Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

gang ved prøvetermin maj-juni 2001. Men om vi til den tid
har nået at gøre alle de nødvendige erfaringer og overvejelser –
for slet ikke at tale om at være klar med »en ny model« – det
er nok et meget stort spørgsmål.
Der etableres flere og flere 10. klasse-centre. Det betyder, at
folkeskolens tysklærer nu typisk må sige farvel til eleverne efter
9. klasse, hvor han eller hun tidligere kunne forvente at have
en hel del elever i 10. klasse også – med FSU-prøven som det
nye, faglige mål. Virkelighedens verden vil derfor for flere og
flere betyde, at det tyskhold, der begynder i 7. klasse, reelt slutter
efter 9. klasse med afgangsprøven, hvorefter eleverne fortsætter
i andre og nye forløb – i folkeskolesammenhæng i det
ét-årige 10. klasseforløb, ofte på et 10. klassecenter, med nye
kammerater, nye lærere og nye faglige mål. Hvilke overvejelser
og konsekvenser giver denne nye virkelighed anledning til?
Undervisningen i tysk i 7.-9. klasse rummer såvel mundtlighed
som skriftlighed. Men afgangsprøven efter 9. klasse rummer
alene mundtligheden. Det rejser naturligt spørgsmålet
om, hvorfor vi egentlig ikke tilbyder eleven en prøve efter 9.
klasse, der som noget meget naturligt rummer såvel mundtlighed
som skriftlighed? Og hvordan kunne en skriftlig prøve
efter 9. klasse egentlig se ud?
Spørgsmålet er her og nu helt åbent – og svarmulighederne
mange. Der skal naturligvis gøres nogle særdeles omhyggelige
overvejelser, afprøvninger, tilpasninger osv. – inden vi er fremme
ved et konkret bud på en ny afgangsprøve, eventuelt også
med en skriftlig prøve. Vi må være åbne over for udvikling i
forhold til prøven – også efter 9. klasse.
Principper, forudsætninger og perspektiv
Folkeskolens afsluttende prøver skal sikre, at eleverne får en
ensartet bedømmelse af kundskaber og færdigheder i faget.
Eleverne skal derfor have ensartede muligheder inden for fælles
krav og rammer. Det betyder, at folkeskolens afsluttende prøver
bl.a. kan evalueres ved en sammenligning på landsplan.
Vi ønsker derfor ikke udviklingsarbejder i denne sammenhæng,
der på sigt vil kunne betyde en stor uensartethed ud
over landet – og som alene siger noget om den enkelte elevs
kunnen i forhold til sig selv og sine kammerater i den lokale
ramme. Men hvordan skaber vi en fornuftig og ansvarlig
47