bare kaste sig ud i det..

fremmedsprog, fordi opgaven først og fremmest ligger i at finde lydkorrespondenserne,
hvormed kognaterne kan genkendes og forstås.
* Alle grønlændere og 3 ud af 4 færinger bruger danskkundskaberne aktivt i nabosprogskommunikation,
islændinge og finsktalende finner bruger dansk/svensk-kundskaberne
passivt.
* Alle i det sekundære sprogfællesskab giver udtryk for, at beherskelse af det skandinaviske
fremmedsprog er en fordel, når man skal tilegne sig nabosprogskompetencer.
* Ingen af grønlænderne og færingerne tematiserer danskundervisningen i hjemlandene
som problematisk. Til gengæld nævner samtlige islændinge og finner, at undervisningen
i henholdsvis dansk og svensk var upopulær.
* I begyndelsen påbegyndes tilpasning af eget sprog i form af leksikalsk tilpasning af
højfrekvente leksemer.
Hvordan ser den udviklede kompetence i nabosprogskommunikation ud?
* For personen med udviklet nabosprogskompetence er forståelsen af nabosproget
uproblematisk.
* Fokus ligger på arbejdet i at tilpasse sit eget sprog – leksikalsk og evt. også
udtalemæssigt.
* Der kan opstilles et implikationelt hierarki for de tilpasningsstrategier, som informanterne
gør brug af: stadium 1 (langsom og tydelig tale), stadium 2 (leksikalsk tilpasning),
stadium 3 (tilpasning af udtale på segmentniveau) og stadium 4 (tilpasning af udtale på
suprasegmentalt niveau).
* Alle informanter har en eller anden form for tilpasning af deres modersmål/skandinaviske
fremmedsprog – enten i alle situationer eller i særlige situationer, hvor det
kræves. For næsten alle er det forudsætningen for, at kommunikationen kan flyde
(på nær svensktalende i Norge, hvor der ses mindst tilpasning af modersmålet, og hvor
der berettes om bekendte, der ikke tilpasser deres modersmål, men stadig har en
succesfuld nabosprogskommunikation).
* Alle har forskellige grader af tilpasning (på nær dem, som har skiftet til rent målsprog,
hvilket de taler i alle situationer).
* For dem, som ikke taler målsproget, er der ikke tale om én fast, idiosynkratisk kode.
Tilpasning af modersmålet/det skandinaviske fremmedsprog beror på modtagers
forståelsesniveau, situationens grad af formalitet, afsenders humør, og hvordan afsender
ønsker at fremstå over for modtager.
* Dem, der har tilegnet sig målsproget, er overvejende fra det sekundære sprogfællesskab
og informanter i krydsningen af dansk og svensk.
Hvilken rolle spiller engelsk i nabosprogskommunikation?
* Engelsk bruges som værktøj, hvis kommunikationen ikke kan lykkes på skandinavisk,
og særligt i face-truende situationer, herunder vigtige arbejdsrelaterede situationer.
* Engelsk forbindes med effektivitet og formalitet, og mange kæder engelsk sammen med
formelle arbejdsrelaterede situationer. At høre to nordboere tale engelsk sammen
betyder derfor ikke, at de samme to taler engelsk sammen i alle situationer. De vil
formentlig være tilbøjelige til at kommunikere på skandinavisk i mindre formelle,
sociale sammenhænge.
* Informanterne tillægger brug af engelsk praktiske værdier, fordi det er én fast kode,
som begge parter behersker. Engelsk er altså en mulighed, når det er nødvendigt i
situationen, enten i en nybegynderfase, hvor tilflytteren ikke forstår nabosproget, eller
hvis modtager ikke forstår tilflytterens sprog.
* Brugen af engelsk aftager eller forsvinder helt, efterhånden som tilflytteren lærer at
forstå nabosproget og tilegner sig effektive nabosprogsstrategier. Herefter kan det
bruges som metasprog, når betydningen af enkeltord skal afklares, eller i særligt
formelle situationer, hvor der ikke er tid og rammer til at bruge andre repair-strategier,
og hvor det er særlig vigtigt, at begge parter forstår meddelelsens indhold præcist –
det vil sige ofte i formelle arbejdsrelaterede opgaver.
* Engelsk spiller en større rolle for de islandske og finske informanter, idet de ikke bruger
deres skandinaviske fremmedsprog aktivt. Engelsk bliver for dem brugt som lingua
franca, indtil de har tilegnet sig produktive evner i målsproget.
* Brug af engelsk bliver benævnt med prædikater som ”ærgerlig”, ”synd”, ”spille fallit”,
”den lette løsning” og bliver altså nedvurderet. Disse ytringer står i tæt forbindelse med
informanternes ideologiske begrundelser for brug af skandinavisk.
* Flere af informanterne tillægger brug af skandinavisk ideologiske værdier, såsom
værdien i at opretholde et historisk og kulturelt fællesskab i Norden via sproget. Altså
et ønske om at vedligeholde den gensidige forståelse.
* Flere af informanterne kan føle en individuel unaturlighed ved at tale engelsk med
andre, der taler et nabosprog, og foretrækker at tale skandinavisk.
* Flere af informanterne synes, at brug af engelsk gør samtaler mere formelle og
mindre frie. Dels fordi engelsk er et fremmedsprog, dels fordi engelsk associeres med
professionel og akademisk kommunikation. Brug af engelsk skaber altså en distance
mellem samtaleparterne.
* Skandinavisk råder i sociale sammenhænge, hvor der er tid og tryghed til at afklare
eventuelle forståelsesvanskeligheder. Desuden er der en større tendens til, at de indfødte
gerne vil tale deres modersmål i sociale situationer, hvorved man kan føle sig som en
social outsider, hvis man kun kommunikerer på engelsk.
128 129