Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

3.2 Sukker analyse
Figur 1 viser sammensætningen af juice fra top (T) og rod (R) fra Angus (A) og Colosse (C). Mængden
af ekstraheret sukker er langt højere for Angus end for Colosse. Saft af Angus rod indeholder
cirka 13,5% saccharose, 5,2% glucose og 3,9% xylose, som giver et totalt sukkerindhold på 22,6%.
Da DM indholdet af saften er målet til 17%, er der en vis usikkerhed i enten TS målingerne eller sukker
analysen. Både saft fra Angus og Colosse ser ud til at indeholde xylose, som (selv om det ikke
kan konverteres til ethanol i den traditionelle fermenteringsproces) kan bidrage til energiproduktion i
form af biogas. Top saft fra begge roetyper indeholder kun små mængder af fermenterbare sukkertyper,
da størstedelen af sukkeret i toppen er bundet i komplekse kulhydrater. Det højeste indhold er
fundet i Colosse top saft: 1,6% glucose og 0,7% xylose, sammenlignet med 1,2% og 0,5% i Angus
top saft. Top juicen indeholder for begge typer mere mælkesyre og eddikesyre end rod saften. De
organiske syrer kan omsættes i biogas-processen.
Figur 1. Sammensætning af sukker og organiske syrer i juice fra top (T) og rod (R) af Angus (A) og
Colosse (C) biomasse.
Figur 2 viser sammensætningen af pulp fraktionerne opnået ved presning af roerne. Pulp fra top
fraktionerne af de to typer sukkerroer var ret ens i sammensætning. En lidt større rest fraktion blev
fundet i pulpen fra Colosse, som kunne tyde på, at toppen på denne type roe indeholder mere protein
end Angus, men dette bør bekræftes vha. protein analyse. Mængden af lignocellulose i rod fraktionerne
var den samme for de to typer roer. Som det var tilfældet for juice fraktionerne, indeholder
Angus mere saccharose end Colosse. I denne undersøgelse pulp fraktionerne ikke blive brugt til
energiproduktion, men vil blive vurderet som foder kilde.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 38