Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

3: Vurdering af roebiomassefraktioner som husdyrfoder
belyst gennem analyser og forsøg
- Vurdering af foderværdien i forskellige fraktioner af roebiomasse
Af Jan Værum Nørgård og Torben Hvelplund, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Institut for Husdyrbiologi og –Sundhed.
Sammendrag
Der var ikke væsentlige forskelle på pulpen mellem de to roesorter Angus (sukkerroe) og Colosse
(foderroe). Derimod var der store forskelle mellem pulp fra rod og top fraktionerne. Rod fraktionerne
var karakteriseret af et stort sukkerindhold og høje in vitro og in vivo fordøjeligheder for både søer
og får. Rodpulpens ernæringsmæssige værdi var sammenlignelige med tabelværdier for korn og roer
til henholdsvis søer og kvæg. Sammenlignet med pulp fra roden, havde top fraktionerne et højere
indhold af råprotein, aske og fordøjelige og ufordøjelige fibre. Derimod var næringsstoffernes in vitro
og in vivo fordøjelighed lavere for toppulp. Toppulpens aminosyreprofil var hensigtsmæssig for svin.
Den ernæringsmæssige værdi for top pulpen var sammenlignelig med tabelværdier for grønpiller
(græs og kløver) og frisk roetop for henholdsvis søer og kvæg. Rodpulpen vil være en udmærket
energikilde til både søer og kvæg, mens toppulpen har en noget lavere foderværdi. Både rod- og
toppulp antages at have visse mæthedsfremmende egenskaber i forbindelse med ad libitum fodring
af drægtige søer.
Introduktion
To sorter af roe (sukkerroe, Angus/A; foderroe, Colosse/C) blev delt i en rod og top fraktion. Top og
rod fraktionerne blev koldpresset til en pulp og en saft fraktion. Pulpen blev pakket i poser og opbevaret
ved -20 grader C.
De fire forskellige pulpe blev analyseret for en række kemiske og fysiske karakteristika (tabel 1)
samt for en række in vitro fordøjeligheder (tabel 2). Der var ikke nogle væsentlige forskelle mellem
de to sorter. Der imod var der stor forskel mellem rod og top fraktionerne. Disse resultater er omtalt
hvor de er relevante i forbindelse med ernæringsværdien for søer og drøvtyggere.
De fire pulpe indgik i fordøjelsesforsøg med søer og får. Resultater fra fordøjeligheder fundet i udvoksede
får betragtes som værende repræsentative også for kvæg. Begge forsøg blev gennemført
som differensforsøg. I denne type forsøg fodres dyrene med en blanding af forsøgsfoder og grundblanding.
Grundblandingens fordøjelighed bestemmes i en gruppe af dyr, der kun fodres med grundblandingen.
Forsøgsfoderets fordøjelighed bestemmes ved at fratrække grundblandingen fra det totale
foderindtag og korrigere for grundfoderets fordøjelighed. De estimerede fordøjeligheder kaldes
tilsyneladende fordøjeligheder. Disse afviger fra den sande fordøjelighed ved ikke at tage den endogene
udskillelse af fx fordøjelsessekreter og afstødte celler i betragtning.
Forsøgsplaner er bilagt denne rapport.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 26