Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

indsatser på grundvandsområdet. I mange tilfælde er det nødvendigt for regioner,
kommuner og vandforsyningsselskaber at supplere kortlægningen med egne undersøgelser,
hvor de vurderer, at det er nødvendigt i fht. deres forskellige opgaver
på grundvandsområdet.
Grundvandets kvalitet og mængde kan blive påvirket over tid, bl.a. som følge af
kemiske påvirkninger af grundvandet og ændringer i vandindvindingsstruktur.
Ændringer i placeringen af vandindvindinger medfører, at oplande til vandforsyningerne
flytter sig. Et opdateret og detaljeret kendskab til grundvandsressourcens
størrelse, kvalitet og udnyttelse er væsentligt for at træffe korrekte og økonomisk
optimale beslutninger til beskyttelse af indvindinger og ressourcen generelt.
Også i forhold til fysisk planlægning, byggeri og store infrastrukturprojekter er der
brug for opdaterede og valide grundvandsdata. Det gælder bl.a. i forhold til indsatser
for klimatilpasning. Samtidig tilvejebringer infrastrukturprojekter, jordforureningskortlægning
og vandværkernes egne undersøgelser løbende nye oplysninger
om grundvandsressourcen. Der eksisterer allerede en forpligtelse til at indberette
data om boringer til en fællesoffentlig database (JUPITER-databasen). Det
kan dog overvejes at styrke indberetningen af data, som opnås ved andre relevante
undersøgelser af grundvandsressourcen.
I Indenrigsministeriets status for strukturreformens gennemførelse i 2009 1 , står
”Det er ikke besluttet, hvem der skal vedligeholde kortlægningen, når miljøcentrene
har afsluttet den indledende kortlægning i 2015”. Det forventes, at en eventuel
vedligeholdelse af kortlægningen vil omhandle nye geografiske områder med kortlægningsbehov,
som følge af ændringer i vandindvindingsstruktur og justeringer af
OSD, samt evt. ny viden om nedsivning af forurenende stoffer (f.eks. pesticider).
4.2.2. Overvågning
Naturstyrelsen har med kommunalreformen overtaget den nationale overvågning
af grundvandets kvalitet og mængde fra amterne.
Den nationale overvågning suppleres med data om grundvandets mængde og kvalitet,
som stammer fra kontrollen med vandforsyningerne. Målinger af grundvandsstanden
udgør grundlaget for, at man kan fastlægge grundvandets strømningsretning.
Derfor er et opdateret billede af grundvandsstanden en væsentlig
forudsætning for, at regionerne kan beskytte vandværkerne mod jordforurening.
Overvågningsdata har betydning i forhold til vurdering af klimaforandringer. Vurdering
af effekter af ændrede nedbørsforhold, og dermed ændret grundvandsstand,
kræver opdaterede og fremtidssikrede modelberegninger. Overvågningsdata
vil fremover også kunne tjene projektspecifikke mål. Baseret på et samarbejde
mellem de relevante aktører kan overvågningen bidrage til at holde kortlægningen
opdateret.
Det forventes, at der i kommende vandplaner vil ske en præcisering af miljømålene
for grundvand samt evt. en justering af udpegningen af grundvandsforekomster.
Side 32 af 85