Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

i forhold til os selv. Tænk fx på følgende teksteksempler:En lærer-elev-dialog i et klasseværelse i 1913 og i 2013.Hvilken rolle kan 10-årige børn indtage i en sådan kommunikationskonteksti hhv. 1913 og 2013? Hvilken rolleindtager den voksne, hvad kan der tales om, og hvilkenkarakter vil talesproget have? Om end der er tale omsamme genre, vil den konkrete sproglige udformningaf de to samtaler være meget forskellig, fordi voresopfattelser af den sociale kontekst er helt anderledesi 2013 end i 1913. Det kan begreberne om de trekontekstvariable hjælpe os med at beskrive helt konkret.Men det er imidlertid klart, at situationskontekster ikkeer et udtømmende begreb om kontekst. For ikke allekombinationer af emne, afsender-modtagerforhold ogsproglig modus er mulige, der er med andre ord noglekulturelle restriktioner på, hvad vi gør med sprog, oghvordan vi kan gøre det. Forholdet mellem professorog studerende har ændret sig over tid, og forholdetmellem professor og studerende er ganske sikkert ikkedet samme i Danmark og Kina. Tænk også på følgende 2 :Et parkeringsskilt på en parkeringsplads i en størredansk by, som fortæller, at to pladser er reserveredetil biler med tilladelse til handicapparkering. Vi kenderalle skiltet, vi ved præcis, hvad det betyder, fordi vi erså vant til at se det i bybilledet. Vi ved, hvad det store Pbetyder, og vi ved, at billedet af kørestolen ikke betyder,at her kan man parkere en person i kørestol. Vi kanmed andre ord godt analysere situationskontekstensvariable i kommunikationssituationen, men det vil ikkevære udtømmende. For det første kræver opstilling afet sådant skilt en kulturel kontekst, hvor handicappedekører bil, og hvor handicappedes rettighederog ligestilling anses for vigtige størrelser. Endvidereforudsætter det, at parkering kan være et problem,ellers var der ingen grund til at reservere pladser. Enkulturel kontekst, hvor handicappedes rettigheder synesmindre vigtige, og hvor parkering er et større problemend i danske byer, kan også betyde, at man som billistopfører sig anderledes, når man ser skiltet. Hvis vi skalkunne beskrive de bindinger og forudsætninger, der erpå konkrete sproglige produkter, så har vi brug for enekstra kontekst, som kan beskrive det, der ligger udenfor den umiddelbare situationelle kontekst, og somsætter os i stand til at beskrive, hvorfor vi har genren”invalide p-skilt”, og hvorfor der er forskel på, om hvadog hvordan en lærer og en elev taler sammen i 1913 og2013. Den kontekst kalder Martin for genre:Kulturkontekst: GenreSituationskontekstTekstFigur 2 Tekst i situationskontekst og kulturkontekstVIDEN OMLÆ NINGSNummer 13 9 | marts | februar 20132011453