25.12.2014 Views

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

fækalt niveau (EFN) og dermed kun bidrager til mikrofloraens vedligehold og vækst (Boisen and<br />

Fernández, 1995). Resultaterne i tabel 2 viser ileale råproteinfordøjeligheder for rod fraktionerne, der<br />

svarer til værdier for korn (byg, 83% EFNi; hvede, 90% EFNi). Både top fraktionernes råprotein indhold<br />

og ileale råproteinfordøjeligheder blev fundet tilsvarende med tabelværdier for grønpiller (163 g<br />

råprotein/kg tørstof; 77% EFNi). De relativt lave ileale råproteinfordøjeligheder i top i forhold til rod<br />

fraktionerne kan skyldes det højere indhold af cellevægskylhydrater i top fraktionerne. De tilsyneladende<br />

fordøjeligheder af råprotein fundet in vivo (tabel 3) viste væsentlig lavere fordøjeligheder end<br />

fundet ved in vitro analyserne. Dette skyldes til dels at in vitro fordøjeligheder ikke korrigeres for<br />

endogent N. Dernæst kan differencen mellem in vitro og in vivo resultaterne skyldes at søerne har<br />

været underforsynet med protein, hvilket vil betyde at det endogene råprotein vil udgøre en større<br />

andel af det ufordøjede råprotein end hvis søerne havde været fodret med større mængder råprotein.<br />

Forsøget var gennemført som et differensforsøg, hvor der foruden 4 kg rodpulp eller 3 kg toppulp<br />

også blev tildelt 1 kg drægtighedsblanding (0,97 FEso/kg) (alle in vivo fordøjelighedsresultater i tabeller<br />

er korrigeret til at repræsentere pulpen alene). Selvom energiindholdet i den totale foderration<br />

for rodfraktionerne ikke var meget under normen (2,0-2,7 FEso/d), blev der observeret store vægttab<br />

over de 12 dage søerne blev fodret med pulpen (tabel 3). Det lave indhold af råprotein kan være<br />

årsag til vægtændringerne og en mobilisering fra muskler understøttes af de negative beregnede<br />

værdier for protein aflejring (tabel 3).<br />

Ernæringsmæssig potentiale som foder til drøvtyggere<br />

Foderrationer til drøvtyggere er karakteriseret af et højt indhold af grovfoder, der ikke er fordøjeligt<br />

ved hjælp af dyriske enzymer alene. I drøvtyggerens vom omsætter mikroorganismer foderet, hvilket<br />

resulterer i en produktion af mikrobielt protein (mikroorganismer) og kortkædede flygtige fedtsyrer.<br />

De flygtige fedtsyrer absorberes over vomvæggen og det mikrobielle protein tilføres tyndtarmen<br />

hvor det fordøjes enzymatisk og de frigjorte aminosyrer absorberes. Formavernes mikroorganismer<br />

nedbryder store dele af foderets proteiner som så kan genanvendes til den mikrobielle proteinsyntese.<br />

Nedbrydningsgraden af foderets proteiner i vommen og dermed også hvor meget der ikke nedbrydes<br />

er vigtige parametre med hensyn til fodermidlernes proteinværdi. Da mikrobielt protein normalt<br />

er den største fraktion af protein der tilføres tarmen og kun i mindre grad unedbrudt foderprotein<br />

er foderets aminosyresammensætning af mindre betydning end for enmavede dyr. Derimod er<br />

sammensætningen af kulhydratfraktionen (energikilden for mikrobiel vækst) og indhold af kvælstof<br />

(råprotein) af interesse for den kvantitative og kvalitative mikrobielle omsætning i formaverne.<br />

Energiværdi<br />

De fundne in vivo fordøjeligheder af organisk stof (tabel 4) var lavere end in vitro fordøjeligheder af<br />

organisk stof (tabel 2). Denne forskel kan til dels tilskrives det endogene bidrag af organisk stof. Et<br />

højt indhold let fordøjelige kulhydrater som sukker og stivelse kan resultere i varierende grad af vom<br />

acidose med følgende hæmning af cellolytiske mikroorganismer og lavere fordøjelighed af fiberfraktionen.<br />

De fundne in vivo fordøjeligheder indikerer dog ikke at det høje indhold af sukre i rod fraktionerne<br />

har ført til en afgørende forsuring af vommiljøet, hvilket dog heller ikke er forventeligt når<br />

dyrene fodres på vedligeholdsniveau<br />

Energiværdien af fodermidler til drøvtyggere udtrykkes i foderenheder (FE k ) og estimeres ud fra kemiske<br />

analyser (råaske, råfedt, råprotein og træstof) og in vivo eller in vitro fordøjeligheder af næringsstofferne<br />

eller organisk stof (Weisbjerg og Hvelplund, 1993). Beregninger af pulp fraktionernes<br />

energimæssige værdi til drøvtyggere viser følgende energiindhold: Rod A, 1,19; Rod C, 1,16; Top A,<br />

FOBIO: <strong>Roer</strong> til foder og bioenergi Side 28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!