for at opnå det hele, både økonomisk vækst uden samtidig forringelse af de naturgivne betingelser FOBIO: <strong>Roer</strong> til foder og bioenergi Side 74
Page 1 and 2:
Roer tilbage i dansk landbrug - pot
Page 3 and 4:
Indledning Formål Den helt overord
Page 5 and 6:
Indhold 1: Dyrkningskoncept - sorte
Page 7 and 8:
1: Dyrkningskoncept - sorter og dyr
Page 9 and 10:
De 3 strategier er beskrevet i deta
Page 11 and 12:
Tabel 5: Behandlingshyppighed i de
Page 13 and 14:
Energiforbrug og energiudbytte Ener
Page 15 and 16:
2: Analyse af optagningsstrategi og
Page 17 and 18:
Straksbearbejdning af roerne For at
Page 19 and 20:
Konserveringen sker ved mælkesyref
Page 21 and 22:
Når stakken i udgangspunktet er va
Page 23 and 24: Figur 3. Ethanolkoncentration efter
Page 25 and 26: Alternative lagringsstrategier Alte
Page 27 and 28: 3: Vurdering af roebiomassefraktion
Page 29 and 30: fækalt niveau (EFN) og dermed kun
Page 31 and 32: Litteratur Boisen, S., Fernández,
Page 33 and 34: Tabel 3. Ændringer i vægt, mængd
Page 35 and 36: 4: Design og studie af decentral co
Page 37 and 38: 2.2 TS og VS bestemmelse For bestem
Page 39 and 40: 3.2 Sukker analyse Figur 1 viser sa
Page 41 and 42: 3.4 Massebalance for sukker analyse
Page 43 and 44: Sample Ethanol concentration (g/l)
Page 45 and 46: Figure 6. Metan production ved AD a
Page 47 and 48: 4.2 Energipotentiale fra metan Tabe
Page 49 and 50: lede energiproduktion fra Angus pul
Page 51 and 52: Ad 5) Da vi i dette project ikke ha
Page 53 and 54: Tabel 14. Den totale anlægsinveste
Page 55 and 56: Tabel 18 viser indtægterne i scena
Page 59 and 60: Scenario 1C. I scenario 1C bruges r
Page 61 and 62: DKK US$ Råmaterialer 7.696.000 1.2
Page 63 and 64: Tabel 32 viser omkostningerne til i
Page 65 and 66: Scenario 2B. I scenario 2B bruges r
Page 67 and 68: Tabel 42. Produktionsomkostninger i
Page 71 and 72: Sammenligning af modellerne. Tabel
Page 73: 5: ’Hands on’ afprøvning af ny
Page 77 and 78: FOBIOS definition af bæredygtighed
Page 79 and 80: der og energiproduktion. Derudover
Page 81 and 82: 7: Konklusion Af Karl Martin Scheld
Page 83 and 84: • AgroTech temadag 21. oktober 20
Page 85 and 86: Appendix A. Detailed composition an
Page 87 and 88: Appendix B. Mass balance on sugars
Page 89 and 90: Foderrester vejes, noteres og sætt
Page 91 and 92: Foderoptagelse Tilbagevejet foder n
Page 93: Seminar: ROEN TILBAGE I DANSK LANDB
show all

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?