bare kaste sig ud i det..

sara (Grø1_nor):
Jeg synes, det er svært at formulere danske ord til norsk, altså at sige dem på norsk, fordi jeg
kender dem allerede på dansk.
marthe (Nor1_sve):
Nej. Jeg beholder min norske melodi, men det er, fordi jeg ikke føler mig komfortabel med
den svenske melodi.
Interviewer: Og det har vel heller ikke været nødvendigt?
Nej, det har det ikke. […]
Altså, jeg ved, hvad jeg skulle sige på svensk, men det er jo så ligt norsk, det er jo de samme
ord, men med anden udtale, så jeg har svært ved at sige det på rigtig svensk. Altså, jeg kan
gøre det sådan lidt for sjov, men det føles mærkeligt og ikke særlig rart.
lovisa (Sve5_dan):
Fordi der er så mange ord, som er de samme på dansk, norsk og svensk. Og hvis jeg taler
med en dansker, så kan jeg godt bare sidde og snakke dansk med ham. Men hvis der også
sidder en nordmand, så føler jeg, at det er lidt pinligt at snakke dansk. Så der taler jeg mere
svensk, men skifter så nogle ord ud, så at danskerne også skal forstå mig.
lovisa (Sve5_dan):
Og jeg sagde til en veninde, at jeg jo synes, at det var pinligt at sige alle de her ord, for det
føltes bare helt unaturligt at skulle forme munden på den måde. Det føltes, som at man blev
helt grim i ansigtet. Og hun sagde, at hun også havde været dér, og at man bare måtte give
slip og gøre det. Og når man så gjorde det, så gik det bedre.
jacob (Sve2_dan):
Til gengæld hvis det havde lignet svensk endnu mere, som for eksempel norsk, så havde det
måske været sværere. Det er meget svært for en svensker at tale norsk, og det tror jeg, at der
er meget få svenskere, der gør. Så det må heller ikke blive alt for lig det svenske sprog, for så
tror jeg heller ikke, at man kan skifte over.
jesper (Dan3_nor):
Der har jeg faktisk nogle veninder, nogle sygeplejersker, som har gjort det der, når vi har
været sammen til en fest hjemme hos os eller et eller andet. For eksempel til min fødselsdag
havde jeg inviteret dem om, og der var nogle andre nordmænd også. Og så begyndte de at
slå over i norsk og tale norsk, og der var jeg nødt til at gå, fordi jeg synes, det var så flovt. Jeg
synes, det var så pinligt. Jeg kunne slet ikke have det. Og det er igen det der, at det bør være
helt perfekt. Og det var det jo ikke, det kunne jeg jo godt høre jo. Og så blev jeg sådan lidt
småflov og helt rød i hovedet. Så blev jeg nødt til lige at gå en tur.
kasper (Dan2_sve):
Interviewer: Men du prøvede ikke at efterligne norsk udtale?
(når han talte med nordmænd, red.)
Nej, det kom til at lyde sådan lidt… lyde lidt påtaget. Så så talte jeg svensk i stedet for. Og
også med svenske ord, selvom de norske ord tit hed det samme som de danske, og de
svenske også egentlig.
malene (Nor4_dan):
Interviewer: Og udtalemæssigt, hvad gør du der?
Ikke så meget lige nu. Altså, jeg siger meget i stedet for mye, men det er blandt andet også
derfor, at jeg går på danskkursus, for at blive mere komfortabel med at udtale dansk. Jeg
kunne sagtens tale mere dansk, men der er sådan en barriere, for de er jo så tæt på hinanden,
og de lyder næsten ens, men det lyder jo bare så fjollet, når jeg taler dansk.
malene (Nor4_dan):
Hvis der er en nordmand eller svensker til stede, så har jeg sværere ved at skifte over til
dansk. Hvis det kun er danskere, så kan man godt udtale mere på dansk, for så er der ingen,
der reagerer på, at jeg taler mærkeligt.
ditte (Grø4_sve):
Det var meget svært i starten, for jeg kunne jo høre på min udtale, at det var forkert.
Så selvom det var meget pinligt i starten, så kastede jeg mig bare ud i det.
thomas (Dan4_nor):
Interviewer: Og hvorfor taler du, som du gør? Hvorfor taler du ikke engelsk eller har tænkt
at slå 100 procent over i norsk?
Jeg tror, at grunden til, at jeg ikke taler 100 procent norsk har at gøre med, at jeg er lidt
stædig måske. Og fordi jeg som dansk ville føle mig lidt dum, hvis jeg skulle forsøge at tale
100 procent norsk.
Nabosprog og børn
Annika (FinS4_nor) og Kersti (Nor3_dan) skal ofte kommunikere med børn i deres arbejde,
og de nævner, at barrieren ikke er lige så stor, når man taler med børn. Dels fordi de har
sværere ved at forstå nabosprog, og man derfor er nødt til at tilpasse meget, dels fordi man
132 133