bare kaste sig ud i det..

informant hvor lang tid? citat
Jón (Is3_nor)
Ingi (Is4_nor)
skema 3:
4-5 måneder.
3-6 måneder.
De første fire-fem måneder kunne
jeg ikke forstå et ord. Det lød
bare vanvittigt. Som om de talte
så hurtigt, at man ikke havde en
chance for at høre hvert ord. Man
hørte bare en lang køre. Men da jeg
så lærte mere og mere, var det, som
om de talte langsommere …
Altså, helt i starten forstod jeg lidt,
og så gik der tre måneder, og så
forstod jeg meget. Og så blev jeg
jo bare bedre og bedre. Er det den
periode, du tænker på? Og så et
halvt år efter, så gik det fint, men af
og til måtte jeg høre lidt efter eller
bede dem om at gentage.
Efter et år forstod jeg 80-90
procent, og efter endnu et år
forstod jeg endnu bedre. Og nu er
der slet ikke nogen problemer.
Oversigt over, hvor lang tid det tog at opnå en funktionel forståelse af nabosproget blandt informanterne
fra det sekundære sprogfællesskab.
3.1.2.3.
Nybegynderstrategier
3.1.2.3.1.
Grønlændere og færinger
Færingerne og grønlænderne bruger dansk aktivt som nybegynderstrategi, det vil sige at
de bruger dansk til at kommunikere i Sverige og Norge. Sara (Grø1_nor), Anne (Grø2_nor)
og Bodil (Grø2_nor) taler alle et tilpasset dansk på interviewtidspunktet og rapporterer,
at lige da de kom til Norge, tilpassede de ved at tale et langsomt og tydeligt dansk. Tre af
færingerne brugte dansk i starten, hvoraf Sigma (Fær2_nor) stadig beskriver, at han bruger
norsktilpasset dansk (foruden at han også i andre situationer taler norsk). Marita (Fær1_nor)
og Rúna (Fær3_sve) brugte dansk i starten, men taler i dag henholdsvis norsk og svensk.
Desuden nævner flere, at den færøske og grønlandske variant af dansk er nemmere at forstå
end den, der tales i Danmark, og både Marita (Fær1_nor) og Sigma (Fær2_nor) nævner den
særlige variant gøtudansk/gadedansk som effektivt kommunikationsmiddel med nordmænd.
Petur (Fær4_sve) har ikke brugt dansk aktivt i Sverige med svenskere, men talte engelsk,
indtil han følte sig sikker nok til at begynde at tale svensk efter et par måneder, men brugte
det danske passivt ved, at han kunne forstå både talt og skrevet svensk fra første dag på
grund af hans danskkundskaber. Han havde forinden boet et par år i England og besluttede
derfor at bruge engelsk og ikke dansk med svenskerne i starten. Det var dog en beslutning,
han tog, lige før hans første dag på skolen, og han brugte dansk aktivt med de danske
medstuderende, der også studerede i Lund.
marita (Fær1_nor):
Ja, vi færinger er måske lidt heldige sådan set, for vi kan jo dansk, fra vi er små børn. Og har
det både i grundskole og gymnasium. Og det giver os jo en genvej ind til norsk, for vi taler
jo ikke dansk flydende sådan. Når vi lærer dansk, taler vi sådan meget gadedansk, som vi
kalder det. Du kender måske til det? Og det brugte jeg til alt, hvad det var værd. Så jeg talte
gadedansk. Udtalte alle bogstaver i alle ord, og så blev det næsten norsk. Og så efter et år
måske, kan ikke huske akkurat hvornår, for man skal jo lige knække koderne, men lidt efter
lidt blev det mere og mere norsk.
sigma (Fær2_nor):
Vi lærer dansk på Færøerne fra 3. klasse, og der er en god gammel myte om, at man kan tale
dansk på færøsk. Det kalder vi gøtudansk, eller gadedansk. Det har du måske hørt? Det er et
meget morsomt sprog. Man kan høre det på radioen, hvis de læser noget fra en dansk hvad
som helst. Så læser de det op på færøsk. Og det begynder allerede at ligne meget norsk. […]
74 75