Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Tegnsprogstolkeuddannelsen har i alt uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden 1988. Antallet af
tegnsprogstolke før da er ukendt, men minimalt. Antal aktive tegnsprogstolke i dag er ca. 250. Der
er altså tale om en relativt betydelig afgang fra faget. Afgangen fra faget har i de senere år ligget på
gennemsnitligt 10 tegnsprogstolke om året.
På baggrund af Udredning af Tolkeområdet 1 og interview blandt områdets parter vurderes det, at
der aktuelt og frem til omkring 2018 er et behov for ca. 300 tegnsprogstolke for at dække de behov
som bevilges dækket efter gældende regler. Fra og med 2018 til 2028 falder dette behov - som konsekvens
af prognoser som følge af CI teknikken - gradvist til ca. 200 tegnsprogstolke, og fra 2028 til
2038 falder behovet gradvist til ca. 150. I det vi antager, at afgangen af uddannede tolke også i de
kommende år vil være omkring 10 om året får disse forhold følgende konsekvenser for uddannelsesbehovet.
Ifølge foretagne beregninger er der fra 2010 til 2018 behov for at der uddannes ca. 120 tegnsprogstolke
– ca. 15 om året - hvis behovet skal dækkes. Behovet er relativt akut hvorfor flertallet af disse
bør uddannes hurtigst muligt. Efter 2018 ændres uddannelsesbehovet imidlertid relativt dramatisk.
Fra 2018 til 2028 skal der således ifølge prognoserne kun uddannes 1 tegnsprogstolk om året. Fra
2028 til 2038 stiger uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke til ca. 5 om året.
Der er også gennemført vurderinger af fremtidens skrivetolkebehov, som forventes at udvikle sig
anderledes. Her er således et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk
kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig
afgang pr. år på ca. tre skal antallet af tolke vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt
konstant eller stigende de kommende mange år. Det anbefales, at skrivetolkning inkluderes i uddannelsen.
Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca.
år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser
op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig
relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer
– skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et
ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu.
1 Udredning af Tolkeområdet; Gennemført af Capacent Epinion for DDL, Velfærdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen
2009
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 5