Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

Genre i gymnasieskolenGenrebegrebet har gennem det sidste årti vundet enstørre og stadig tungere plads i danskfaget i folkeskolen,ikke mindst i kombination med literacy-begrebet. 3I forbindelse med den seneste gymnasiereform, somtrådte i kraft i 2005, skærpede Undervisningsministerietsåledes også sit genrefokus i beskrivelserne af, hvilkenormer eksamensstile på hver af de fire ungdomsuddannelserskal bedømmes efter. 4 For stx resulterededet i definitionen af tre eksamensgenrer: kronik, essayog litterær artikel. 5 I ministeriets publicerede materialeom genrerne 6 henvises der ikke til den omfangsrigeinternationale genreforskning, som bl.a. beskæftiger sigmed genrer i undervisningen. Et fællestræk ved dennei stx-sammenhænge oversete genreforskning er, at derarbejdes ud fra et pragmatisk genrebegreb, hvor genrerses som situerede, formålsrettede måder at tænke oghandle på.I kølvandet på reformen mødte de tre genrer en delkritik, først og fremmest blev det diskuteret, omnetop disse tre genrer var de mest relevante at testeeleverne i. 7 Diskussionen af, hvad eleverne skal gå tilstudentereksamen i, er tiltrængt, men jeg vælger herat fokusere på et andet påtrængende problem, nemlighvordan eksamenskravene skal defineres. Det er mitsigte at vise, at ministeriet kan optimere lærernes ogelevernes arbejdsvilkår ved både genredefinitorisk oggenrepædagogisk at trække på både udenlandsk ognational genreforskning. Jeg trækker særligt på trepragmatiske skoler, den australske genreskole, somer baseret på M.A.K. Hallidays holistiske, systemiskfunktionelle sprogbeskrivelse, den nordamerikanskeskole Rhetorical Genre Studies (RGS) samt dennordamerikanske/engelske skole English for SpecificPurposes (ESP). Alle tre skoler beskæftiger sig bådemed genreteori, genrebeskrivelse og genrepædagogik.8 Ud over disse tre skoler inkorporerer jeg desudenFrans Gregersens danske forskning på området i mindiskussion.Mine teoretisk baserede diskussioner af ministerietsbeskrivelser vil gennem artiklen give et afkast i form afen række anbefalinger til en reformulering af genrerne.Når jeg finder det vigtigt, at ministeriet i fremtidigebeskrivelser anlægger et pædagogisk hensigtsmæssigtpragmatisk genresyn, så skyldes det, at min forskningdokumenterer, at lærerne generelt bruger ministerietsbeskrivelser af eksamensgenrerne som undervisningsmateriale.Beskrivelsernes kvalitet må derfor bedømmespå de pædagogiske muligheder og begrænsninger, deimplicerer. 9Genrer som formålsrettede handlingerGenrebegrebet er et yderst rummeligt begreb, somanvendes inden for en række videnskabelige discipliner,herunder litteraturreception, retorik, diskursanalyse,sociologi, medievidenskab, kognitionsvidenskab, pædagogikog sprogvidenskab. Begrebets force er, at dettydeliggør, hvordan mundtlige og skriftlige ytringer ogtekster relaterer sig til praksisfællesskabers normer. Detmoderne pragmatiske genresyn udspringer fra Bakhtin,der med sit begreb speech genres pegede på, at genrerikke blot er litterære kategoriseringer, men relativtstabile typer, som opstår, udvikles og krystalliseres overtid i alle samfundets sfærer og i vekselvirkning med denenkeltes individuelle ytringer. 10 Carolyn Miller, som eromdrejningspunktet i RGS, definerer i sin kanoniseredeartikel Genre as social action (1984) genrer som kontekstforankrede,sociale størrelse i overensstemmelsemed Bakhtin og argumenterer for, at genrer er funktionelle,idet de er: “typified rhetorical actions based inrecurrent situations.” 11 Handlinger er forbundet medsociale formål, fordi vi tilegner os sociale motiver i voresstræben efter at tilfredsstille vores personlige intentionergennem retoriske handlinger. Dette funktionelle,situerede genrebegreb med fokus på praksisfællesskabersideologiserede genrer er ligeledes fundamentet ibåde den australske genreskole og ESP. 12 De tre skolerer alle optaget af at beskrive genrer som handlinger igenkendelige kontekster, som knytter bestemte typeraf afsendere, modtagere, emner, sprogtone og form/struktur til sig.”Skolesucces og faglig udvikling ersåledes determineret af forkundskabersom genrekendskab – ogmanglen på relevant tavs viden hosnogle elevgrupper, kalder på, atdenne viden verbaliseres eksplicit.”De tre skoler har som sagt udviklet hver sin genrepædagogik.13 På linje med disse vil jeg fremhæve, at eksplicitgenreundervisning kan have en særdeles positiveffekt, ikke mindst for de elever, der har sværest vedat tilegne sig skolens genrer. 14 Elevers faglige formåener afhængig af, at de genkender og kan internaliserede normer og procedurer, det givne fags tale- ogskrivegenrer bærer og akkumulerer. Miller fremhæver,at genreforståelse både er noget, vi bringer med os tilnye situationer, men samtidig er noget, der udviklesgennem situeret interaktion med andre. Skolesucces ogfaglig udvikling er således determineret af forkundskabersom genrekendskab – og manglen på relevant tavsVIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | marts | februar 20132011693