Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

Erfaringen viser, at kommuner uden sagsbehandlere fra de tidligere amter har søgt
råd og vejledning bl.a. hos miljøcentrene (nu Miljøstyrelsens decentrale enhed).
Tilsvarende gør sig gældende ift. godkendelse af biaktiviteter i tilknytning til deponeringsanlæg,
særligt i forhold til anvendelse af standardvilkår og sikring mod forlængelse
af efterbehandlingstiden for deponeringsanlægget som følge af etablering
af biaktiviteter ovenpå nedlukkede deponeringsanlæg. Det årlige omfang af godkendelser
af biaktiviteter vurderes at udgøre et noget større omfang end antallet af
godkendelser til etablering af nye deponeringsenheder.
Et af de vigtigste miljøproblemer i forbindelse med deponeringsanlæggene er at
sikre, at der ikke sker ned- eller udsivning af miljøfremmede stoffer til grundvand
eller overfaldevand. Netop beskyttelse af grundvand og overfladevand er et af
kommunernes opgaveområder.
Kommunerne har som grundvandsmyndighed kompetencer og et indgående
kendskab til de lokale grundvandsforhold samt viden om behovet for beskyttelse
af grundvandsmagasiner.
Inden kommunalreformen lå godkendelses- og tilsynskompetencen for alle deponeringsanlæg
hos amterne, hvilket altså også var gældende for de privatejede deponeringsanlæg.
Godkendelses- og tilsynskompetencen for de private deponier
(ca. 25 ”fyldpladser”, hvoraf en del er nedlukkede) blev efter kommunalreformen
placeret hos kommunerne. Staten har godkendelses- og tilsynskompetence med
ca. 15 deponeringsanlæg tilknyttet i- og s-mærkede virksomheder (deponier til
virksomhedens eget affald).
Det kunne overvejes at flytte godkendelseskompetencen for de kommunalt ejede
eller drevne affaldsanlæg (primært deponeringsanlæg), og godkendelses- og tilsynskompetencen
for de privatejede deponeringsanlæg, fra kommunerne til staten,
så staten varetager alle opgaver med godkendelse og tilsyn, håndhævelse og gennemførelse
af revurderinger. Det vurderes, at staten umiddelbart har de faglige
kompetencer til at overtage og udføre opgaven med miljøgodkendelse af deponeringsanlæg,
men ikke de fornødne årsværk. Ved en nærmere overvejelse af flytning
af opgaven, bør det klarlægges, hvor mange årsværk, der i givet fald skal flyttes til
staten fra kommunerne.
Fordele og ulemper ved denne model er beskrevet nedenfor.
6.3.4.1. Fordele ved model 2
Der er tale om særlige miljøfaglige kompetencer inden for virksomhedskategorien
deponeringsanlæg - kompetencer som typisk ikke anvendes inden
for andre virksomhedskategorier. Der findes ca. 165 deponeringsanlæg i
Danmark (K102/K105), og dermed i snit kun ét-to deponeringsanlæg pr.
kommune. Ved at placere alle opgaver vedrørende deponeringsanlæg hos
én myndighed skal der derfor kun opbygges kompetence og viden hos én
miljømyndighed, hvilket må forventes at sikre høj faglig kvalitet i den offentlige
ydelse. At al viden og kompetence kun skal opbygges hos én
myndighed, må tillige antages at medvirke til en bedre effektivitet end,
Side 68 af 85