Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

kation i Danmark. Det er af afgørende betydning at dette vidensmiljø bevares og støttes, da det er
det eneste vidensmiljø på området i Danmark.
De økonomiske begrænsninger for uddannelsens udviklings- og forskningsarbejde, der skyldes uddannelsens
størrelse, kræver, at hele tegnsprogstolkeuddannelsen, trods eventuelle flere afdelinger
forskellige steder i landet, organisatorisk skal bevares samlet. En eventuel organisatorisk opsplitning,
hvor tegnsprogstolkeuddannelsen i København f.eks. hørte under UCC og uddannelsen i Århus
under f.eks. VIA vil ifølge repræsentanter for professionshøjskolen UCC og tegnsprogstolkeuddannelsen
være katastrofal, fordi fælles administration og udvikling pga. ressourcebegrænsningerne er
nødvendig. Det er således muligt at en samling af uddannelsen i én afdeling vil fordre et aktivt vidensmiljø
og fagligt fællesskab.
Uddannelserne kan dog godt være organiseret under samme uddannelsesorganisation, samtidig
med at uddannelsen i Århus eksempelvis flyttes til en anden lokalitet, hvor der ville være mulighed
for fælles studiemiljø med andre uddannelser.
Der ses således en række fordele ved at gøre tegnsprogstolkeuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse
og organisere den under en professionshøjskole. Det er væsentligt, at hele uddannelsen
er organiseret samme sted, så der under de givne vilkår bedst sikres bevaringen af et vidensmiljø
og udviklingsarbejde på området.
5.4.3 En fleksibel grunduddannelse
Grundlæggende er alle informanttyper enige om, at uddannelsen fortsat skal være en sproguddannelse
med fokus på tegnsprog, som uddanner til de tre delområder: tolkning til døve, tolkning til
døvblevne og tolkning til døvblinde. Generelt er holdningen, at uddannelsen skal bevares som tre
og et halvt-årig eller forlænges. Begrundelsen herfor er, at en evaluering fortaget i 1994 af Evalueringscenteret
for Humanistisk Uddannelsesråd vurderede uddannelsen til at være for kort og at det
generelt vurderes et en forkortelse af uddannelsen i for høj grad at ville svække kvaliteten af uddannelsen
og dermed den tolkeydelse, som tolkene efterfølgende kan levere. På den anden side er
repræsentanter fra uddannelsen i forbindelse med udvikling af uddannelsen meget inspireret af
tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, som er en tre-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen i
Trondheim uddanner ligesom den danske tegnsprogstolkeuddannelse de studerende til at tolke for
døve, døvblevne og døvblinde. Desuden uddannes de i skrivetolkning (som en del af tolkningen til
døvblevne) og til at fungere som ledsagere for døvblinde. Til gengæld indgår undervisning i mundhåndsystem
og psykologi ikke i uddannelsen i Trondheim. Man kan derfor med fordel overveje om
nogle af de eksisterende indholdselementer på uddannelsen kan fjernes eller skæres ned for at give
plads til nye behov, som f.eks. skrivetolkning og video/fjerntolkning samt en udvidelse af praktikken.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 49