bare kaste sig ud i det..

helena (Sve3_dan):
Og så er der en nordmand på jobbet, som jeg faktisk taler dansk til. Og hun snakker norsk –
med alle.
Interviewer: Og forstår kollegerne hende?
Helena: Ja, de forstår i hvert fald hende bedre end mig, når jeg taler svensk
Om den store dialektale variation i Norge:
madeleine (Sve4_nor):
Det tog nogle måneder for bare at blive vant til dialekterne. Jeg tog meget impulsivt til
Stavanger, og jeg troede, at alle i Norge taler, som de gør i Oslo. Altså standardøstlandsk.
Så da jeg kom hertil, fik jeg et chok og troede, at jeg var havnet i sådan en blanding mellem
Danmark og Norge.
anne (Grø2_nor):
Jeg forstod ikke særlig meget. Altså, jeg forstod slet ikke noget. For de har en meget
anderledes dialekt her i Nordnorge. I påsken i 2014 var jeg i Kristiansand, og der forstod jeg,
hvad de sagde. Så da jeg kom herop, troede jeg, at det ville være det samme, men det er det
slet ikke.
Interviewer: Så der er få ting, du har lavet om på, men ellers så er det fortsat på dialekt?
Ja. Jeg tror, at man taler sådan lidt mere bokmål, altså sådan som man skriver. Lidt mere
tydeligt. I hver fald med danskere. […]
Interviewer: Så der er nogle dialektord, som du sorterer fra?
Ja, for jeg kommer egentlig fra en meget lille bygd, og der har man jo egentlig meget
specifikke ord for alt. Og der er det næsten sådan, at vi ikke engang forstår hinanden internt
i bygden, fordi der er så mange forskellige ord. Man kan faktisk høre, om man er fra to kilometer
den vej eller to kilometer den vej næsten. Og det er jo ganske dumt. Så derfor tror jeg,
at jeg taler meget renere, mere skandinavisk måske end norsk.
marthe (Nor1_sve):
Altså jeg har jo ikke haft nogen særlig stærk dialekt på norsk, lidt har jeg haft, men meget
af den mistede jeg i København, for der begyndte jeg bare at tale helt normalt norsk.
malene (Nor4_dan):
Ja. For norsk riksmål eller bokmål er så meget tættere på det danske. Så for at kunne blive
forstået, så har jeg valgt det.
sigma (Fær2_nor):
Da jeg var færdig med skolen (dvs. tre år efter han flyttede til Norge red.), troede jeg, at jeg var
blevet rigtig god til norsk, for snart to år siden. Og så for at komme i gang med det hele tog
jeg et deltidsjob i en lille fiskehandel. Og alle deres kunder var gamle. De var så gamle og
kom med rollator klokken 9 om morgenen for at købe fisk med kontanter. Og så tog de taxa
ned for at købe sild. Og det var sådan gamle mennesker, som kommer fra Trøndelag. Og
der blev jeg chokeret, for der var det ofte, at jeg ikke forstod noget som helst.
Dropper dialekten
Til gengæld har de af nordmændene, som ikke kommer fra Oslo-området, justeret deres
egen dialekt mod mere standardøstlandsk for at lette forståelsen i nabolandene. Nedenfor
beskrives dette af Heidi (Nor2_sve) fra Bodø, Marthe (Nor1_sve) fra Fredrikstad og Malene
(Nor4_dan) fra Skreia:
heidi (Nor2_sve):
Interviewer: Så du har ikke lagt din dialekt væk, når du taler med svenskere?
Nej. Jo, jeg siger jeg for med svensk jag, så giver det mere mening. I Norge er der jo mange,
der siger a, æ, jæ og eg, og det er klart, at det bliver til og med forvirrende for os. Så der tror
jeg, det er godt bare at holde sig til jeg.
3.1.1.5.
Den svensk-danske udfordring
Tidligere studier viser, at det er den indbyrdes forståelse mellem dansk og svensk, der
volder størst problemer. Det ses også genspejlet i de strategier, som informanterne gør brug
af, og deres erfaringer med nabosprogskommunikation.
Svenskerne i Danmark udtaler, at der kræves stor tilpasning af eget sprog, før danskerne
forstår dem, og stiler derfor efter at tale målsproget (og går på kurser for at lære det) eller
har allerede lært sig målsproget. Jacob (Sve2_dan), Helena (Sve3_dan) og Johanna (Ål1_dan)
taler alle dansk i Danmark, og Lovisa (Sve5_dan) går på danskkursus for at blive bedre til at
tale dansk. Kasper (Dan2_sve) og Ditte (Grø4_sve) taler svensk i Sverige, og Lines (Dan1_
sve) mål er ligeledes at komme til at tale svensk, selvom hun på nuværende tidspunkt taler
et svensktilpasset dansk.
Det er ikke kun forståelsesudfordringen mellem svensk og dansk, de angiver som årsag til,
at de taler målsproget eller stiler efter det, for de ytrer også, at lysten til at integrere sig og
lære et nyt sprog har været en motiverende faktor, fordi mange af dem ikke har planer om
at flytte hjem igen og/eller har opholdt sig i tilflytningslandet i lang tid.
Alligevel er det interessant, at der kun er to af de resterende fra det primære sprogfælles-
60 61