bare kaste sig ud i det..

0.1.
dansk
Formål: Denne undersøgelse skal belyse, hvordan internordisk kommunikation foregår
blandt unge nordboere, der har brug for at kommunikere med andre nordboere, der taler
et nabosprog. Den belyser dermed, hvordan man tilegner sig nabosprogskompetence, og
de strategier, der succesfuldt gøres brug af. Projektet er en pilotundersøgelse og skal derfor
vurdere, om der er grundlag for en større undersøgelse af unges nabosprogskommunikation
i praksis.
Metode: Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interview med 31 unge fra
Sverige, Danmark, Norge, Finland (heraf én fra Åland), Island, Grønland og Færøerne,
som er bosat og professionelt beskæftiget i et naboland (enten Sverige, Norge eller
Danmark). Informanterne er spredt ud over 13 byer i Skandinavien, har forskellige
uddannelsesbaggrunde og har alle boet mindst et halvt år i opholdslandet. Til undersøgelsen
er der desuden udformet et spørgeskema, hvor baggrundsoplysninger om informanternes
sproglige baggrund er blevet undersøgt, hvilket indgår i datamaterialet. Der er tale om
et kvalitativt, eksplorativt studium, hvor gennemgående træk og temaer søges afdækket
gennem informanternes skildringer af egne erfaringer.
I rapporten belyses tre hovedtemaer, som er udmøntet i tre overordnede spørgsmål: Hvilke
strategier ses i begyndelsen?, Hvordan ser den udviklede kompetence i nabosprogskommunikation
ud? og Hvilken rolle spiller engelsk i kommunikationen? Foruden at give svar på disse spørgsmål
gives der en kort præsentation af andre tilbagevendende temaer i interviewene
såsom psykologiske barrierer ved at skulle nabosprogskommunikere samt skriftlig
nabosprogskommunikation.
Resultater: 11 ud af 31 havde en umiddelbar funktionel forståelse af nabosproget, resten
rapporterer om en tilegnelsesperiode på 2-3 måneder i gennemsnit, på nær islændinge
og finsktalende finner, der havde en tilegnelsesperiode på 5 måneder i gennemsnit.
I begyndelsen er forståelsen sårbar og energikrævende, og brug af repair-strategier som
gentagelse, omformulering og anmodning om afklaring tages hyppigt i brug.
Efter at have tilegnet sig receptiv nabosprogskompetence begynder den leksikalske og
udtalemæssige tilpasning af modersmålet/det skandinaviske fremmedsprog, og graden af
tilpasning afhænger af, hvad den enkelte situation kræver. Der er altså tale om en ganske
fleksibel produktiv kompetence.
For de personer, der også bruger engelsk som kommunikationsmiddel, associeres
engelsk overvejende med formelle og professionelle situationer (hvor der ikke er tid til at
benytte sig af andre repair-strategier, og hvor effektivitet og præcision er højt prioriteret).
Skandinavisk associeres derimod med sociale sammenhænge og tilvejebringer en friere og
mere personlig kommunikation. Kan man ikke nabosprogskommunikere, kan man risikere
at blive ekskluderet fra sociale fællesskaber. Desuden er brugen af engelsk aftagende, i
takt med at den receptive og produktive kompetence forbedres. Engelsk associeres altså af
mange med nybegynderfasen. Engelsk tilskrives endvidere praktiske værdier, hvorimod
informanterne giver ideologiske og følelsesmæssige begrundelser for brug af skandinavisk;
mange værdsætter nabosprogsforståelsen i Norden, fordi den også sikrer og opretholder et
kulturelt fællesskab.
Nøgleord: nabosprogsforståelse, semistrukturerede kvalitative interview, spørgeskemaundersøgelse,
engelsk som lingua franca, tilpasning, akkommodation, Norden,
skandinavisk.
Projektet er finansieret med støtte fra Nordisk Ministerråd for Kultur, Kulturministeriet i
Danmark samt Nordisk Sprogkoordination. Projektet er forvaltet af Nordisk Sprogkoordination
og Foreningerne Nordens Forbund.
8 9