Kære Genre– hvem er du?En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grundeblevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opførespå byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermestlyst til at være en k<strong>om</strong>edie i 2 akter. Jeg indgik derfor etforlig, så min optræden blev en tragik-k<strong>om</strong>isk forestillingi tre akter. Stor succes.Louis JensenVi lader teksten (eller billedet, s<strong>om</strong> man siger) stå etøjeblik.For hvad i alverden er der på spil <strong>her</strong>? En levende,talende tragedie, der refererer en forhandlings- ogtransformationsproces i en lille historie med morgengryog happy-ending.Hvis denne tekst var en genre, hvilken skulle det såvære?Det er svært at sige, for intet er, s<strong>om</strong> det plejer at være.Og det er ikke kun i Louis Jensens forfatterskab, vioplever det. I kunsten, i humoren, i hverdagens tekster,i reklamer, i vores samvær med andre sniger der siggenrebrud ind, der skaber forvirring, latter eller vrede,fordi vores forventninger brydes og leges med.Genre bruges til at kategorisere tekster og hjælper os tilat forstå, hvilken hensigt tekster har.Genre kan være epik, lyrik og drama. Det kan værei forskellige tekstgenrer så s<strong>om</strong> brevet, r<strong>om</strong>anen ogessayet, og det kan være i tekster, der har forskelligeformål så s<strong>om</strong> instruerende, informerende og berettendetekster.Så genrebegrebet findes og lever i bedste velgående.Side <strong>om</strong> side med at tekster gør alverdens krumspringfor at undgå at ende i en specifik genrekategori. Nogetder sætter spørgsmålstegn ved, <strong>om</strong> det overhovedetkan lade sig gøre at se og opdele tekster i sådanne?I dette tidsskrift spørger vi: Kære genre, hvem er du?Fordi vi er blevet i tvivl <strong>om</strong>, hvad genre egentlig er, og<strong>om</strong> man overhovedet kan bruge termen i dag.Artiklerne viser os, at der er forskellige bud på genreog genrearbejde - både teoretiske og praktiske - og atman arbejder med genre på mange forskellige måderi uddannelserne. Nogle arbejder med skønlitteræregenrekategorier, andre taler <strong>om</strong> genre s<strong>om</strong> materialitetog kultur, atter andre taler <strong>om</strong> genre s<strong>om</strong> registre ogtekstaktivitet.Artiklerne viser os også, at nogle af bidragsyderne delervores tvivl, <strong>om</strong> man overhovedet kan bruge begrebetgenre. En påpeger, at bloggen, s<strong>om</strong> genre inden forelektronisk k<strong>om</strong>munikation, i sig selv rummer et utal afgenrer alt efter, hvad man ønsker at formidle. Så hvis<strong>Viden</strong> <strong>om</strong> Læsning har behandlet følgende temaer:Nr. 1: Læsning i alle fagNr. 2: LæseforståelseNr. 3: Læsning og ITNr. 4: Læsning, ordforråd og ordkendskabNr. 5: LæsevanskelighederNr. 6: Læsning og skrivningNr. 7:Nr. 8:Nr. 9:Nr. 10:Nr. 11:Nr. 12:Nr. 13:Læsning og multimodalitetTidlig skriftsprogstilegnelseTest og evaluering af skriftsprogJorden læserLæse- og skriveteknologiLiteracyKære genre – hvem er du?2 Nummer 13 | marts 2013VIDEN OMLÆ NINGS
formålet er at kategorisere, hvor genrespecifik kan manså være, når man taler <strong>om</strong> bloggen?Direkte adspurgt ville andre nok synes, at vi skulle tageog falde lidt ned med vores genre-tvivl. Genre er enpædagogisk praksis, der skaber overblik og klarhed foreleverne, en deraf følgende professionalisme når deselv skal læse og skrive i forskellige genrer, en viden <strong>om</strong>hvad det er, der sker, når der brydes med genre, og hvaddet er, de gør, hvis de skulle få lyst til at lege med genre.Det er spændende at møde skribenternes blik på genreog blive klogere. Og så bryder vi selv vores tidsskriftgenremed 8 kunstfærdige genrehop skrevet af LouisJensen. Det første er <strong>her</strong> i indledningen, de næste erplaceret imellem de faglige artikler. Så glæd jer.Rigtig god læselyst<strong>Viden</strong> <strong>om</strong> Læsning nr. 13, marts 2013Redaktører: Lene Storgaard Brok, Henriette R<strong>om</strong>me Lund,Ruth Mulvad og Klara Korsgaard (ansv.)Tryk: Bording A/SLayout og opsætning: Brian LanghoffKorrektur: Mette Kappel ClausenFoto: Anders Hviid og Christian LundOversættelse af Kristina Love og Sally Humphrey: The genre oftext response in secondary schools: Dorte Herholdt Silver<strong>Viden</strong> <strong>om</strong> Læsning udgives to gange <strong>om</strong> året afNationalt <strong>Viden</strong>center for Læsning. Artikler og illustrationer måikke eftertrykkes uden tilladelse fra <strong>Viden</strong> <strong>om</strong> Læsning.Kopiering fra <strong>Viden</strong> <strong>om</strong> Læsning må kun finde sted på institutionereller virks<strong>om</strong>heder, der har indgået aftale med Copydan Tekst& Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.ISSN nr. 2245-2761Nationalt <strong>Viden</strong>center for Læsning - ProfessionshøjskolerneTitangade 11, 2200 København N.E-mail: info@viden<strong>om</strong>laesning.dkVIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | februar marts 2013 2011 3
- Page 1: VIDEN OMLÆ NINGNr. 13 - 2013 Tema:
- Page 5 and 6: En tekst kom i vildrede langt udep
- Page 7 and 8: The transition to civilized habits
- Page 9 and 10: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | | fe
- Page 11 and 12: Genren är uppenbart rapporten, som
- Page 13 and 14: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 15 and 16: paratexten en debattram, eller, ur
- Page 17 and 18: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 19 and 20: Et beskedent ord komgående og bank
- Page 21 and 22: Forklarebegivenhedervidenskabeligt-
- Page 23 and 24: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 25 and 26: BeretterfamilienKronologisk beretni
- Page 27 and 28: Tekstaktiviteter erSociale processe
- Page 30 and 31: Responsgenrer iskoleundervisningen:
- Page 32 and 33: for undervisere. For det første, a
- Page 34 and 35: nalgrupper (fx ”Et eksempel på d
- Page 36 and 37: Christopher, at han har udviklet et
- Page 38: sourcer kan anvendes til at beskriv
- Page 41: ReportageMidtjyllands Avis.Nnnn Nnn
- Page 44 and 45: Genrebegrebet i SydneyskolenGenrebe
- Page 46 and 47: Med Martins tilføjelse til den fun
- Page 48 and 49: tilsammen. Det må forblive hypotes
- Page 50 and 51: Genrepædagogiki praksisManja Veste
- Page 52 and 53:
vationer. Eleverne byttede derefter
- Page 54 and 55:
i videosekvensen. Eleverne så vide
- Page 56 and 57:
ækkefølge, de mente, var den rigt
- Page 58 and 59:
deltagere, processer og omstændigh
- Page 60 and 61:
Genrer - et sprog til attale om han
- Page 62 and 63:
Fortællingen er kort og koncentrer
- Page 64 and 65:
Hunden er lærenem og vores antihel
- Page 66 and 67:
i Jens’ situation med usynlighed,
- Page 68 and 69:
Hvem sagde hvorfor?- skolegenrerssi
- Page 70 and 71:
viden hos nogle elevgrupper kalder
- Page 72 and 73:
ugbar i gymnasiesammenhæng. Eksemp
- Page 74 and 75:
lige kontekster har sammenlignelige
- Page 76 and 77:
Et danskfagligt metasprog skal kunn
- Page 78 and 79:
Berkenkotter, Carol and Thomas N. H
- Page 80 and 81:
Skriftlig dansk 2012, København: M
- Page 82 and 83:
Skal det væreen gyser i aften?- om
- Page 84 and 85:
lade være udgangspunkt for det vid
- Page 86 and 87:
disse forandringer har ændret dans
- Page 88 and 89:
Noget fagligt i ensproglig ramme- n
- Page 90 and 91:
Processen med fællesskrivning resu
- Page 92 and 93:
på genrer. Det skinnede igennem i
- Page 94 and 95:
I vores opfattelse lærer eleven sp
- Page 96 and 97:
Anmeldelse: LanguageEducation Throu
- Page 98 and 99:
Elevtekster - flere udviklingslinje
- Page 100 and 101:
Christie argumenterer for, at SFL d
- Page 102 and 103:
Anmeldelse: Læsningog skrivning i
- Page 104 and 105:
man behøver ikke tage hele pakken
- Page 106 and 107:
Anmeldelse:Skrivelyst og læringog
- Page 108 and 109:
læring s. 170), at skrivelyst akti
- Page 110 and 111:
Hvordan kan det pædagogiske arbejd
- Page 112:
Henttidsskriftet herDET SKERSVeje t