Juli 2011 - Danske Analyse - Danske Bank

Nordisk ØkonomiSet i forhold til vores seneste prognose har vi nedrevideret voresforventninger til væksten i 2011. Det sker med udgangspunkt i de skuffendenationalregnskabstal for 1. kvartal. Vi har dog ikke grundlæggende ændretvores syn på økonomien, nemlig at den er i langsom bedring, og en del afvæksten er følgelig også blot udskudt til 2012.Forbrugsvækst flyttet til 2012Privatforbruget har udviklet sig skuffende i 2011. Vi havde forventet, at denmeget høje opsparing i 2010 ville blive afløst af stigende forbrug i takt med,at opsvinget blev stadig mere tydeligt og situationen på arbejdsmarkedetbedre – også selv om husholdningernes reale disponible indkomst falder enanelse i år på grund af høj inflation, skattestigninger og rentestigninger. Meni stedet har vi set en forholdsvis kraftig tilbagegang i forbruget i 1. kvartal,som er fortsat ind i april og maj, ud fra Dankort-omsætningen at dømme – ogdet er normalt en god indikator. Vi regner fortsat med, at forbrugsvækstenkommer i gang igen, men vendingen er altså udskudt til 2. halvår. Med detfald, der allerede har været, betyder det, at privatforbruget slet ikke stiger i2011 set under ét.Kun biler har trukket forbruget op109 2005=100 2005=100107Privatforbrug i alt10510310199Privatforbrug ekskl. biler9705 06 07 08 09 10Kilde: Danmarks Statistik1091071051031019997Den manglende fremgang i privatforbruget hænger givetvis sammen med denfornyede usikkerhed på boligmarkedet. Det kan også spille en rolle, at detefter vores forventning især er i første halvdel af 2011, at inflationen stiger.Målt i løbende priser steg privatforbruget faktisk i første kvartal, men altsåikke nok til at holde trit med prisstigningerne. Den politiske debat har fortsatfokuseret på opstramninger, og det kan være med til at forklare, hvorforforbrugertilliden har haft så svært ved at stige. På det allersidste erforbrugertilliden dog blevet bedre. Det er især positivt, at en markantovervægt af forbrugerne nu forventer faldende arbejdsløshed over detkommende år. Så kraftige forbedringer i husholdningernes syn på ledighedenfalder normalt sammen med fremgang i privatforbruget.Bilsalget er stadig den markante undtagelse i det ellers negative forbrugsbillede.Hvis det ikke havde været for bilkøb, så ville privatforbruget nubefinde sig på omtrent samme niveau som i 1. kvartal 2009, hvor det varhårdest ramt af krisen. Tal for nyregistreringer tyder på, at fremgangen ibilsalget samlet set er fortsat i 2. kvartal, men med tanke på Dankortomsætningenskal man altså næppe tage det som et udtryk for en meregenerel fremgang i forbruget.Regeringspartierne, De Radikale og Dansk Folkeparti har indgået en aftaleom en tilbagetrækningsreform, der skal vedtages, hvis partierne stadig harflertal efter valget. Aftalen indebærer blandt andet, at det bliver muligt at fåtilbagebetalt sit indbetalte efterlønsbidrag i 2012. I prognosen går vi ud fra, atreformen bliver vedtaget, og at der derfor er kommer et større beløb ud tilforbrug. Potentielt kan der udbetales knap 60 milliarder kroner, men for enstor gruppe vil det være mere attraktivt at blive i efterlønsordningen. Det erdesuden meget usikkert, i hvor stort omfang de penge, der bliver udbetalt, vilblive omsat til forbrug. Udbetalingen betyder jo, at éns opsparing blivermindre, så det vil være naturligt at spare pengene op. Erfaringerne fraudbetalingen af SP-pengene i 2009 taler heller ikke for nogen stor effekt påforbruget. Men omvendt er konkjunktursituationen i 2012 givetvis merebefordrerne for at øge forbruget, og udsigten til et længere arbejdsliv pågrund af reformen mindsker behovet for privat opsparing. Vi er gået ud fra, atOptimisme har ikke vist sig i forbruget-20506092 94 96 98 00 02 04 06 08 10Kilde: Danmarks StatistikOpsparingen er høj12.010.08.06.04.02.0Opsparingskvote0.02000K1 2002K1 2004K1 2006K1 2008K1 2010K1Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger12.510.07.55.02.50.0-2.5-5.0-7.56 | Juli 2011www.danskeresearch.com