Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

More documents

Recommendations

Info

Dansk Boldspil-Union Dansk Boldspil-Union 2006 Dansk Boldspil-Union (DBU) kom ud af regnskabsåret 2005/2006 med et underskud på 1,2 millioner kroner. Reelt var der imidlertid tale om et overskud på godt otte millioner kroner, idet bestyrelsen i foråret 2006 – og dermed midt i regnskabsperioden – valgte at bevilge 10 millioner kroner til etableringen af yderligere 10 tredjegenerationskunstgræsbaner rundt om i landet. Det forbedrede resultat skyldes blandt andet et større overskud fra A-landsholdet end budgetteret, som primært stammer fra det udsolgte opgør mod Nordirland, hvor der var 11.482 flere tilskuere end de budgetterede 30.000. Dertil kommer, at det af forskellige årsager ikke har været muligt at gennemføre en række budgetterede aktiviteter, og at en række aktiviteter har vist sig billigere at gennemføre end budgetteret, hvilket tilsammen medførte besparelser på 4,3 millioner kroner. En del af de ikke gennemførte projekter forventes i stedet afholdt i det nye regnskabsår. DBUs nettosponsorindtægter blev 1,3 millioner kroner større end budgetteret, mens det på negativsiden kan nævnes, at der er optaget et urealiseret kurstab på obligationsbeholdningen på godt tre millioner på regnskabet, der altså ender med et samlet underskud på 1,2 millioner kroner. DBU havde ved afslutningen af regnskabsåret den 31. oktober 2006 en omsætningsformue på lige under 100 millioner kroner. Strukturrapport Rambøll Management præsenterede i november den såkaldte struktur-rapport for DBUs bestyrelse. Rapporten har baggrund i bestyrelsens målsætning om at sætte sig selv og organisationen under lup i form af årlige bestyrelsesseminarer og opfølgende, ekstraordinære bestyrelsesmøder. Som led i drøftelserne, der har omfattet en række såvel fundamentale som visionære emner af både forretningsmæssig og strukturel karakter, bragte bestyrelsen tidligere i år Rambøll Management på banen som ekstern rådgiver blandt 4 DBU Årsberetning 2006 andet på baggrund af virksomhedens uafhængighed og erfaring indenfor rådgivning af både kommercielle og politiske organisationer. Over 1.000 af DBUs 1.600 klubber har gennem personlige interviews, spørgeskemaundersøgelser og workshops bidraget til analysefasen. »DBU er en velfungerende organisation. Det viser organisationens resultater. Vores opgave har derfor været på baggrund af en analyse at komme med forslag til en fremtidig politisk og administrativ struktur, således at DBU kan tilpasse sin organisation til de fremtidige udfordringer,« forklarede projektleder Jørgen Hansen fra Rambøll Management ved præsentationen. Rambøll fremlægger i rapporten blandt andet forslag til to alternative organisatoriske modeller, som har støtte fra mellem halvdelen og helt op til tre fjerdele af de forespurgte interessenter. Den første model arbejder med en justering af den nuværende organisatoriske opbygning, mens den anden omfatter en mere gennemgribende ændring af organisationsstrukturen. I begge modeller – specielt i den mest vidtgående af de to – arbejdes med en styrkelse af såkaldte ’aktivitetsbaserede enheder’, som vi i dag kender som de seks lokalunioner, hvis medlemsmæssige, organisatoriske og økonomiske forudsætninger er meget forskellige med eksempelvis 19 klubber under den mindste lokalunion, Bornholms Boldspil-Union, og 913 klubber tilknyttet den største af de seks lokalunioner, Jysk Boldspil-Union. Styrkelsen skal blandt andet ske gennem en service- og opgavebaseret strukturering, idet rapporten i samtlige af dens anbefalinger arbejder med en stor respekt for betydningen af nærhedsprincippet. Med baggrund i rapportens resultater bad bestyrelsen administrationen udarbejde et oplæg til en visions- og strategiplan til bestyrelsesmødet i januar 2007. Herefter lægger bestyrelsen op til en fortsat debat i 2007, hvor man vil drøfte visioner og missioner og præsentere en tidsplan for dens videre arbejde. Styregruppe skal sikre ’Holdninger og handlinger’ Dansk fodbold står med vedtagelsen af konceptet ’Holdninger og handlinger’ overfor sin sportsligt mest omfattende satsning i nyere tid. Dertil nedsatte DBUs bestyrelse i april en styregruppe, som skal udstikke rammer og udarbejde specifikke forslag og indstillinger til implementeringen af konceptet i DBUs talentudviklingsprogrammer, i lokalunionerne og klubberne. Styregruppen skal trække på og indsamle viden fra baglandet og samle trådene. Gruppen skal muligvis også i det nødvendige omfang kunne benytte sig af ad hoc-grupper til løsningen af specifikke opgaver, for eksempel udarbejdelse af turneringsmodeller og et licenssystem for Herre U-DM. Gruppen refererer direkte til DBUs bestyrelse, som således påtager sig det organisatoriske og økonomiske ansvar for, at beslutningerne føres ud i livet. Tråden starter med de yngste årgange, fortsætter med aldersgrupperne op til den sportslige niveaudeling, hvor spillerne for første gang skal fordeles på klubbens hold afhængig af deres sportslige niveau, og hvor de bedste spillere føres over i talentudviklingsprogrammerne, og går helt frem til, at de unge mennesker forlader ungdomsrækkerne. DBUs bestyrelse drøftede første gang ’Holdninger og handlinger’ på dens seminar i november 2005. Her var der enighed om at afsætte de efterfølgende måneder og repræsentantskabsmødet i februar 2006 til at sikre en bred politisk forankring af tankerne og konklusionerne i de to oplæg, ’Holdningshæfte 2006’ fra DBUs børne- og ungdomsudvalg og ’Den nye vej’ af Keld Bordinggaard og Kasper Hjulmand. Dialogmøder med topklubberne Mens arbejdsgruppen udarbejder en implementeringsplan for konceptet ’holdninger og handlinger’ rundt i alle landets fodboldklubber, arbejder landsholdstrænergruppen under le-
delse af landstræner Morten Olsen og træneruddannelseskonsulent Peter Rudbæk gennem informations- og dialogmøder med de faglige nøglepersoner i topklubberne på at sikre forståelse og opbakning til konceptet blandt landets førende klubber. Det første møde i rækken i marts 2006 var med en såkaldt inspirationsgruppe bestående af forbundets fem fuldtidsansatte landsholdstrænere på herre-siden samt en række eksterne eksperter blandt andet i form af tidligere danske topspillere, toptrænere, andre ressourcepersoner samt træneruddannelseskonsulenten. I maj lagde Fodboldens Hus lokaler til et møde med cheftrænerne og assistenttrænerne i SAS Liga-klubberne sammen med trænerne, som er tilknyttet talentudviklingsprogrammerne ITU (Integreret Talentudvikling) og STU (Struktureret Talentudvikling). Det tredje af de indledende møder var med trænerne i Junior- og Ynglinge DM-rækkerne den 18. juni. I 2007 fortsætter rækken af møder med sportscheferne og de ansvarlige for talentudviklingen i landets 28 førende klubber fra SAS Ligaen og Viasat Sport Divisionen samt Ynglinge- og Junior-DM rækkerne. Det fodboldfaglige indhold i konceptet bygger på tre trænermanualer – ’Børnetrænermanual’ til træning af børn op til otte år, manual for den såkaldte ’guldalder’ for børn mellem 9 og 13 år samt en manual for de 14 til 21-årige. Dertil kommer en DVD, der i levende billeder beskriver landsholdenes spillestil og de enkelte spilleres roller og arbejdsområder på banen. Etisk kodeks for dansk fodbold DBU offentliggjorde kort før jul et helt nyt Etisk Kodeks for dansk fodbold. Kodekset indeholder 10 ’etiske grundregler’, som er identiske med de tilsvarende regler i europæisk fodbold, en række ’etiske problemstillinger og standarder’, som er tidstypiske og relevante for dansk fodbold samt de såkaldte ’specielle forhold inden for elitefodbolden’. De etiske grundregler indeholder en direkte opfordring til de op mod 300.000 aktive fodboldspillere, som er medlemmer af én af landets godt 1.600 klubber under DBU. Reglerne er bearbejdet til dansk på baggrund af det europæiske fodboldforbund, UEFAs, tilsvarende etiske kodeks, ’Code of ethics’. Afsnittet med etiske problemstillinger og standarder tager konkret holdning til problemstillingerne omkring doping, forretningsmoral, racisme og diskrimination, religion og politik, spil (bookmaking), mistænkeliggørelse af kolleger og andre personer indenfor fodbolden, organisationsfrihed, pædofili samt sponsorer og samarbejdspartnere. Dertil kommer et afsnit, der specifikt omtaler det faktum, at elitefodbolden siden indførel- sen af betalt fodbold i 1978 har udviklet sig til et forretningsområde med så stor fokus, at de etiske forventninger til denne del af fodboldfamilien på mange måder dels er større end tidligere, dels er større end til andre dele af fodboldfamilien. Etisk Kodeks er ikke statisk – det er et dynamisk kodeks, som vil blive tilrettet og suppleret med emner, der er relevante og aktuelle for dansk fodbold på de pågældende tidspunkter. Det fortsatte arbejde med sanktionering, opfølgning og videreudvikling af kodekset vil således blive lagt i et kommende Etisk Udvalg. Etisk Kodeks gælder for »enhver under DBU hørende organisation, klub og tredjemand, samt en hertil knyttet enkeltperson, herunder ansatte, ledere, trænere, spillere og dommere.« Ikke klar til kunstgræs Fodbold handler også om følelser. Og i dansk fodbold er der endnu ikke følelser nok for, at kampene på topplan skal spilles på kunstgræs. I 2006 kunne de klimatiske, tekniske og videnskabelige argumenter hverken overbevise DBUs bestyrelse eller alle DBUs interessenter om at give klubberne tilladelse til at spille kampe i Danmarksturneringen og DBUs Landspokalturnering på kunstgræs. DBU havde emnet på dagsordenen i foråret, hvor medlemmerne af bestyrelsen drøftede en indstilling fra arbejdsgruppen for kunstgræs. Arbejdsgruppen havde i dens arbejde blandt andet gennemført en høringsrunde blandt interessenterne, herunder DBUs seks lokalunioner, Divisionsforeningen og Spillerforeningen. Blandt lokalunionerne, der i forvejen gennemfører turneringskampe på kunstgræsbaner i deres turneringer, var holdningen udpræget positiv til også at give tilladelse til Danmarksturneringen. »Divisionsforeningen er som udgangspunkt positivt indstillet overfor indførelsen af kunstgræs på danske fodboldstadions – også henset til beslutninger på det internationale plan om sådanne. Udover at sikre en ensartet spilleflade, vil underlaget give mulighed for langt større anvendelse og rentabel drift af opvisningsanlæg. Denne anvendelse kan omfatte både højere kampfrekvens, træning og øvrige aktiviteter/events – og på den måde være til gavn for dansk fodbold. Med udgangspunkt i det fremlagte materiale kan vi med ganske få kommentarer tilslutte os rapportens konklusioner,« hed det blandt andet fra Divisionsforeningen. Spillerforeningen behandlede emnet på dens repræsentantskabsmøde i slutningen af marts med følgende resultat: »Hovedkonklusionen var klar: Der er ikke op- Dansk Boldspil-Union bakning blandt de danske spillere til, at kunstgræs skal benyttes som underlag for kampafvikling i SAS Ligaen, 1. og 2. Division, kvindernes 3F Liga eller pokalturneringens afsluttende runder.« Spillerforeningen er dog ikke mere afvisende, end at den samtidig foreslog etablering af tre til seks nye stadioner rundt om i landet, som blandt andet skulle kunne benyttes til kampe i Royal League eller andre turneringer, der gennemføres i vinterperioden. Argumenter om en større skadesfrekvens hos spillerne som følge af træning og spil på kunstgræs er udokumenterede, og var derfor ikke været afgørende for bestyrelsens beslutning. Videnskabelige undersøgelser og statistik viser tværtimod, at det ikke er forbundet med flere skader at træne og spille på kunstgræsbaner. Bestyrelsen besluttede, at DBUs administration skal følge den fortsatte, tekniske udvikling på kunstgræsområdet tæt. Kunstgræsbaner er i dag tilladt at anvende til kampe i Danmarksserien og alle underliggende serier samt alle kvinde- og ungdomsturneringer. Ny struktur og strategi for kvindefodbolden Bestyrelsen fik på sit møde i august præsenteret et oplæg til en fremtidig struktur og strategi for pige- og kvindefodbolden. Bestyrelsen havde givet en arbejdsgruppe til opgave at beskrive en (a) eliteklubdel, der er bæredygtig og selvfinansierende for egen elitesatsning, (b) en stabil og sportslig attraktiv national turnering, som kan bidrage til at forbedre de bedste kvindeklubbers nationale og internationale konkurrence- og udviklingsmuligheder, (c) et talentudviklingssystem som sikrer en kontinuerlig udvikling af spillere på såvel højeste nationale som internationale niveau og endelig (d) et talentudviklingssystem som kan udvikle og fastholde kvinde A-landsholdet blandt verdens bedste fodboldnationer på kvindesiden. Gruppens oplæg forholdt sig til den fodboldpolitiske indsats, hvor »DBUs kvindeudvalg skal arbejde målrettet mod primært at udvikle dansk kvindefodbolds elitære niveau. Elitearbejdet defineres som Landsholdene, 3F Liga, 1. Div. PJ-DM samt Elitearbejdet (KTU/STU). Breddeudviklingen herunder rekruttering af nye medlemmer og fastholdelse af nuværende medlemmer varetages af DBUs B&U udvalg samt lokalunionerne. Der forudsættes et tæt samarbejde mellem elite og bredde.« »Det er en nødvendighed, at eliteklubberne bliver økonomisk bæredygtige og selvfinansierende for egen elitesatsning. Det kan den overvejende del af eliteklubberne endnu ikke klare uden DBUs hjælp,« hed det endvidere i oplæget, der fortsatte: »DBU bør derfor iværksætte et program, der i løbet af tre år uddanner klubberne til at blive 5 DBU Årsberetning 2006
Page 1 and 2: Dansk Boldspil-Union Årsberetning
Page 3: Dansk Boldspil-Union Dansk Boldspil
Page 7 and 8: spørgsmålet, og har gennem hele f
Page 9 and 10: dommer til den afsluttende workshop
Page 11 and 12: Internationale tillidshverv og opga
Page 13 and 14: DBU udnævnte tre medarbejdere til
Page 15 and 16: Administration Træneruddannelse Le
Page 17 and 18: Administrationen i 2006 DBU havde v
Page 19 and 20: Bestyrelsen benyttede 2006 til at j
Page 21 and 22: DBUs udvalg 2006/2007: Appeludvalge
Page 23 and 24: J.R. Stavnsbjerg 1931 Ludvig Sylow
Page 25 and 26: For DBUs Appeludvalg markerede åre
Page 27 and 28: Årets tema ’Småspil’ var åre
Page 29 and 30: Aktive fodboldspillere under 18 år
Page 31 and 32: Peter Bonde fungerede som cheftræn
Page 33 and 34: Hans Brun Larsen som har fungeret s
Page 35 and 36: Resultater fra unionsstævnerne 200
Page 37 and 38: VM-kamp i Viborg onsdag den 27. sep
Page 39 and 40: Øvrige opgaver og kommende udfordr
Page 41 and 42: Landsholdet spillede ni kampe i kal
Page 43 and 44: A-landsholdet Træner Morten Olsen
Page 45 and 46: U/21-landsholdet U/21-landsholdet b
Page 48 and 49: DBU Landshold U/20-landsholdet Træ
Page 54 and 55:
DBU Landshold Kvindelandsholdet Tr
Page 56 and 57:
DBU Landshold U/19-kvindelandsholde
Page 58 and 59:
DBU Old Boys Old Boys udvalget Land
Page 60 and 61:
DBU Regnskab Regnskab 2006 Indtægt
Page 62 and 63:
DBU Regnskab 4 Resumé af bruttoreg
Page 64 and 65:
DBU Turneringer DBUs Disciplinærud
Page 66 and 67:
DBU Turneringer Dommerudvalget Domm
Page 68 and 69:
DBU Turneringer DBU Indefodbold Udv
Page 70 and 71:
DBU Turneringer Kontraktfodboldudva
Page 72:
DBU Turneringer Antal turneringssag
Page 75:
FC København vandt det det danske
Page 78 and 79:
DBU Turneringer hvor Fenerbache opl
Page 80 and 81:
DBU Turneringer Stillinger - Herre
Page 82 and 83:
DBU Turneringer Stillinger - Herre-
Page 84 and 85:
DBU Turneringer Landspokalturnering
Page 86 and 87:
DBU Turneringer Tilskuertal - forå
Page 88 and 89:
DBU Turneringer U/21-turneringen 20
Page 90 and 91:
DBU Turneringer Herrejuniorer Pulje
Page 92 and 93:
DBU Turneringer Pige-junior Slutsti
Page 94:
DBU Turneringer Internationalt UEFA
Page 97 and 98:
I DBU uddannelse er der i 2006 sket
Page 99 and 100:
2007. Disse kurser kunne have være
Page 102 and 103:
DBU Professionel Udvalget for profe
Page 104:
Udgiver Dansk Boldspil-Union Fodbol
show all

Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?