Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

More documents

Recommendations

Info

striktsprogrammet er tilstrækkelige midler til, at der kan ydes kompensation til de lodsejere, der mister indtjening fra landbrugsproduktion på grund af ændret vandløbsvedligeholdelse. Pleje af kommunernes egne § 3-arealer Kommunerne er forpligtet til at pleje beskyttet § 3-natur på kommunalt ejede områder. Plejepligten indebærer, at kommunerne har ansvaret for, at de pågældende områder ikke varigt skifter karakter og for at forhindre, at der sker irreversible skader. Både kommunerne og staten udfører naturpleje mv. med henblik på at bevare beskyttede naturområder og arter. 3.2.3.5. Nationale miljøopgaver (§ 3 natur) De arealer, der betegnes som § 3-naturen, behandles i denne evaluering for sig selv, da opgaven dels har en administrativ karakter (driftsopgave) og dels indebærer en indsats med naturpleje, naturgenopretning og bevarelse af arters levesteder, samt en planlægning for naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen. Beskyttelsen af områderne og indsatsen for at bevare deres naturindhold bidrager til Danmarks opfyldelse af EU-direktiver. Vurderingen er,at kommunernes administration af § 3-naturen er på samme niveau som amternes var før kommunalreformen. Frem mod 2013 opdaterer Miljøministeriet kortlægningen af § 3-naturen. Det vurderes, at kommunerne har endnu bedre rammer for at varetage administrationen af § 3-naturen, når denne opdatering er afsluttet. Hovedopgaverne i kommunernes administration af de generelt beskyttede naturtyper i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3 er: 1. behandling af dispensationsansøgninger, herunder besigtigelse, rådgivning af lodsejere mv., 2. oplysningspligt til ejere inden for 4 uger om, hvorvidt et bestemt areal eller en foranstaltning er omfattet af beskyttelsesordningen, 3. vejledende registrering af de beskyttede områder og vedligeholdelse heraf, samt som følge af et frivilligt IT-samarbejde mellem Miljøministeriet og kommunerne vedligeholdelse af den internet- og GIS-baserede information i Miljøportalen til borgerne om områdernes beliggenhed, 4. tilsyn med og håndhævelse af beskyttelsen og 5. pleje af kommunalt ejede beskyttede naturarealer, samt naturforvaltningsindsats for at bevare naturområder og arters levesteder i form af naturpleje, genopretning mv. 3.3. Vurdering af den nuværende opgavefordeling og forslag til løsninger Særligt tre EU-direktiver sætter rammerne for en del af indsatserne på vand- og naturområdet. Andre dele af indsatsen er bundet op på national lovgivning. Der er således forskellige rammer for forskellige dele af vand- og naturindsatserne. På den baggrund diskuteres først rammerne og mulige forbedringer for de direktivbundne opgaver, der udmøntes i vand- og naturplanerne. Herefter diskuteres rammerne og mulige forbedringer for evalueringens øvrige vand- og naturopgaver. Side 23 af 85
3.3.1. Direktivbundne opgaver Gennemgangen i kapitel 3 har vist, at der umiddelbart er tre potentielle rammemæssige udfordringer for kommunernes udmøntning af EU-forpligtigelserne på vand- og naturområdet: Koordinering mellem stat og kommuner: Staten har på Danmarks vegne ansvaret for efterlevelse af Danmarks EU-forpligtigelser på vand- og naturområdet. Kommunerne er ansvarlige for store dele af den konkrete udmøntning. Staten har på den baggrund en interesse i at få mere direkte kontrol med udmøntningen og direktivefterlevelsen. Tværkommunal koordinering: Vand- og naturområderne går ofte på tværs af kommunegrænser. Dette skaber behov for koordinering og risiko for dobbeltadministration og uensartethed. Finansiering: En væsentlig del af kommunernes udgifter til opfyldelse af direktivforpligtigelserne på vand- og naturområdet finansieres af EU-midler og statslige puljer. Kommunernes råderum begrænses således af, hvilke puljer det er muligt at etablere indenfor rammerne af forordningerne. 3.3.1.1. Koordinering mellem stat og kommuner Efter kommunalreformen har staten fået ansvaret for de overordnede rammer for vand- og naturpolitikken. Staten har via de statslige vand- og naturplaner fastlagt rammerne for at sikre, at Danmark lever op til sine direktivforpligtigelser. Kommunerne er ansvarlige for store dele af den konkrete og målrettede implementering af vand- og naturplanerne, ligesom kommunerne har en række driftsopgaver. Det kommunale råderum på vandområdet er forholdsvist begrænset. Kommunerne udarbejder vand- og naturhandleplaner på baggrund af de statslige vand- og naturplaner. Den nuværende koordinering mellem stat og kommuner Arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne på vand- og naturområdet betyder, at der er opstået et koordinationsbehov mellem staten og kommunerne. Koordinationsbehovet håndteres forskelligt på de forskellige områder, jf. tabel 3.6. Side 24 af 85
Page 1 and 2: Bilag c) Afrapportering fra underar
Page 3 and 4: 1. Indledning .....................
Page 5 and 6: 7.2.1. Udviklingen i sagsbehandling
Page 7 and 8: Derudover er der beskrevet et eksem
Page 9 and 10: Et af fokusområderne i den fælles
Page 11 and 12: 2. Kommissorium for evaluering af k
Page 13 and 14: jøministeriet og KL om de administ
Page 15 and 16: 3.2. Beskrivelse af opgaveområde I
Page 17 and 18: gangspunktet for tildeling af midle
Page 19 and 20: Tabel 3.3 Opgavefordeling på de an
Page 21 and 22: Handleplaner for vand- og naturomr
Page 23: Kommunerne fører tilsyn med overho
Page 27 and 28: Udarbejdelsen af vand- og naturplan
Page 29 and 30: verer til Fødevareministeriet som
Page 31 and 32: 4. Grundvand 4.1. Indledning I dett
Page 33 and 34: indsatser på grundvandsområdet. I
Page 35 and 36: Endelig beskyttes grundvandsressour
Page 37 and 38: Sammenhæng til administration af j
Page 39 and 40: side hensyn til miljø og natur, va
Page 41 and 42: Tabel 5.2: Oversigt over indvinding
Page 43 and 44: hov for inddragelse, dialog, videns
Page 45 and 46: Tab af synergi til andre kommunale
Page 47 and 48: 6. Virksomheder 6.1. Indledning I d
Page 49 and 50: 6.2.3. Kompetente myndigheder inden
Page 51 and 52: ling 9 fra et Myndighedsudvalg, der
Page 53 and 54: Kommunerne er myndighed for de rest
Page 55 and 56: skitsering af et tidsforløb, såle
Page 57 and 58: 6.3. Vurdering af den nuværende op
Page 59 and 60: mumsfrekvensaftalen udgør ca. 50.0
Page 61 and 62: undt omkring i kommunerne. Kommuner
Page 63 and 64: mærkede virksomheder, bør det vur
Page 65 and 66: 6.3.3. Status quo - nuværende opga
Page 67 and 68: Der er flere faggrupper i den kommu
Page 69 and 70: Erfaringen viser, at kommuner uden
Page 71 and 72: 6.3.4.2. Ulemper ved model 2 Godke
Page 73 and 74: Ved modellen vil der ske en mindske
Page 75 and 76:
Figur 7.1 viser udviklingen sagsbeh
Page 77 and 78:
Jammerbugt 85/19/26 42 Vejen 109/26
Page 79 and 80:
‐ Klar regulering og entydig vejl
Page 81 and 82:
ne I april 2011 blev sagsbehandlerm
Page 83 and 84:
I denne forbindelse skal det ligele
Page 85 and 86:
skab i kommunerne således, at bema
show all

Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?