bare kaste sig ud i det..

Det primære sprogfællesskab bruges om det sprogfællesskab, der ses blandt de nordboere,
der har et skandinavisk sprog (dvs. svensk, dansk eller norsk) som modersmål 1 .
Det sekundære sprogfællesskab dækker over de nordboere, som ikke har et skandinavisk sprog
som modersmål, men som har modtaget undervisning i et af disse som fremmedsprog
(i denne undersøgelse gælder det svensk for finnerne, og dansk for islændinge, grønlændere
og færinger).
“Altså, jeg kunne godt
klare mig okay uden
dansk, siden jeg er
norsk. Men der er rigtig
mange ting, som foregår
på dansk, og derfor er
det en fordel at kunne
tilpasse sig til dansk. så
bliver det nemmere med
kommunikationen.”
Målsprog bruges om det sprog, som tales i det land, den pågældende informant er flyttet
til. Målsproget for en nordmand bosat i Danmark er altså dansk. Det gælder også for det
sekundære sprogfællesskab, således at målsproget for en grønlænder i Sverige er svensk.
Finlandssvenskere bruges om den del af Finlands befolkning, der har svensk som
modersmål, finner bruges om den del, der har finsk som modersmål. Og tilsvarende
henholdsvis adjektiverne finlandssvensk og finsk.
Da det også er nabosprogskompetencer, der undersøges for det sekundære sprogfællesskab,
bruges begrebet nabosprog både for det primære og sekundære sprogfællesskab. For det
primære sprogfællesskab vil dette sprog være nabo til ens modersmål, hvorimod det for det
sekundære sprogfællesskab er nabo til det skandinaviske fremmedsprog, man har modtaget
undervisning i i skolen.
Skandinavisk bruges som fællesbetegnelse for sprogene dansk, svensk og norsk. Når der
specifikt tales om et blandingssprog, der blander elementer fra henholdsvis dansk, svensk
og norsk, benævnes dette som skandinavisk blandingssprog.
Metasprog bruges (i denne undersøgelse) om engelsk sprogbrug, der peger på sig selv som
genstandsområde. Engelsk brugt som metasprog inkluderer altså de situationer, hvor man
direkte i samtalen italesætter forståelsesvanskeligheder eller ordbekneb ved at gøre brug af
engelsk.
Lingua franca bruges om det sprog, som begge parter bruger som kommunikationsmiddel
i en given samtale. Kommunikation med engelsk brugt som lingua franca behøver derfor
ikke at pege på sig selv som sproglig kode (til forskel fra engelsk som metasprog), men er
blot kommunikation, der foregår på engelsk mellem to parter.
{ Malene, nordmand i Danmark }
Dispositionen for resten af rapporten er som følger: I kapitel 2 præsenteres undersøgelsens
metode og materiale, herunder profiler af informanterne. I kapitel 3 præsenteres de
gennemgående temaer, der ses i interviewene og spørgeskemaerne (undersøgelsens
resultater). I kapitel 4 diskuteres den valgte metode, og hvilke videre undersøgelser denne
pilotundersøgelse lægger op til. Referencer samt bilag (skema over temaer i interviewene
samt interviewguide, spørgeskema og samtykkeerklæringer udfærdiget til undersøgelsen)
gives i henholdsvis kapitel 5 og 6.
1 Begreberne primært og sekundært sprogfællesskab ses først hos Dahlstedt 1975.
22 23