bare kaste sig ud i det..

3.3.10.
Engelsk på studiet versus på arbejdet
For nogle har det først været på arbejdsmarkedet, at man har følt behovet for nabosprogskompetencer.
Det gælder for dem, som tidligere har studeret i tilflytningslandet, og som har
gået på internationale uddannelser. På uddannelsen har sproget været engelsk, og der har
været et multikulturelt miljø, hvor alt – både fagligt og socialt – har været på engelsk. Men
på arbejdspladsen er der ikke nødvendigvis en lige så stor etnisk og kulturel diversitet, og
arbejdssproget kan dermed være overvejende skandinavisk – især i sociale sammenhænge.
Her er der altså et umiddelbart behov for at kunne nabosprogskommunikere for at kunne
deltage i samværet med de indfødte kolleger og tilmed eventuelt for at kunne udføre sine
arbejdsopgaver.
hildur (Is1_sve):
Jeg begyndte også kun at tale for et år siden. For i skolen var alt på engelsk, og jeg flyttede
hertil for at studere. Så der talte vi bare engelsk. Det var kun svensk, når man handlede i
butikker. Men så begyndte jeg at arbejde, og så begyndte jeg at tale svensk.
Interviewer: Og var det, fordi motivationen var større, fordi du så kunne tale med kollegerne
på arbejdspladsen?
Ja, lige præcis. For så kunne jeg komme mere ind i det svenske fællesskab og sådan.
ásgeir (Is2_sve):
For i det første år, jeg boede her, talte jeg slet ikke svensk, for alt på skolen var på engelsk.
Og det blev jeg frustreret over.
jón (Is3_nor):
Ja, for uden motivation går det ikke. For da jeg havde sommerjobbet, var jeg ikke så
motiveret, eller jo, lidt, men det gik tusind gange hurtigere, da jeg fik den faste stilling.
helena og jacob (Sve3_dan, Sve2_dan):
Jacob: Jeg begyndte at skrive på dansk sent i forløbet. For da jeg studerede, kunne jeg
skrive på svensk eller engelsk, og hvis det var en meget formel opgave, valgte jeg som regel
engelsk. Så det var først, da jeg begyndte at arbejde, at jeg var nødt til at skrive på dansk, for
eksempel ansøgninger til fonde og skrive til patienter og mails til kolleger.
124 125