Bokhistoriske foredrag. Festskrift til Jan Erik Røed

‘Om at læse bøger’ – Thomas Bartholins forelæsninger som
universitetsbibliotekar i 1672 *
Karen Skovgaard-Petersen
Indledning
I 1688 udgav Daniel Morhof, professor i Kiel, sin store lærdomshistoriske encyclopædi
Polyhistor, der siden blev genudgivet talrige gange. Her finder man en kort, men rosende
omtale af en lille bog, udgivet tolv år tidligere og skrevet af en af den danske lægevidenskabs
berømte skikkelser – i hans egenskab af universitetsbibliotekar:
’Thomas Bartholin var en stor mand, ikke blot som mediciner, men også som polyhistor
og filolog. Mod slutningen af sit liv blev han bibliotekar ved Universitetsbiblioteket i
København og benyttede lejligheden til at skrive en afhandling ’Om at læse bøger’,
(København 1676, oktav), bestående af syv forelæsninger. En bog af beskeden størrelse,
men spækket med de nyttigste anvisninger om bøger og fuld af brugbare kundskaber
inden for mange fagområder’. 1
Den bog Daniel Morhof anbefaler så varmt her, er en samling forelæsninger som Thomas
Bartholin holdt i løbet af syv onsdage i foråret 1672, kort efter at han var blevet
overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København. Det var sønnen Thomas Bartholin
den yngre, der nogle år senere, i 1676, udgav de syv forelæsninger under den fælles titel ’Om
at læse bøger’, De libris legendis. 2
Bag dette simple navn skjuler sig en vidtfavnende introduktion til bogens verden, beregnet
til at lette vejen for nye benyttere af biblioteket, dvs. studerende ved Københavns
Universitet. Men selv om Bartholins forelæsninger oprindelig var henvendt til et ganske
lokalt publikum af nyslåede akademiske borgere i København, fik bogen snart et større
publikum, som det også fremgår af Morhofs entusiastiske omtale. Ovenikøbet blev den
senere genudgivet uden for Danmarks grænser, nemlig i Haag i 1711 af J. G. Meuschen, og
begrundelsen var at 1676-udgaven af denne glimrende og nyttige bog nu var vanskelig at
opdrive.
Det er ikke mærkeligt at Bartholins biblioteksfaglige anvisninger til de unge danske
studerende havde appel i den europæiske lærde verden, for hans horisont er udpræget
international. Den bogverden han indfører sine tilhørere og læsere i, er den fælleseuropæiske
lærde republiks. At han så også fletter oplysninger ind om Universitetsbiblioteket og dets
bestand af bøger, giver desuden det lille værk en betydelig værdi som kilde til det
* Denne artikel er en forkortet version af ’Biblioteksfaglig vejledning i 1600-tallet
– om Thomas Bartholins forelæsninger som universitetsbibliotekar i 1672’, som udkommer i
Kulturstudier, ... 2007.
1 THOMAS BARTHOLINUS alterum ab illo locum occupet, magni vir nominis, non inter Medicos tantùm,
sed inter Polyhistoras et Philologos. Is sub extremam aetatem Bibliothecae Academicae Hafniensi admotus
occasionem nactus est, commentarium de libris legendis scribendi, editum Hafniae An. 1676. in 8vo,
Dissertationibus septem. Parvae qvidem molis liber est, sed in qvo qvasi constipata sunt utilissima de libris
monita et notitiae ad multas disciplinas utiles (Daniel Morhof: Polyhistor, Lübeck 1688, s. 174).
2 Th. Bartholini De libris legendis diissertationes VII. Cum mantissa poetica editæ a Th. Bartholino filio.
Hafniæ, sumptibus Danielis Paulli reg. bibl. MDCLXXVI.
Bokhistoriske foredrag s. 12