proces - Teknik og Viden

44En stor hjælp, der sparertid og omkostninger”, sigerrepræsentanter frabranchen om ny vejledning,der præciserer,hvordan den automatiskemåling af emission fra affaldsforbrændingsanlægskal udføres.MÅLING. For ejerne af forbrændingsanlæg,målefirmaerog for udstyrsleverandørerer hverdagen bleveten del lettere i 2007. Detskyldes, at Ref-Lab, MiljøstyrelsensReferencelaboratorium,har udsendt envejledning med en rækkeanbefalinger til, hvordanemissionsmålinger på storefyringsanlæg kan udføres.Ikke mindre end 61 praktiskeanbefalinger er detblevet til i vejledningen,som er kommet til verden iet samarbejde mellemmyndigheder og aktører påområdet.oktober/november 2007Klar besked ommålemetodeNu kan der gives præcis rådgivning om måling på forbrændingsanlæg.Kvalitetssikring afmåleudstyret-Inden arbejdet med vejledningengik i gang, havdevi i Ref-Lab fået en rækkepraktiske og fortolkningsmæssigespørgsmål om anvendelsenaf standardenEN 14181 og de tilhørendebekendtgørelser fra en rækkeaktører inden for branchen.EN 14181 handler omkvalitetssikring af automatiskmålende udstyr, ogspørgsmålene viste, at dervar behov for at få en lettereog mere entydig fortolkningaf reglerne for måleudstyrog -metoder, fortællerLars K. Gram, der erleder af Ref-Lab.Pragmatikken i højsædetEn af de mange udfordringer,vejledningen tackler,er, at anlæg med permanentlave emissioner hidtilhar været pålagt kompliceredeog økonomisk tungeløsninger, uden at miljøethar vundet noget herved.Nu går anbefalingen imidlertidpå, at målingerneblot skal registrere stigendeog høje emissioner, og atanlæggene skal reagere pådette. En klar forenkling ogdermed en lettere håndterbarsituation for både anlæggene,målefirmaerne ogudstyrsfabrikanterne.Filosofien bag de mangeanbefalinger har været, atdet er vigtigt at finde pragmatiskeløsninger, som eranstændige for såvel anlægsom myndigheder og miljøog i tråd med intentionernebag direktiverne og EN14181 standarden.Præcis rådgivning-En af følgerne af de øgedekrav i EN 14181 er, at voresservicestandard er højnet,og vi har investeret i teknologifor at honorere kravenetil udstyr og målemetoder.Og med vejledningenfra Ref-Lab i hånden kan vinu give vores kunder enpræcis rådgivning om, hvilketudstyr og hvilke målemetoderde skal anvende”,siger funktionschef LarsKristensen fra FLSmidthAirloq A/S, der foretageremissionsmålinger og leverermåleudstyr til affaldsforbrændingsanlæg.Han suppleres af ingeniørLennart Scherman fraKommunekemi, der ligesomLars Kristensen harmedvirket ved vejledningenstilblivelse:-Vi har oplevet en godog konstruktiv dialog medbåde myndigheder og Ref-Lab, som har været lydhøreoverfor de udfordringer,EN 14181 gav os. Der harværet god vilje til at se sigind til vores behov for enpraktisk og håndterbar vejledning.For Kommunekemisvedkommende har vinu fået præciseret, hvordanvi skal forholde os til problemstillingenmed konstantlave emissioner. Detvil komme til at lette voreshverdag og reducere deomfattende og ofte vanskeligtbrugbare målinger, EN14181 ellers havde lagt optil”.Referencelaboratorietfortsætter arbejdet i europæiskregi for at få indarbejdetde danske anbefalingeri de fælles europæiskestandarder og bekendtgørelser.hassel.Fremtidens robotter skal slippes friDet er nødvendigt for atfå det optimale samarbejdemellem robot og menneske.ROBOTTER. I dag er robotterburet inde bag sikkerhedshegn,lysgitre eller andenform for sikkerhedsanordning.Dette er gjort forat forhindre mennesker i atkomme ind i robottens arbejdsområdeog komme tilskade. Men dermed forhindrerman også et muligtsamarbejde mellem robotog menneske.For at fremtidens robotterskal blive mere fleksibleog effektive, er det nødvendigtat en robot skal kunneinteragere med et menneske.Der kan være tale omen industri-robot, der isamarbejde med et menneskeløser en opgave, somRI-MAN kan ved hjælp af stemmestyring løfte en dukke.det ellers ville være umuligtat løse for en robot alene.Både industri- ogservicerobotterIkke kun inden for industrirobotter skal et samarbejdei gang. Inden for områdetaf servicerobotter er deten tvungen nødvendighed,at en robot skal kunne samarbejdemed mennesker, daden ellers ikke ville kunneservicere os. Forskningeninden for dette område harallerede været i gang i flereår, men der mangler stadigen del i, at en service robotkan gå ind og hjælpe etmenneske. Et af de størsteproblemer ligger i, hvordanman får implementeret ensikkerhed i robotten, derdels gør at man som menneskeføler sig tryg ved atsamarbejde med robotten,men samtidig også gør atrobotten arbejder med såhøj en hastighed, at den ikkeføles som en hæmsko atarbejde samme med.Hos RIKEN Bio-MimeticControl Research Centerhar man udviklet enprototype service robotkaldet RI-MAN. RI-MANkan ved hjælp af stemmestyringfinde ud af at løfteen dukke op i sine arme.hassel.Stort potentialefor robotpleje pågrønne arealerTeknologien skal nubringes et skridt videre iprojektet Plant NursingRobotics.ROBOTTER. En succesfulddemonstration i projektetPlant Nursing Roboticshar givet et markant fingerpegom, at der ligger storemuligheder og potentialergemt i at automatiserepleje af grønne arealer.Udgangspunktet for demonstrationenvar en 4500m2 stor, stejl græsbeklædtstøjvold i Østbirk ved Horsens.Normalt tager detca. 6 timer for en personmed en buskrydder at slågræsset på støjvolden, ogarbejdet er fysisk megetbelastende. Den sammeopgave blev under demonstrationenløst af en fjernbetjentSpicer ILD02 påkun én time, og arbejdetForsknings- og Innovationsstyrelsenharden 1. oktober 2007indgået en partnerskabsaftalemed forskningscenterfor HumanSciences & TechnologiesAdvanced ResearchInstitute (H-STAR) påStanford University.SAMARBEJDE. StanfordUniversity ligger på en 2.plads på den seneste udgaveaf Shanghai Jiao TongUniversitys rangliste oververdens 500 bedste universiteter;kun overgået afHarvard University. H-STAR omfatter Stanfordforskerei verdensklasseinden for bl.a. IT, kommunikation,medier, organisationog læring og industrieltdesign.Forskningsnetværk iverdensklasse- Det er afgørende for kvalitetenaf dansk forskning,at danske forskere har adgangtil forskningsnetværk iverdensklasse. USA harnogle af verdens bedsteuniversiteter. Derfor ersamarbejde med universitetersom Stanford, UCBerkeley, Harvard og MITet vigtigt fokus for regeringen,siger direktør forForsknings- og InnovationsstyrelsenInge Mærkedahl.Grønne områder kan plejes medrobotter.medførte hverken sved påpanden eller hold i ryggenfor operatøren.Personerne bag projektetPlant Nursing Roboticsarbejder nu videre på atbringe teknologien etskridt videre fra at værefjernstyret til at kunneoperere på egen hånd. Måleter i løbet af cirka et årat have et nyt demonstrationsprojektklar, hvor enklipper selv er i stand til atklippe et afgrænset område.hassel.Partnerskab medStanford UniversityAlle danske universiteterkan deltageAlle danske universiteterkan benytte sig af partnerskabsaftalen,som indebærerafholdelse af fællesworkshops, matchmakingmellem danske forskere ogforskere ved Stanford Universitysamt - i begyndelsen- et mindre antal pladser tildanskeres forskningsopholdved Stanford.-Partnerskabsaftalenmed Stanford Universitygiver danske forskere etspringbræt til forskning påhøjeste niveau. Vi håber, atde danske universiteter vilbenytte sig af muligheden,siger Inge Mærkedahl.Besøg fra USAH-STAR’s Executive Director,professor KeithDevlin, besøgte Danmark ibegyndelsen af oktober forat indlede samarbejdet ogfor at undersøge konkretemuligheder for danskmatchmaking med forskereved Stanford.Innovation Center Denmarki Silicon Valley harværet fødselshjælper for aftalensom led i en overordnetstrategi om brobygningmellem danske og californiskeuniversiteter. Aftalenunderstøtter dermed regeringensglobaliseringsstrategiom at styrke danskeuniversiteters mulighederfor at deltage i udenlandskeforsknings-universitetersnetværk.jsj