Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Figure 6. Metan production ved AD af effluenter fra gearing med S. cerevisiae i juice af rod (R) og
top (T) fra Angus (A) og Colosse (C).
Det bedste biogas potentiale findes i rodsaft fra Colosse, hvor der produceres 23 liter metan/l juice.
Rodsaft fra Angus viste 17 liter metan/liter juice. Topsaften gav 12 og 9 liter metan/l saft for henholdsvis
Angus og Colosse. Tabel 4 viser den kemiske sammensætning af ethanol spildevand før
biogas gæring.
Table 4. Sammensætning af juice af rod (R) og top (T) fra Angus (A)
og Colosse (C) efter fermentering med S. cerevisiae.
Component ARS
(g/l)
ATS
(g/l)
CRS
(g/l)
CTS
(g/l)
Cellobiose 0,081 0,000 0,073 0,000
Glucose 0,066 0,039 0,073 0,067
Xylose 0,594 0,000 0,000 0,009
Arabinose 0,000 0,000 0,000 0,124
Xylitol 0,754 0,410 0,617 0,271
Lactic acid 3,963 11,722 6,131 6,957
Formic acid 0,000 0,000 0,000 0,000
Acetic acid 1,724 5,995 2,711 4,718
Propionic acid 0,000 2,109 0,000 2,268
ethanol 77,965 15,028 50,065 15,562
Her er det meget vigtigt at bemærke, at xylosen ser ud til at forsvinde i løbet af gæringen. Dette er
naturligvis ikke muligt, da S. Cerevisiae ikke er i stand til at optage pentose sukker. I stedet er den
mest sandsynlige forklaring, at fructose måles som xylose på Rezex ROA kolonnen, der er brugt ved
HPLC analysen (toppene af de to stoffer ikke kan adskilles). Dette resultat tyder på, at sukkerroer
saft ikke indeholder betydelige mængder af xylose, og yderligere forskning er nødvendig for at fastslå
indholdet af fruktose - og måske andre typer af kulhydrater - i roejuicen.
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 44