Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

hånden ganske mange. Censorerne oplever dog fortsat store forskelle i sværhedsgraden i prøveoplæggene. Prøven bør tilrettelægges ud fra en bevidsthed om, hvad et godt oplæg er i den aktuelle situation, målt i forhold til den undervisning, der har fundet sted i den konkrete klasse. Det er læreren, der i sit forberedende arbejde med tilrettelæggelsen af prøven, definerer og administrerer kvaliteten, bl.a. gennem sammensætningen af prøveoplæggene. Enkelte censorer har igen i år måttet gøre opmærksom på, at det ikke er korrekt, at de ukendte tekster er gloserede – også selv om der er tale om en (gammel) forlagsudgivelse. Det er jo netop en del af elevens strategiarbejde, at han eller hun møder en ukendt, ikke-gloseret tekst – med en ordbog til rådighed – og med et krav om en overordnet forståelse. Også i år konstaterer censorerne, at der relativt ofte benyttes tekstoplæg fra aviser, populære ungdomstidsskrifter, radio, tv og fra andre steder. Men det er fortsat de efterhånden ganske mange forlagsproducerede prøvematerialer, der dominerer ved prøverne i tysk. Flere og flere vælger dog også selv at finde frem til nogle relevante og engagerende lytte- og læseoplæg – og så i øvrigt kombinere dem, så de passer til netop den undervisning, der er det aktuelle grundlag for prøven i den pågældende klasse eller på det pågældende hold. Glædeligt er det, at censorernes tilbagemeldinger generelt viser, at næsten alle efterhånden praktiserer følgende principielle elementer ved prøven: ● at prøveoplæggene udarbejdes med hensyntagen til den fastsatte forberedelsestid – 20 minutter ● at prøven også er en prøve i, om eleven kan orientere sig i oplægget med en overordnet forståelse som mål – inden for en fastsat tidsramme ● at prøven også er en prøve i hensigtsmæssige strategier i arbejdet med oplægget i de 20 minutters forberedelsestid ● at en redegørelse ikke er referat og slet ikke genfortælling – snarere et resumé ● at en samtale – en fri ordveksling – hverken kan eller skal forberedes i detaljer. Prøveforløb Prøveforløbene viste igen i år, at der er tale om en god mundt- 37
38 lig prøveform. En kommunikativ prøve, der giver eleverne lejlighed til at vise, at de kan forstå talt og skrevet tysk og i øvrigt kan bruge sproget – mundtligt ved FSA, mundtligt og skriftligt ved FSU. Det er heller ingen nyhed, at de fleste lærere oplever det som et stort arbejde at forberede prøven. Til gengæld oplever de selve prøvedagen som god. Også eleverne giver generelt udtryk for, at der er tale om en god prøveform. Lærerne kan imidlertid hjælpe sig selv meget ved i langt højere grad at gøre alvor af at samle stof til prøverne undervejs i løbet af skoleåret – ved simpelt hen at medtænke også prøveoplæggene, når der i løbet af året arbejdes i de forskellige sammenhænge. Mange censorer blev også i år bekræftet i, hvor stor en betydning lærerens rolle har i prøveforløbet. Det er ikke nogen hemmelighed, at læreren/eksaminator kan gøre det endog særdeles vanskeligt for eleven – ligesom eksaminator via et positivt medspil på elevens præmisser kan få alt det bedste frem i situationen og hos eleven. Et godt resultat ved de mundtlige prøver bygger altid på et positivt og konstruktivt, kollegialt samarbejde mellem lærere og censorer. Og til det gode samarbejde hører også præcis og omhyggelig administration af de mange formelle aktiviteter omkring de mundtlige prøver. Ministeriet har udstukket en række regler og retningslinier – dels for at sikre en vis, landsdækkende ensartethed, men også for at lette og forenkle samarbejdet mellem lærer og censor i forbindelse med afviklingen af prøverne. Lærere og censorer ud over landet opfordres derfor endnu engang til med prøvefaghæftet, »Prøverne i tysk – bekendtgørelse og vejledning, Folkeskoleafdelingen«, 1996 i hånden at etablere et godt og fleksibelt, lyttende og forstående samarbejde – ikke mindst til glæde og gavn for de elever, der skal til mundtlig prøve i tysk. Konsekvenser for undervisningen Arbejdet med sprogtilegnelsens strategier i undervisningen fremhæves igen i år som værende noget af det mest centrale. Det betyder rigtig meget, at eleverne kan gætte kvalificeret, at de kan bruge det til rådighed stående sprog hensigtsmæssigt – og i øvrigt er klar over, hvad en redegørelse er og frem for alt,
Page 1 and 2: Prøver Evaluering Undervisning 200
Page 3 and 4: Prøver, Evaluering, Undervisning 3
Page 5 and 6: 4 42 Skole 2 45 Skole 3 45 Sammenfa
Page 7 and 8: 6 Eventuelle spørgsmål vedrørend
Page 9 and 10: 8 til at besvare opgaverne i overen
Page 11 and 12: 10 mindeværdige. Oplægget var for
Page 13 and 14: 12 På det konkrete plan om badevæ
Page 15 and 16: 14 i kø til toiletterne, de sladre
Page 17 and 18: 16 gæld har mange af de lange besv
Page 19 and 20: 18 Fejltyper Mange lærere har efte
Page 21 and 22: 20 hæftet sammen eller lagt i et o
Page 23 and 24: 22 De mundtlige prøver Tekstopgive
Page 25 and 26: 24 gange. Dette gælder også ved p
Page 27 and 28: 26 censor, men det har undret en de
Page 29 and 30: 28 den første times tid, da de har
Page 31 and 32: 30 Kl. 9.00 møder to hold - forber
Page 33 and 34: Tysk 32 Indledning Evalueringen af
Page 35 and 36: 34 Hyppige og typiske henvendelser
Page 37: 36 til prøve i. Altså fokus på d
Page 41 and 42: 40 uges forberedelsestid, hvor elev
Page 43 and 44: 42 kommentarerne var: »Først tage
Page 45 and 46: 44 ven i tysk. Selv om det er tale
Page 47 and 48: 46 erfaringer i de overvejelser, de
Page 49 and 50: 48 balance imellem centrale krav og
Page 51 and 52: 50 11.171 elever - lidt statistik V
Page 53 and 54: 52 ver ville vælge opgave 1 - tæt
Page 55 and 56: 54 Menschen in meinem Alltag Emnet
Page 57 and 58: 56 der inde med spændende ideer el
Page 59 and 60: 58 bleiben/werden - das/dass - als/
Page 61 and 62: 60 Spørgsmålene er mange - udford
Page 63 and 64: 62 8. Er alle navneord skrevet med
Page 65 and 66: 64 ● Uforståeligt - forkert ordv
Page 67 and 68: 66 man måske forestille sig en pr
Page 69 and 70: 68 et kompetencegivende niveau i mi
Page 71 and 72: 70 Opgave 1 Allez les bleus ! Den
Page 73 and 74: 72 en bliver eleverne bedt om at fo
Page 75 and 76: 74 villigt arbejde ligger udenfor d
Page 77 and 78: 76 »Det ser ikke ud til, at brugen
Page 79 and 80: 78 censorkommentar: »Man skal vær
Page 81 and 82: 80 rerne udtryk for, at mange eleve
Page 83 and 84: 82 fransk i stedet for med lærer o
Page 85 and 86: 84 6. 10.-klasse-prøven. Prøven f
Page 87 and 88: Uddannelsesstyrelsens håndbogsseri
Page 89:
88 Nr. 5 - 2000: Vejledning om kemi
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?