Bilag c) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af ...

Regionsrådene meddeler i størrelsesordenen 30 dispensationer pr. år og 10 afslag
pr. år.
5.2.5. Finansiering af opgaven
Regionernes og kommunernes opgaver i forbindelse med administration af råstofloven
på land finansieres af de DUT-midler, som kommunerne og regionerne
overtog fra amterne i forbindelse med overdragelse af opgaverne.
I henhold til DUT-aftalen blev udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår
råstofplanlægning og –indvinding på land fordelt med 2,6 mio.kr. til kommuner
og 1,4 mio.kr. til regioner, jf. Kommunaludvalget 2004/05, 2. samling, bilag
107. Herudover kommer DUT-aftalens udmøntning af midler til regioner og
kommuner vedrørende lov om forurenet jord.
Der opkræves ikke gebyr (brugerbetaling) for tilsyn med råstofgrave.
5.2.6. Udviklingen i arbejdsopgaven efter kommunalreformen
5.2.6.1. Sagsbehandling i kommunerne
Naturstyrelsen har ikke kendskab til en eventuel stigning eller et fald i omfanget af
ansøgninger til indvinding af råstoffer. Det vurderes, at opgaverne på råstofområdet
på land ligger på nogenlunde samme niveau som før kommunalreformen. Efterspørgslen
efter råstoffer varierer, bl.a. i takt med aktivitet i byggebranchen og
omfanget af anlægsopgaver. Kommunernes indvindingstilladelser kan gives for 10
år, hvorfor udsving i efterspørgslen mellem år ikke nødvendigvis vil påvirke omfanget
af sagsbehandling det enkelte år.
5.2.6.2. Sammenhæng mellem råstofplaner og råstoftilladelser
Med kommunalreformen er kompetencen til udarbejdelse af råstofplaner og udstedelse
af tilladelser til råstofindvinding blevet delt, og der er dermed sket en administrativ
adskillelse af planlægning og tilladelser.
Den administrative praksis har vist, at der hersker uklarhed om i hvilket omfang
regionernes retningslinjer for udlagte graveområder kan og skal indeholde vilkår
for udnyttelsen. Afgørelser fra Miljø- og Naturklagenævnet har præciseret at retningslinjerne
kan omfatte miljømæssigt begrundede begrænsninger i driften (en
afgørelse omhandlede driftstider og støjgener). Derimod kan der ikke udformes
retningslinjer for efterbehandling og den efterfølgende arealanvendelse af en råstofgrav,
da det alene er kommunen, der har kompetencen til at fastlægge retningslinjer
for den efterfølgende arealanvendelse gennem kommunalplanlægningen.
Regionerne kan i deres råstofplaner beskrive hvilke forudsætninger, der er lagt til
grund for at udlægge et graveområde. Disse forudsætninger forventes kommunerne
at anvende til fastlæggelse af vilkår, herunder krav til efterbehandling, der er i
overensstemmelse med råstofplanens miljømæssige forudsætninger.
Råstofadministrationen på land forudsætter således indenfor de eksisterende
rammer et velfungerende samarbejde mellem regioner og kommuner. Der er be-
Side 41 af 85