Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

More documents

Recommendations

Info

Rensning Det er vigtigt at roer, der skal anvendes til både foder og energiformål, er rene. Roerne kan renses mere eller mindre skånsomt afhængigt af rensesystem. Såfremt roerne renses hårdt er der fare for sår og knækkede rodspidser, som bliver indfaldsvej for svampepatogener og efterfølgende almindeligt råd foruden at hård rensning i sig selv forøger den akutte respiration. Ved hård rensning, er der krav om hurtigere oparbejdning, fordi der starter en nedbrydning af roerne på sårfladerne. Årsrytme Af hensyn til kørsel i marken skal roerne helst være taget op inden midten af november. Derudover vil længerevarende frostperioder med temperaturer lavere en 5 grader kunne fryse top og topskive med en kraftig kvalitetsforringelse til følgen. En traditionel lagring i roekule skal helst afsluttes inden temperaturen stiger i forårsmånederne, roernes kvalitet forringes hurtigt, når temperaturen stiger. En optagning efterfulgt af fraktionering i saft og pulp vil tilsvarende skulle foregå i oktober til medio november af hensyn til optagningsmuligheder uden af ødelægge markens struktur, samt kvalitetforringelse af roerne. Figur 1: Eksempel på tidsplan for aktiviteter Lagring Valg af lagringsmetode vil afhænge af hvordan roerne bagefter skal behandles og/eller bruges. Lagring i kule Det kan blive nødvendigt at lagre de hele roer før den videre bearbejdning. Her er det helt essentielt, at roerne behandles som en fersk, frisk råvare, der skal opbevares tilnærmelsesvist ligeså skånsomt som æbler. Udfordringen er de store tonnager. Roerne renses så meget og så skånsomt som muligt. De lægges på fast bund i tagformede kuler, hvor toppen af kulen er åben, så varmen kan komme ud (der er ventilation for neden, samt for oven, når det er varmt nok). Ved lave temperaturer under ca. -5 graders frost lægges halm på som isolering af kulen. FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 15
Straksbearbejdning af roerne For at undgå respirationstabet ved lagring af roer, samt den ekstra arbejdsbyrde ved lagring i kule, kan roerne bearbejdes straks efter optagning. Der findes en lang række metoder til forarbejdning og lagring af biomasse. I dette projekt er der udvalgt følgende muligheder: Scenarium nr. 1 Rod og top findeles og presses. Herved adskilles saften og pulpen. Saften konserveres ved mælkesyrefermentering, mens pulpen ensileres. Saften anvendes til biogasproduktion, pulpen ensileres til foderformål. Scenarium nr. 2 Som ovenfor, men den mælkesyreforgærede saft videreforgæres til stabilt ethanol. Scenarium nr. 3 Som ovenfor, men saften forgæres direkte til ethanol. Scenarium nr. 4 Roden lagres i kule. Der udtages portioner, der blendes og fermenteres straks derefter. Scenarierne 1 og 2 er illustreret i figur 2 herunder: FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 16
Page 1 and 2: Roer tilbage i dansk landbrug - pot
Page 3 and 4: Indledning Formål Den helt overord
Page 5 and 6: Indhold 1: Dyrkningskoncept - sorte
Page 7 and 8: 1: Dyrkningskoncept - sorter og dyr
Page 9 and 10: De 3 strategier er beskrevet i deta
Page 11 and 12: Tabel 5: Behandlingshyppighed i de
Page 13 and 14: Energiforbrug og energiudbytte Ener
Page 15: 2: Analyse af optagningsstrategi og
Page 19 and 20: Konserveringen sker ved mælkesyref
Page 21 and 22: Når stakken i udgangspunktet er va
Page 23 and 24: Figur 3. Ethanolkoncentration efter
Page 25 and 26: Alternative lagringsstrategier Alte
Page 27 and 28: 3: Vurdering af roebiomassefraktion
Page 29 and 30: fækalt niveau (EFN) og dermed kun
Page 31 and 32: Litteratur Boisen, S., Fernández,
Page 33 and 34: Tabel 3. Ændringer i vægt, mængd
Page 35 and 36: 4: Design og studie af decentral co
Page 37 and 38: 2.2 TS og VS bestemmelse For bestem
Page 39 and 40: 3.2 Sukker analyse Figur 1 viser sa
Page 41 and 42: 3.4 Massebalance for sukker analyse
Page 43 and 44: Sample Ethanol concentration (g/l)
Page 45 and 46: Figure 6. Metan production ved AD a
Page 47 and 48: 4.2 Energipotentiale fra metan Tabe
Page 49 and 50: lede energiproduktion fra Angus pul
Page 51 and 52: Ad 5) Da vi i dette project ikke ha
Page 53 and 54: Tabel 14. Den totale anlægsinveste
Page 55 and 56: Tabel 18 viser indtægterne i scena
Page 57 and 58: Tabel 20. Den totale anlægsinveste
Page 59 and 60: Scenario 1C. I scenario 1C bruges r
Page 61 and 62: DKK US$ Råmaterialer 7.696.000 1.2
Page 63 and 64: Tabel 32 viser omkostningerne til i
Page 65 and 66: Scenario 2B. I scenario 2B bruges r
Page 67 and 68:
Tabel 42. Produktionsomkostninger i
Page 69 and 70:
Tabel 45. Den totale anlægsinveste
Page 71 and 72:
Sammenligning af modellerne. Tabel
Page 73 and 74:
5: ’Hands on’ afprøvning af ny
Page 75 and 76:
6: Bæredygtighedsvurdering og syst
Page 77 and 78:
FOBIOS definition af bæredygtighed
Page 79 and 80:
der og energiproduktion. Derudover
Page 81 and 82:
7: Konklusion Af Karl Martin Scheld
Page 83 and 84:
• AgroTech temadag 21. oktober 20
Page 85 and 86:
Appendix A. Detailed composition an
Page 87 and 88:
Appendix B. Mass balance on sugars
Page 89 and 90:
Foderrester vejes, noteres og sætt
Page 91 and 92:
Foderoptagelse Tilbagevejet foder n
Page 93:
Seminar: ROEN TILBAGE I DANSK LANDB
show all

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?