Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

More documents

Recommendations

Info

i form af nedbrydning og udvaskning af det deponerede affald vil typisk pågå i flere årtier efter, at deponeringen er ophørt. På deponeringsanlæggene, såvel nedlukkede som aktive, ønskes der ofte igangsat nye eller ændrede aktiviteter, typisk affaldsbehandlingsaktiviteter. Disse nye eller ændrede aktiviteter kan påvirke nedbrydnings- og udvaskningsprocesserne i deponeringsanlægget og dermed give anledning til en uønsket forlængelse af efterbehandlingstiden, hvor overvågningen må bibeholdes. Dette kræver særlig opmærksomhed, inden der evt. meddeles godkendelse til etablering af nye aktiviteter. Kommissionen har ikke udarbejdet BAT-referencedokumenter for deponeringsanlæg. Da der gælder et grundlæggende princip om, at sagsbehandlingen skal baseres på virksomhedernes anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og det faktum, at der ikke foreligger BAT-referencedokumenter, bliver udfordringerne til BAT-sagsbehandlingen i realiteten endnu sværere. For arbejdet med BAT må myndighederne derfor tage udgangspunkt i deponeringsdirektivet fra 1999og EU- Rådsbeslutningen om acceptkriterier fra 2003, som i Danmark er gennemført i deponeringsbekendtgørelsen. På især de aktive deponeringsanlæg er der mange tilsynssager, og egenkontrolrapporteringen til tilsynsmyndigheden er derfor omfattende for deponeringsanlæggene. Der skal løbende ske en vurdering af deponeringsanlæggenes datamateriale, jf. egenkontrolprogrammet i miljøgodkendelsen. Den løbende drift på et deponeringsanlæg giver anledning til hyppig kontakt mellem virksomhed og tilsynsmyndighed. Kommunerne arbejder løbende for at sikre kvalitet i godkendelsesarbejdet, herunder opretholdelse af de nødvendige kompetencer gennem kvalitetsstyring samt ERFA-samarbejder. Der har gentagne gange været fremført det synspunkt fra såvel kommuner som Miljøstyrelsens decentrale enhed,, at den delte myndighedskompetence er uhensigtsmæssig på mange felter. KL og Miljøstyrelsen udarbejdede sammen med de daværende statslige miljøcentre, i fællesskab forslag til kvalitetsprocedurer for bl.a. deponiområdet, for at sikre samarbejdet mellem godkendelses- og tilsynsmyndighederne. Udkastene var færdige i 2009, men er ikke implementerede. Hvis status quo fastholdes, vil det være vigtigt at få implementeret disse kvalitetsprocedurer. 6.3.3.1. Fordele ved status quo: Det vigtigste miljøproblem i forbindelse med deponeringsanlæg er at sikre, at der ikke sker ned- og/eller udsivning af miljøfremmede stoffer til jord, grundvand og overfladevand. Netop beskyttelse af disse er én af kommunernes vigtige opgaveområder, hvilket taler for, at godkendelsesarbejdet bør ligge i kommunerne. Side 65 af 85
Der er flere faggrupper i den kommunale forvaltning, der er involveret i godkendelsesarbejdet - f.eks. virksomhedsområdet, spildevandsområdet og planområdet, og der er herudover en række afledte opgaver, som ligeledes håndteres i kommunerne. Der er således væsentlige synergieffekter i, at godkendelsesopgaven ligger i kommunerne. Status quo understøtter synspunktet, at det kan være en fordel med lokalkendskab. Det lokale kendskab kan fortsat koordineres med den indsats, som kommunerne i forvejen yder som jordflytnings- og grundvandsmyndighed. Der vil forekomme spin-off, hvor den viden, der genereres i arbejdet med deponeringsanlæggene, på nogle punkter kan udnyttes i arbejdet med andre typer af virksomheder. Status quo vil sikre en effektiv og helhedsorienteret sagsbehandling, og sikre koordinering og samtænkning af de forskellige regelsæt i kommunen, der vedrører såvel deponeringsanlægget som andre affaldsrelaterede aktiviteter (kompostering. genbrugsplads m.v.), der ofte indgår i et samlet kommunalt affaldsanlæg 6.3.3.2. Ulemper ved status quo: Der har gentagne gange været fremført det synspunkt fra såvel kommuner som Miljøstyrelsens decentrale enhed, at den delte myndighedskompetence er uhensigtsmæssig på mange felter, herunder: Ved fastholdelse af status quo skal i størrelsesordenen halvdelen af de 98 kommuner i princippet opretholde/vedligeholde viden vedr. de mange faglige specialkompetencer der indgår i etableringen, driften og overvågningen af et deponeringsanlæg for at kunne levere en hurtig og effektiv sagsbehandling med høj kvalitet, som understøtter forventningerne til en moderne offentlig sektor. For så vidt angår en række af de kommuner, hvor der ikke for nærværende er deponeringsanlæg i drift, vil der i en kortere eller længere årrække skulle varetages overvågnings- og kontrolopgaver med nedlukkede deponeringsanlæg. Kommunerne arbejder løbende for at sikre høj kvalitet i arbejdet samt opretholdelse af de nødvendige kompetencer gennem kvalitetsstyring samt ERFA-samarbejder. Der er risiko for uensartethed i sagsbehandlingen, da det kan være vanskeligt at opnå en ensartet praksis for sagsbehandling af deponeringsanlæg blandt op til 98 kommuner. Den planlagte digitalisering med deraf følgende muligheder for gennemsigtighed forventes dog at kunne medvirke til at fremme ensartetheden. Det kan være vanskeligt for kommunerne som godkendelsesmyndighed at følge med i tilsynsaktiviteter og historikken, herunder erfaring med egenkontrol, som staten som tilsynsmyndighed varetager på deponeringsanlæg. Side 66 af 85
Page 1 and 2:
Bilag c) Afrapportering fra underar
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
7.2.1. Udviklingen i sagsbehandling
Page 7 and 8:
Derudover er der beskrevet et eksem
Page 9 and 10:
Et af fokusområderne i den fælles
Page 11 and 12:
2. Kommissorium for evaluering af k
Page 13 and 14:
jøministeriet og KL om de administ
Page 15 and 16: 3.2. Beskrivelse af opgaveområde I
Page 17 and 18: gangspunktet for tildeling af midle
Page 19 and 20: Tabel 3.3 Opgavefordeling på de an
Page 21 and 22: Handleplaner for vand- og naturomr
Page 23 and 24: Kommunerne fører tilsyn med overho
Page 25 and 26: 3.3.1. Direktivbundne opgaver Genne
Page 27 and 28: Udarbejdelsen af vand- og naturplan
Page 29 and 30: verer til Fødevareministeriet som
Page 31 and 32: 4. Grundvand 4.1. Indledning I dett
Page 33 and 34: indsatser på grundvandsområdet. I
Page 35 and 36: Endelig beskyttes grundvandsressour
Page 37 and 38: Sammenhæng til administration af j
Page 39 and 40: side hensyn til miljø og natur, va
Page 41 and 42: Tabel 5.2: Oversigt over indvinding
Page 43 and 44: hov for inddragelse, dialog, videns
Page 45 and 46: Tab af synergi til andre kommunale
Page 47 and 48: 6. Virksomheder 6.1. Indledning I d
Page 49 and 50: 6.2.3. Kompetente myndigheder inden
Page 51 and 52: ling 9 fra et Myndighedsudvalg, der
Page 53 and 54: Kommunerne er myndighed for de rest
Page 55 and 56: skitsering af et tidsforløb, såle
Page 57 and 58: 6.3. Vurdering af den nuværende op
Page 59 and 60: mumsfrekvensaftalen udgør ca. 50.0
Page 61 and 62: undt omkring i kommunerne. Kommuner
Page 63 and 64: mærkede virksomheder, bør det vur
Page 65: 6.3.3. Status quo - nuværende opga
Page 69 and 70: Erfaringen viser, at kommuner uden
Page 71 and 72: 6.3.4.2. Ulemper ved model 2 Godke
Page 73 and 74: Ved modellen vil der ske en mindske
Page 75 and 76: Figur 7.1 viser udviklingen sagsbeh
Page 77 and 78: Jammerbugt 85/19/26 42 Vejen 109/26
Page 79 and 80: ‐ Klar regulering og entydig vejl
Page 81 and 82: ne I april 2011 blev sagsbehandlerm
Page 83 and 84: I denne forbindelse skal det ligele
Page 85 and 86: skab i kommunerne således, at bema
show all

Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?