Karakter Anta elever % Kumm. % 13 27 0,39 0,39 11 166 2,39 2,78 10 570 8,21 10,99 9 1117 16,09 27,08 8 1813 26,11 53,19 7 1820 26,21 79,40 6 1086 15,64 95,05 5 311 4,48 99,52 03 33 0,48 100,00 00 0 0,00 100,00 I alt 6943 100,00 100,00 Omfang Med de tre timer til besvarelsen synes to til tre sider at være, hvad eleverne kan nå, men der bliver stadig flere meget lange besvarelser. Skrivelysten fejler ikke noget, så der findes besvarelser helt op på ti sider. Der er meget få helt korte besvarelser på blot 1–1 1⁄ 2 side, hvor behandlingen af emnet er meget tyndt selvom sproget måske kan være ganske pænt. Til gen- 15
16 gæld har mange af de lange besvarelser en grundig behandling af emnet og er ofte skrevet i et godt sprog. Selvom der kan <strong>for</strong>ekomme flere fejl i en lang besvarelse, kan der være procentvis færre fejl pr. side, hvad der må tages i betragtning ved vurderingen. Uden at tage skrivelysten fra eleverne, bør man dog minde dem om, at det ikke er nok bare at skrive løs. Der skal også afsættes tid til en bearbejdning af deres besvarelse. Computerbesvarelserne afleveres i mange <strong>for</strong>skellige skriftstørrelser og skrifttyper med <strong>for</strong>skellig linieafstand, men de fleste er på 1–1 1⁄ 2 side med skriftstørrelse 12-14. Sprog og sprogbrug Det er herligt at konstatere, at mange elever viser, at de har stor fluency. Det ses tydeligt, at de primært tilegner sig engelsk fra medierne, og deres sprog er der<strong>for</strong> meget præget af talesproget. Der læses ikke mange tekster holdt i et mere skriftsprogspræget sprog. De fleste læsetekster, eleverne møder både i og uden <strong>for</strong> skolen, er ligeledes præget af den mundtlige sprogbrug. Når der læses mindre, lærer eleverne ikke at affotografere ordbilledet, og dette er måske årsagen til den tilsyneladende stigning i antallet af stavefejl. Nogle elever holder sig på det sikre, tør ikke kaste sig ud i at bruge et mere nuanceret sprog, selvom deres besvarelser vil blive mere interessant læsning. Disse elever, der ofte er piger, har brug <strong>for</strong> at arbejde med at tilegne sig et større og mere nuanceret ord<strong>for</strong>råd, så de får løftet deres sprog. Ellers vil de blive ved med reducere i <strong>for</strong>hold til, hvad de burde kunne udtrykke. Nogle censorer sukker over, at de samme fejltyper <strong>for</strong>ekommer år efter år. Ja, det gør de. Det er nu engang vanskeligt at tilegne sig sikkerhed i brugen af fx 3. persons nutids -s. Fejl vil <strong>for</strong>ekomme som et naturligt led i elevernes sprogudvikling. Hvis man ikke tør lave fejl, flytter man sig ikke. Man får ikke afprøvet sine hypoteser og tilegnet sig sprogbrugsregler. Alligevel må det ikke få eleverne til at føle, at fejl er uden betydning, da troværdigheden af deres budskab let <strong>for</strong>svinder, hvis fejlprocenten er <strong>for</strong> høj. Der må <strong>for</strong>tsat arbejdes med både de generelle fejltyper og de nye. Fx mener mange elever, at hver gang de skriver et -s i slutningen af et ord, skal der sættes en apostrof <strong>for</strong>an.