Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

Gruppesamarbejdet Der er på skolen bred enighed om, at gruppen som prøveform er en fordel frem for den individuelle prøveform. Af eleverne blev det bl.a. fremhævet, at formen i højere grad lignede deres hverdag og i øvrigt var mere »afslappet«. Fra lærerside vurderes det som et væsentligt aspekt, at gruppeprøven har betydet en større elevdeltagelse ved prøven. Endelig mener skolen, det kan tænkes, at gruppesamarbejdet og den lange forberedelsestid har betydet, at der har været færre misforståelser end ved den traditionelle prøveform. Konkluderende mener skolen, at en forpligtelse overfor en skolekammerat ved en gruppeprøve tilsyneladende er mere bindende end overfor en lærer/skole. Men også gruppeprøven er en individuel prøve. Desuden indebærer gruppeprøven en risiko for, at prøven styres af elevernes planlægning og deres indbyrdes aftaler. Derved bliver prøven meget let ikke tilstrækkelig åben i sin samtaledel – med samtale defineret som værende en reel fri ordveksling. Dette forhold forstærkes ved grupper på mere end 2 elever. Hertil kommer spørgsmål som kriterier for gruppedannelsen, fx ved ulige antal elever og klikedannelser. Hvordan skal oplæggene i øvrigt se ud, når der er gruppeforberedelse? Netop ved ønsket om gruppeprøver fremføres hyppigt argumentet, at »Prøven skal afspejle den daglige undervisning«. Men det betyder absolut ikke, at prøven skal være lig med daglig undervisning. Langt væsentligere er det at fastholde, at prøven er et tilbud til eleven om at få en kontrolleret bedømmelse af kundskaber og færdigheder i forhold til brugen af i dette tilfælde mundtlig tysk. Ligegyldigt hvilken ramme, vi giver prøven, er det fortsat den enkelte elevs evne til at bruge sproget mundtligt, der skal vurderes. 24 timers forberedelsestid Der var på skolen indrettet 2 undervisningslokaler med computer, videoafspiller og opslagsværker. Det blev stillet eleverne frit, hvorvidt de ville blive på skolen, eller om de ville tage hjem i forberedelsesfasen. 2 af 5 grupper valgte at tage hjem umiddelbart efter at have trukket deres oplæg. De resterende 3 grupper blev på skolen i dagtimerne og tog derefter hjem. Gennemgående var der fra elevernes side udstrakt enighed om, at 24 timer var for lang tid til at forberede sig. En af elev- 41
42 kommentarerne var: »Først tager man den med ro i flere timer, fordi der jo er lang tid tilbage – indtil tiden lige pludselig var ved at løbe fra os, og vi derfor fik travlt. Eleverne foreslog selv fra 1 til 3-4 timers forberedelse ved sådan en prøveform. Konkluderende må det fastholdes, at tiden selvfølgelig skal ses i forhold til det, der skal prøves, og den form, det skal prøves i. Eleven bliver typisk ikke bedre til at beherske en fri mundtlig samtale på tysk, selv om forberedelsestiden er flere dage eller timer – eller 20 minutter for den sags skyld. Konklusion Eleverne var generelt gode til at inddrage deres viden fra årets projektarbejde og fra rejsen til Halle. Men elevernes mundtlige sprogfærdighed var generelt ikke god – i flere tilfælde utilstrækkelig. Eleverne starter imidlertid på denne skole med meget forskellige sproglige forudsætninger – og der undervises semesteropdelt. Fremmedsprog er både indhold og færdighed. Og at oparbejde en mundtlig sprogfærdighed, der kan fungere ved redegørelser og samtale, kræver blandt andet også løbende tid til det nødvendige træningsarbejde. Den mundtlige sprogfærdighed er jo en simpel forudsætning for, at elevens viden overhovedet kan komme til udtryk. Dette projekt er på mange måder smukt i sin idé, men når eleverne i prøvesituationen skal fungere med aktivt brug af et fremmedsprog, spiller også oplæggenes sproglige sværhedsgrad og indholdsmæssige emnesammenhæng en afgørende rolle. Det er fx, som nævnt, ganske vanskeligt på tysk at håndtere emner som politik, sociale forhold, udlændinge og industri, sammenlignet med emner som fritid og skole. Et forhold, der forstærkes, hvis eleven så ikke engang har haft »ret megen tid til at øve sig på at blive god til at tale tysk« – måske endda måneder eller halve år uden en eneste time? En perspektivering af denne projektbaserede gruppeprøve kunne være at lade eleverne aflevere en skriftlig opgave, som herefter kunne danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Skole 2 Denne skole ønskede en prøveform med tre timers forberedelse om formiddagen – og efter en frokostpause mundtlig fremlæggelse og eksamination om eftermiddagen. Begge dele i
Page 1 and 2: Prøver Evaluering Undervisning 200
Page 3 and 4: Prøver, Evaluering, Undervisning 3
Page 5 and 6: 4 42 Skole 2 45 Skole 3 45 Sammenfa
Page 7 and 8: 6 Eventuelle spørgsmål vedrørend
Page 9 and 10: 8 til at besvare opgaverne i overen
Page 11 and 12: 10 mindeværdige. Oplægget var for
Page 13 and 14: 12 På det konkrete plan om badevæ
Page 15 and 16: 14 i kø til toiletterne, de sladre
Page 17 and 18: 16 gæld har mange af de lange besv
Page 19 and 20: 18 Fejltyper Mange lærere har efte
Page 21 and 22: 20 hæftet sammen eller lagt i et o
Page 23 and 24: 22 De mundtlige prøver Tekstopgive
Page 25 and 26: 24 gange. Dette gælder også ved p
Page 27 and 28: 26 censor, men det har undret en de
Page 29 and 30: 28 den første times tid, da de har
Page 31 and 32: 30 Kl. 9.00 møder to hold - forber
Page 33 and 34: Tysk 32 Indledning Evalueringen af
Page 35 and 36: 34 Hyppige og typiske henvendelser
Page 37 and 38: 36 til prøve i. Altså fokus på d
Page 39 and 40: 38 lig prøveform. En kommunikativ
Page 41: 40 uges forberedelsestid, hvor elev
Page 45 and 46: 44 ven i tysk. Selv om det er tale
Page 47 and 48: 46 erfaringer i de overvejelser, de
Page 49 and 50: 48 balance imellem centrale krav og
Page 51 and 52: 50 11.171 elever - lidt statistik V
Page 53 and 54: 52 ver ville vælge opgave 1 - tæt
Page 55 and 56: 54 Menschen in meinem Alltag Emnet
Page 57 and 58: 56 der inde med spændende ideer el
Page 59 and 60: 58 bleiben/werden - das/dass - als/
Page 61 and 62: 60 Spørgsmålene er mange - udford
Page 63 and 64: 62 8. Er alle navneord skrevet med
Page 65 and 66: 64 ● Uforståeligt - forkert ordv
Page 67 and 68: 66 man måske forestille sig en pr
Page 69 and 70: 68 et kompetencegivende niveau i mi
Page 71 and 72: 70 Opgave 1 Allez les bleus ! Den
Page 73 and 74: 72 en bliver eleverne bedt om at fo
Page 75 and 76: 74 villigt arbejde ligger udenfor d
Page 77 and 78: 76 »Det ser ikke ud til, at brugen
Page 79 and 80: 78 censorkommentar: »Man skal vær
Page 81 and 82: 80 rerne udtryk for, at mange eleve
Page 83 and 84: 82 fransk i stedet for med lærer o
Page 85 and 86: 84 6. 10.-klasse-prøven. Prøven f
Page 87 and 88: Uddannelsesstyrelsens håndbogsseri
Page 89: 88 Nr. 5 - 2000: Vejledning om kemi

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?