Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

Engelsk Sommerens prøver 2000 I år har 110 censorer været involveret i vurdering af de skriftlige opgaver, og 43 har været udsendt som beskikkede censorer. Langt de fleste udtrykker, at der har været meget få uoverensstemmelser, og at disse har kunnet klares ved forhandling lærer og censor imellem. Flere censorer end tidligere til FSA på 9. klassetrin, så billedet af de mundtlige prøver er blevet mere nuanceret end tidligere. Årsagen hertil er, at der efterhånden er færre skoler med 10. klasser, da disse samles på enkelte skoler eller i centre. Samtidigt var det sidste år med FSU-prøven, hvor prøven er en samlet pakke med både en skriftlig og mundtlig del. Fra august 2000 afløses FSU-prøven af en 10.-klasse-prøve, hvor eleverne kan vælge, om de kun vil aflægge den ene del af prøven eller som hidtil både den skriftlige og mundtlige del. Vurderingsniveauet vil forsat være det samme som til FSU. Det vil blive interessant at følge udviklingen. Vil fx få, en del eller mange elever vælge den lette løsning kun at gå til den mundtlige del? Dette vil være en meget uheldig udvikling ikke mindst set i forhold til den stigende betydning, det vil få at kunne udtrykke sig både skriftligt og mundtligt. Lærerne må i deres vejledning understrege overfor eleverne, at det at fravælge den skriftlige del kan være et dårligt valg. Måske skal eleverne rådføre sig med skolevejlederen, der kender deres uddannelsesplaner, inden beslutningen træffes. De mundtligt gode elever, der hidtil har valgt at aflægge FSA igen, da de har meget store problemer med det skriftlige, har nu mulighed for at aflægge den mundtlige prøve på et højere niveau end hidtil. Den skriftlige prøve Mange censorer har igen i år bemærket, at eleverne viser stor skriveglæde og anvender et stadig større og mere nuanceret ordforråd. Der bliver flere længere og flere bedre besvarelser, samtidigt med at der er få helt dårlige. Eleverne er blevet bedre 7
8 til at besvare opgaverne i overensstemmelse med opgaveformuleringen. Der er færre danismer, og ordvalget er tydeligt præget af medierne, primært fra TV, video og musik, men de elektroniske medier slår mere og mere igennem bl.a. med forskellige udtryk og forkortelser fra elevernes chatverden. Nogle overfører desuden en del uvaner med at udtrykke sig i ultrakorte sætninger og anvender næsten ingen konjunktioner. Her ligger der et stykke arbejde for læreren med at få eleverne til at opfatte forskellen på de forskellige genrer, og at man alt efter form og modtager må variere stillaget. Det er lykkedes i langt de fleste tilfælde at få eleverne til kun at anvende gonna og wonna i direkte tale. En god arbejdsopgave kunne være at give eleverne forskellige teksttyper og få dem til at finde træk, der karakteriserer hver genre. Der er en støt stigning i antallet af elever, der vælger at bruge computeren til deres besvarelse. Det er tydeligt at se, at den er blevet langt de fleste elevers skriveværktøj i hverdagen. De er blevet mere fortrolige med redigeringsfunktioner som at flytte tekst og indsætte tekst. Der mangler ikke længere tekstbidder, men det er derimod vanskeligt for dem at udnytte dette skriveværktøj til fulde med hensyn til brug af stavekontrol. Desværre bemærker mange af censorerne, at det ser ud til, at eleverne ikke har fået tilstrækkelig træning i at arbejde med den skriftlige udtryksfærdighed fra 4.–10. klasse til trods for, at det tydeligt fremgår af de vejledende læseplaner, der er gældende på næsten samtlige af landets folkeskoler, at arbejdet med denne færdighed skal have stadig større plads i undervisningen i løbet af de 4 forløb. Det må derfor være udtryk for ukendskab til læseplanerne, når lærere over for forældre kan udtale, at der først skal arbejdes med skriftlig udtryksfærdighed i 10. klasse. Selv om man kun skal have eleverne til og med 9. klasse, kan man ikke se bort fra læseplanerne, heller ikke hvad angår træning af skriftlig udtryksfærdighed. Eleverne har brug for at arbejde med skriftlige opgaver af forskellige art, så de vænner sig til at udtrykke sig skriftligt. Som med alle andre sproglige færdigheder, tager indlæringsprocessen tid. Et kort skrivekursus i 10. klasse kan ikke erstatte en proces, hvor eleverne gradvis fra at brugrenkeltord og korte sætninger lærer at
Page 1 and 2: Prøver Evaluering Undervisning 200
Page 3 and 4: Prøver, Evaluering, Undervisning 3
Page 5 and 6: 4 42 Skole 2 45 Skole 3 45 Sammenfa
Page 7: 6 Eventuelle spørgsmål vedrørend
Page 11 and 12: 10 mindeværdige. Oplægget var for
Page 13 and 14: 12 På det konkrete plan om badevæ
Page 15 and 16: 14 i kø til toiletterne, de sladre
Page 17 and 18: 16 gæld har mange af de lange besv
Page 19 and 20: 18 Fejltyper Mange lærere har efte
Page 21 and 22: 20 hæftet sammen eller lagt i et o
Page 23 and 24: 22 De mundtlige prøver Tekstopgive
Page 25 and 26: 24 gange. Dette gælder også ved p
Page 27 and 28: 26 censor, men det har undret en de
Page 29 and 30: 28 den første times tid, da de har
Page 31 and 32: 30 Kl. 9.00 møder to hold - forber
Page 33 and 34: Tysk 32 Indledning Evalueringen af
Page 35 and 36: 34 Hyppige og typiske henvendelser
Page 37 and 38: 36 til prøve i. Altså fokus på d
Page 39 and 40: 38 lig prøveform. En kommunikativ
Page 41 and 42: 40 uges forberedelsestid, hvor elev
Page 43 and 44: 42 kommentarerne var: »Først tage
Page 45 and 46: 44 ven i tysk. Selv om det er tale
Page 47 and 48: 46 erfaringer i de overvejelser, de
Page 49 and 50: 48 balance imellem centrale krav og
Page 51 and 52: 50 11.171 elever - lidt statistik V
Page 53 and 54: 52 ver ville vælge opgave 1 - tæt
Page 55 and 56: 54 Menschen in meinem Alltag Emnet
Page 57 and 58: 56 der inde med spændende ideer el
Page 59 and 60:
58 bleiben/werden - das/dass - als/
Page 61 and 62:
60 Spørgsmålene er mange - udford
Page 63 and 64:
62 8. Er alle navneord skrevet med
Page 65 and 66:
64 ● Uforståeligt - forkert ordv
Page 67 and 68:
66 man måske forestille sig en pr
Page 69 and 70:
68 et kompetencegivende niveau i mi
Page 71 and 72:
70 Opgave 1 Allez les bleus ! Den
Page 73 and 74:
72 en bliver eleverne bedt om at fo
Page 75 and 76:
74 villigt arbejde ligger udenfor d
Page 77 and 78:
76 »Det ser ikke ud til, at brugen
Page 79 and 80:
78 censorkommentar: »Man skal vær
Page 81 and 82:
80 rerne udtryk for, at mange eleve
Page 83 and 84:
82 fransk i stedet for med lærer o
Page 85 and 86:
84 6. 10.-klasse-prøven. Prøven f
Page 87 and 88:
Uddannelsesstyrelsens håndbogsseri
Page 89:
88 Nr. 5 - 2000: Vejledning om kemi
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?