bare kaste sig ud i det..

Island, Grønland og Færøerne);
* være aktuel i den forstand, at den fokuserer på unge sprogbrugere (under 30 år);
* være en beskrivelse af faktisk kommunikation;
* bruge informanter, som har brug for at nabosprogskommunikere på daglig basis.
Netop fordi pilotprojektet skal afdække en lakune i vores viden om nabosprogsforståelse i
praksis, vil rapportens hovedvægt ligge på formidlingen af den indsamlede empiri snarere
end på teoretisk udredning og diskussion af feltet. Med den forelagte empiri kan senere
teoridannelse samt målrettede hypoteser formuleres.
Grundet pilotens begrænsede omfang har det været nødvendigt at udpege tre fokusområder,
som skal belyses i nærværende rapport, selvom der i interviewene tegner sig andre interessante
temaer, der knytter sig til nabosprogskommunikation. De mest gennemgående af
de øvrige temaer vil kort blive skitseret i rapportens afsnit 3.5. og kan også ses som et oplæg
til videre undersøgelser.
De tre fokusområder er formuleret som tre spørgsmål til undersøgelsens empiri og er som
følger:
Hvilke strategier og kompetencer ses i begyndelsen?
Hvordan ser den udviklede kompetence i nabosprogskommunikation ud?
Hvilken rolle spiller engelsk i kommunikationen?
Eftersom undersøgelsen er kvalitativ i sin metode, stiles der ikke efter en statistisk
repræsentativ skildring af målbare forhold på området, thi det er samplet naturligvis for
lille til (31 informanter i alt). Til gengæld søges den eksterne validitet af undersøgelsen
opnået ved at give så præcise og tro skildringer af informanternes erfaringer, hvilket gerne
skulle give et billede af de generelle temaer og faser, som informanterne har oplevet. Disse
tematikker kan danne vidensgrundlag for senere og større hypotesedrevne undersøgelser på
området (se afsnit 4.).
Pilotundersøgelsen blev igangsat primo november 2015 og er afsluttet medio juni 2016.
Projektet er initieret af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd for Kultur i 2015
efter idé af Jørn Lund, medlem af Ekspertgruppen Nordens Sprogråd.
Samlet set er undersøgelsen opgjort til 5,25 måneders fuldtidsansættelse af videnskabelig
medarbejder Eva Theilgaard Brink, som i denne periode har udført undersøgelsen.
Nærværende rapport vil formidle pilotundersøgelsens metode og resultater og vil sluttelig
pege på, hvordan eventuelle videre undersøgelser med fordel kunne udformes.
Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe, hvis medlemmer var: Ulla Börestam
Uhlmann (Sverige), Jørn Lund (Danmark), Per Ivar Vaagland (Norge), Taina Paavola-
Juurakko (Finland), Auður Hauksdóttir (Island), Judithe Denbæk (Grønland) og Vár í
Ólavsstovu (Færøerne). Der blev afholdt to møder med styregruppen og den videnskabelige
medarbejder.
Nærværende forfatter vil gerne takke styregruppen for skarp og god styring, vejledning og
sparring. Fejl og mangler i rapporten er forfatteren selvfølgelig selv ansvarlig for.
Den største tak går til de unge personer, der velvilligt og åbenhjertigt har ladet sig interviewe
og dermed har delt ud af deres livsverden og gjort undersøgelsen mulig. De er de sande
eksperter på området, og det har været forfatterens vigtigste mål at få rapporten til at
genspejle deres erfaringer på så tro og præcis vis som muligt. Desuden har interviewene
været et interessant metastudium i nabosprogskommunikation i sig selv – uden nabosprogskompetencer
både hos interviewer og informanter ville denne undersøgelse dårligt
have kunnet gennemføres, og den er dermed et eksempel på styrken og friheden
ved gensidig forståelse af skandinavisk.
1.1.
Begrebsafklaring
Inden undersøgelsens metode præsenteres, er det nødvendigt med en begrebsafklaring.
Begrebet nabosprogsforståelse dækker over den indbyrdes forståelse af svensk, dansk og norsk
(Grünbaum & Reuter 2009) og bruges i tidligere litteratur på området (fx Delsing & Åkesson
2005). Eftersom denne undersøgelse har fokus på, hvordan unge nordboere kommunikerer
med andre, der taler et nabosprog, snarere end på at teste forståelsesniveauer, er det
mere præcist at benytte ord som nabosprogskompetencer og nabosprogskommunikation for
at beskrive den sproglige interaktion, der her søges afdækket. Hermed får man ikke bare
påpeget den receptive kompetence, men også den produktive. Det har to fordele. For det
første gælder det for finner, islændinge, færinger og grønlændere, at der altid må være
en produktiv kompetence til stede, for at der kan kommunikeres med andre nordboere,
eftersom de må benytte sig af det skandinaviske sprog, de har som fremmedsprog. For
det andet vil det fremgå af denne rapport, at alle informanterne fra Sverige, Danmark og
Norge samt finlandssvenskere tilpasser deres modersmål i højere eller mindre grad, når
de kommunikerer med folk, der taler et nabosprog. I praksis er der altså både et produktivt
og receptivt aspekt i den vellykkede kommunikation blandt nordboere ved hjælp af de
skandinaviske sprog.
Termen nabosprogskommunikation dækker altså over den kommunikation, der foregår
mellem nordboere ved hjælp af de skandinaviske sprog svensk, dansk og norsk, og
nabosprogskompetencer dækker over de evner, den enkelte har til både at forstå og gøre sig
forstået blandt andre nordboere. Disse to termer vil derfor blive brugt fremover i rapporten.
20 21