Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

More documents

Recommendations

Info

Sociologerne Beus & Dunlap (1990) diskuterer forskellige paradigmer eller fløje indenfor bæredygtighedsopfattelser og har udviklet en række dimensioner, som hver især er modpoler fra det de kalder det alternative paradigme (natur og miljø) og det konventionelle paradigme (økonomi) (Figur 1). Figur 1. Seks dimensioner for det konventionelle og det alternative paradigme (mod. e. Beus & Dunlap 1990) Beus & Dunlap (1990) henviser derefter til modstridende nøgleholdninger hos aktører, der arbejder med og har indflydelse på landbrugets fremtidige udvikling. F.eks. fremføres konventionel landbrugsdrift typisk af ledende figurer fra større pesticid og kunstgødningsvirksomheder (konventionelle paradigme) i modsætning til en økologisk praksis som fremføres af mere græsrodsorienterede bevægelser som er tilhængere af det alternative paradigme (Figur 1). Det konventionelle paradigme har typisk en opfattelse af at ”mennesket er hævet over naturen” (antropocentrisk opfattelse) forstået på den måde at de naturlige ressourcer kan udbyttes så længe det skaber økonomisk vækst, der kan gavne fremtidens teknologi (Neumeyer 1999). Naturlige ressourcer kan substitueres med kapital, der kan bruges til fremtidig vækst (Dubgård et al. 1999). På denne måde tages hensyn til de kommende generationer, der muligvis ikke har flere ikke-vedvarende naturressourcer af en given art, men til gengæld er der skabt økonomisk vækst, de kommende generationer kan nyde godt af. Der er altså stor tillid til at teknologien vil udvikle sig i en sådan retning, at den kan tilfredsstille vores fremtidige behov (Dubgård et al. 1999). Lidt mere populært kan det formuleres således at fortsat udvikling af nutidig praksis kan udtømme de fossile energiressourcer og det vil betyde at de fremtidige generationer ikke vil have disse naturressourcer til rådighed. Men det antages samtidig at det sandsynligvis heller ikke er nødvendigt, hvis blot f.eks. vind-, sol- og biomasse energiteknologierne er kommercialiseret. Det alternative paradigme er derimod opsat på ikke at reducere de ikke-vedvarende naturressourcer (Neumayer 1999). Der kan ifølge Dubgård et al. (1999) til dels foregå en substitution af forskellige typer naturkapital til fordel for anden naturkapital, som f.eks. ved at genopbygge vedmasse i form af skov, som substitution for kul- og oliedepoternes udtømning. Det er altså ikke muligt at substituere de ikke-vedvarende naturressourcer til fordel for at producere goder eller økonomisk vækst, hvorfor disse heller ikke kan prisfastsættes. Ressourcerne er ikke-vedvarende eller ikke-fornybare og kan derfor heller ikke på nogen som helst måde erstattes af noget andet. Her er naturen frem for mennesket i centrum (biocentrisk opfattelse). Det alternative paradigme ønsker at landbruget skal beskytte jordens ydeevne på lang sigt, selv hvis det er på bekostning af indtjening på kort sigt (Beus & Dunlap 1991). FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 75
FOBIOS definition af bæredygtighed I indeværende projekt anvendes en stærk bæredygtighedsopfattelse (alternativ) med stor fokus på natur og miljø. FOBIO vælger at teste systemoptimering af dyrkningsstrategi i relation til bioraffinaderi i henhold til de mest strikse opfattelser af bæredygtighed således enhver svaghed i den henseende kan blive identificeret. Derved forventes opnået det stærkeste koncept for eventuel kommercialisering. Bioenergikoncepter er i dag underlagt en stor grad af samfundsinteresse, som også spiller en stor rolle, når der skal diskuteres lovgivning. Bæredygtighedskriterier for brug af biomasse til energiformål, og herunder kritisk evaluering af konverteringsteknologier er nødvendigt for at undgå pludselig modstand i befolkningen/blandt politikere efter typisk relativt store anlægsinvesteringer. En stærk bæredygtighedsprofil forventes at medføre til udviklingen af robuste koncepter. I FOBIO konsortiet er det vedtaget at egnet biomasse til energiformål IKKE skal konkurrere direkte med fødevare-/foderproduktion, og SKAL have en anden vigtig funktion i økosystem udover egnethed til energikonvertering. I den forbindelse vurderes roer som en lovende råvarer fra tre indikatorer; i) arealanvendelse, ii) anden funktion i økosystemet samt ii) værdi af produceret energi (Figur 2). Figur 2. Egnet biomasse til brug for energiproduktion Dyrkningsstrategi for FOBIO roer FOBIO projektet har som mål at producere størst mulig mængde af foder og energi samt yderligere anvendelige biprodukter (f.eks. biogasrest) per arealenhed (ha) under hensyntagen til natur, miljø og diversitet. Under danske dyrkningsbetingelser er det vanskeligt at opnå større udbytter pr. ha. ved alternative bioenergiafgrøder, end der opnås med roer, og derudover har roer en meget attraktiv kemisk sammensætning for den videre konvertering til energiformål. Dele af den høstede roebiomasse SKAL dog gå til foder før end FOBIO konceptet vil benytte roer som råvarer til energiproduktion. Roer har en god dyrkningssikkerhed, er en god vekselafgrøde i kornrige sædskifter, og har også en relativ lang vækstperiode som sikre effektiv optagelser af alle lokale naturgivne vækstfaktorer – herunder specielt kvælstof som ved dyrkning af andre afgrøder kan tabes til vandmiljøet (nitrat) eller atmosfæren (lattergas) i nedbørsrige efterårsmåneder. Samtidig gør den lidt sene såning, at forfrug- FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 76
Page 1 and 2:
Roer tilbage i dansk landbrug - pot
Page 3 and 4:
Indledning Formål Den helt overord
Page 5 and 6:
Indhold 1: Dyrkningskoncept - sorte
Page 7 and 8:
1: Dyrkningskoncept - sorter og dyr
Page 9 and 10:
De 3 strategier er beskrevet i deta
Page 11 and 12:
Tabel 5: Behandlingshyppighed i de
Page 13 and 14:
Energiforbrug og energiudbytte Ener
Page 15 and 16:
2: Analyse af optagningsstrategi og
Page 17 and 18:
Straksbearbejdning af roerne For at
Page 19 and 20:
Konserveringen sker ved mælkesyref
Page 21 and 22:
Når stakken i udgangspunktet er va
Page 23 and 24:
Figur 3. Ethanolkoncentration efter
Page 25 and 26: Alternative lagringsstrategier Alte
Page 27 and 28: 3: Vurdering af roebiomassefraktion
Page 29 and 30: fækalt niveau (EFN) og dermed kun
Page 31 and 32: Litteratur Boisen, S., Fernández,
Page 33 and 34: Tabel 3. Ændringer i vægt, mængd
Page 35 and 36: 4: Design og studie af decentral co
Page 37 and 38: 2.2 TS og VS bestemmelse For bestem
Page 39 and 40: 3.2 Sukker analyse Figur 1 viser sa
Page 41 and 42: 3.4 Massebalance for sukker analyse
Page 43 and 44: Sample Ethanol concentration (g/l)
Page 45 and 46: Figure 6. Metan production ved AD a
Page 47 and 48: 4.2 Energipotentiale fra metan Tabe
Page 49 and 50: lede energiproduktion fra Angus pul
Page 51 and 52: Ad 5) Da vi i dette project ikke ha
Page 53 and 54: Tabel 14. Den totale anlægsinveste
Page 55 and 56: Tabel 18 viser indtægterne i scena
Page 59 and 60: Scenario 1C. I scenario 1C bruges r
Page 61 and 62: DKK US$ Råmaterialer 7.696.000 1.2
Page 63 and 64: Tabel 32 viser omkostningerne til i
Page 65 and 66: Scenario 2B. I scenario 2B bruges r
Page 67 and 68: Tabel 42. Produktionsomkostninger i
Page 71 and 72: Sammenligning af modellerne. Tabel
Page 73 and 74: 5: ’Hands on’ afprøvning af ny
Page 75: 6: Bæredygtighedsvurdering og syst
Page 79 and 80: der og energiproduktion. Derudover
Page 81 and 82: 7: Konklusion Af Karl Martin Scheld
Page 83 and 84: • AgroTech temadag 21. oktober 20
Page 85 and 86: Appendix A. Detailed composition an
Page 87 and 88: Appendix B. Mass balance on sugars
Page 89 and 90: Foderrester vejes, noteres og sætt
Page 91 and 92: Foderoptagelse Tilbagevejet foder n
Page 93: Seminar: ROEN TILBAGE I DANSK LANDB
show all

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?