i Jens’ situation med usynlighed, manglende anerkendelseog skoleskift, udfordres i lige så høj grad. Skal deunge mennesker ikke have håb og opbyggelige fortællinger?Jo, og det er lige det, de får. Haller har bareoverladt en hel del til læseren, der skal fange ironienog alt det hvide mellem bogstaverne. Her er litteraturarbejdes<strong>om</strong> meddigtning vigtigt. Bliver der arbejdetmed personkarakteristik udelukkende ud fra det, derstår på linjerne, så mangler en væsentlig dimension.Denne dimension k<strong>om</strong> i den grad frem på et efteruddannelseskursus,jeg holdt for dansklærere. Gennem enmeddigtningsopgave gestaltede en gruppe lærere etmøde mellem Brian og Jens 15 år senere. Brian skal tiljobsamtale og trykker lidt beklemt hånd med it-chefeni den ansættende virks<strong>om</strong>hed. Til Brians store overraskelseopdager han, at Jens nok ikke var en tabernar, fornu står han foran ham i en helt ny rolle.”Disse indholdsmæssige genrekategoriseringerkan medvirke til atfå et sprog til at tale <strong>om</strong> genre ogindhold, når vi skal vælge værker tilbåde den fælles litteraturundervisningog til den selvstændige fiktionslæsning.”Slugende heltelæsning af en sådan novelle kan ende iselvbekræftende fejlslutninger. Omvendt kan en langs<strong>om</strong>og reflekteret læsning, hvor læseren får fyldt dethvide mellem linjerne ud, udfordre og understøtte entænkelæser, der ikke bare lader sig forføre af fiktionensfortæller.Læsere, helte oglitteraturundervisningenHvad kan så alle disse undergenrer <strong>om</strong> helte anvendestil i litteraturundervisningen i dansk? Når dansklærerenvælger fiktion til læsning i danskfaget, er det vigtigt atfodre den heltelæsende bogsluger med forskellige helte.Der skal både være helte, det er trygt at indleve sig i,fordi det ender godt for dem til sidst, selv<strong>om</strong> de undervejsgår grueligt meget igennem. Og så skal heltelæserenogså møde udfordrende helte, antihelte og helte,det er svært at indleve sig i, fordi disse tekster kan væremed til at nære refleksionen og tænkelæserrollen.Disse indholdsmæssige genrekategoriseringer kan medvirketil at få et sprog til at tale <strong>om</strong> genre og indhold,når vi skal vælge værker til både den fælles litteraturundervisningog til den selvstændige fiktionslæsning.LitteraturhenvisningerAppleyard, J.A.: Bec<strong>om</strong>ing a Reader, 2005Gibbons, Pauline: English Learners. Academic Literacyand Thinking – Learning in the Challenging Zone. 2009Hogan, Patrick: What literature Teaches Us about Emotion.2011Iser, Wolfgang: ”Tekstens appelstruktur” I Værk oglæser. 1981Nikolajeva, Maria: Børnebogens byggeklodser, 2003Nikolajeva, Maria: ”Kunsten at læse tanker: en kognitivtilgang til børnelitteratur, Litteraturlyst og læring, 2012Steffensen, Bo: Når børn læser fiktion, 2005Todorov, Tzvetan: Den fantastiske litteratur, 2007Østergren-Olsen, Dorte: Gode tekster og stilladserendelitteraturundervisning, Litteraturlyst og læring, 2012FiktionsteksterBent Hallers Tabernarren fra Det roterende barnekammer,2005Louis Jensen Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier(2012), 2 kroner og 25 øre, 2010Kim Fupz Aakson Vitello bygger en monsterfælde, 2010,Køteren, 20121 Jeg tillader mig <strong>her</strong> at bruge den definition af børnelitteratur,s<strong>om</strong> den svensk-russiske børnelitteraturforsker Maria Nikolajeva,inspireret af Torben Weinreich, anvender <strong>om</strong> børnelitteratur.Nemlig at børnelitteratur er den litteratur, s<strong>om</strong> skrives ogudgives for børn og unge, og den litteratur s<strong>om</strong> læses af børn.Nikolajeva, 20052 Appleyard: Bec<strong>om</strong>ing a Reader, 20053 Skønlitteratur skal forstås fiktivt og har en fortæller. Bo Steffensenanvender udtrykket at læse med fordobling for at vise, atskønlitteratur betyder det, der stå og så noget andet. Når børnlæser fiktion, 2005, s. 1374 Det vidunderlige er på engelsk the marvelous og på fransk merveilleux,s<strong>om</strong> på dansk både kan oversættes til det vidunderligeog det eventyrlige. I den danske oversættelse anvendes begrebetdet vidunderlige også i den nyeste oversættelse af Todorovs Denfantastiske litteratur fra 2007.66 Nummer 13 | marts 2013VIDEN OMLÆ NINGS
Nå, du kalder dig selv ennovelle!? Ja, er det et problem?Ret stort, i betragtning af, at dukun har tre en halv linie alt i alt.Jamen jeg er en novelle. Jeg er skrevetaf en forfatter. Det var ham, derkaldte mig en novelle! Snik snak! Dumangler alting: En overraskende slutningetc. etc. osv. Et godt råd: Lav dig<strong>om</strong>, hug dine linier midt over, få digen flosset højreside, behold gerne enlige venstre, og gå så over på den andenside af vejen til det lille hus, hvor loftet erfyldt med digte oppe på kvisten.Louis JensenVIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | marts | februar 20132011673
- Page 1 and 2:
VIDEN OMLÆ NINGNr. 13 - 2013 Tema:
- Page 3 and 4:
formålet er at kategorisere, hvor
- Page 5 and 6:
En tekst kom i vildrede langt udep
- Page 7 and 8:
The transition to civilized habits
- Page 9 and 10:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | | fe
- Page 11 and 12:
Genren är uppenbart rapporten, som
- Page 13 and 14:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 15 and 16: paratexten en debattram, eller, ur
- Page 17 and 18: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 19 and 20: Et beskedent ord komgående og bank
- Page 21 and 22: Forklarebegivenhedervidenskabeligt-
- Page 23 and 24: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | mart
- Page 25 and 26: BeretterfamilienKronologisk beretni
- Page 27 and 28: Tekstaktiviteter erSociale processe
- Page 30 and 31: Responsgenrer iskoleundervisningen:
- Page 32 and 33: for undervisere. For det første, a
- Page 34 and 35: nalgrupper (fx ”Et eksempel på d
- Page 36 and 37: Christopher, at han har udviklet et
- Page 38: sourcer kan anvendes til at beskriv
- Page 41: ReportageMidtjyllands Avis.Nnnn Nnn
- Page 44 and 45: Genrebegrebet i SydneyskolenGenrebe
- Page 46 and 47: Med Martins tilføjelse til den fun
- Page 48 and 49: tilsammen. Det må forblive hypotes
- Page 50 and 51: Genrepædagogiki praksisManja Veste
- Page 52 and 53: vationer. Eleverne byttede derefter
- Page 54 and 55: i videosekvensen. Eleverne så vide
- Page 56 and 57: ækkefølge, de mente, var den rigt
- Page 58 and 59: deltagere, processer og omstændigh
- Page 60 and 61: Genrer - et sprog til attale om han
- Page 62 and 63: Fortællingen er kort og koncentrer
- Page 64 and 65: Hunden er lærenem og vores antihel
- Page 68 and 69: Hvem sagde hvorfor?- skolegenrerssi
- Page 70 and 71: viden hos nogle elevgrupper kalder
- Page 72 and 73: ugbar i gymnasiesammenhæng. Eksemp
- Page 74 and 75: lige kontekster har sammenlignelige
- Page 76 and 77: Et danskfagligt metasprog skal kunn
- Page 78 and 79: Berkenkotter, Carol and Thomas N. H
- Page 80 and 81: Skriftlig dansk 2012, København: M
- Page 82 and 83: Skal det væreen gyser i aften?- om
- Page 84 and 85: lade være udgangspunkt for det vid
- Page 86 and 87: disse forandringer har ændret dans
- Page 88 and 89: Noget fagligt i ensproglig ramme- n
- Page 90 and 91: Processen med fællesskrivning resu
- Page 92 and 93: på genrer. Det skinnede igennem i
- Page 94 and 95: I vores opfattelse lærer eleven sp
- Page 96 and 97: Anmeldelse: LanguageEducation Throu
- Page 98 and 99: Elevtekster - flere udviklingslinje
- Page 100 and 101: Christie argumenterer for, at SFL d
- Page 102 and 103: Anmeldelse: Læsningog skrivning i
- Page 104 and 105: man behøver ikke tage hele pakken
- Page 106 and 107: Anmeldelse:Skrivelyst og læringog
- Page 108 and 109: læring s. 170), at skrivelyst akti
- Page 110 and 111: Hvordan kan det pædagogiske arbejd
- Page 112: Henttidsskriftet herDET SKERSVeje t
Change language