Hent Forflytning i et bredere perspektiv - Arbejdsmiljoweb.dk

Et andet generelt mønster var, at der ikke var tradition for på en struktureret, fokuseret
måde og i fællesskab at udveksle og/eller dele viden om forflytninger.
Dels foregik der kun begrænset videndelingen i direkte tilknytning til samarbejde
om beboerne, dels var der ikke stor søgning til de udbudte forflytningskurser, og
endelig var der ikke tradition for at dagordenssætte holdningsudvekslinger vedrørende
forflytning. Den tavse viden 1 , om forflytninger kan dog også forklares
med, at forflytninger forud for projektet ikke blev anset som et fælles anliggende,
men et område som var op til den enkelte. Et vigtigt tema for projektet var således
at italesætte medarbejdernes viden og holdninger til forflytning. Holdningsseminarer,
hvor der blandt andet blev arbejdet med forflytningskulturbilleder,
blev således besluttet som et tiltag på den ene af boafdelingerne, mens der blev
arbejdet med at indføre lærende makkerpar på den anden boafdeling.
Et tredje generelt mønster var, at der ikke var en tradition for blandt medarbejderne
i fællesskab at efterspørge viden hos fysio- og ergoterapeuterne. Det var
ofte de samme medarbejdere, der valgte at gå til terapeuterne, mens andre kun
sjældent benyttede sig af terapiens tilbud om vejledning. Dette kan der være flere
forklaringer på, såsom travlhed, manglende kendskab til muligheden, manglende
match på det personlige plan, en følelse af at have tilstrækkelig viden, etc.
Projektet viste samtidig, at fysio- og ergoterapien i deres vejledningspraksis indirekte
medvirkede til at understøtte den individualiserede viden. Frem for gruppebaseret
vejledning ydede terapien overvejende individuel ad hoc vejledning,
når en medarbejder efterspurgte dette. Resultatet heraf kan være, at alle ikke
får den vejledning, som de faktisk har behov for i forhold til at gennemføre gode
forflytninger. I projektet blev der således gennemført en dialog med terapiens
medarbejdere, hvor der blandt andet var fokus på deres rolle som vejledere og
vejledningskulturen.
Sundhed og helbred
Projektet var blandt andet igangsat, fordi der var flere medarbejdere, der havde
klaget over ondt i fx ryggen, arme, m.m. Projektet viste overordnede, at det er
vanskeligt at undersøge medarbejdernes holdninger til sundhed og helbred, fordi
det er et område, der kan være præget af manglende overensstemmelse mellem
holdninger og handling. Projektet viste, at de fleste medarbejdere har nogle
velgennemtænkte holdninger til sundhed og eget helbred, men i hverdagens
travlhed kan disse alligevel blive omgået.
Projektet viste, at der især er opmærksomhed på eget helbred og dermed forflytningsteknik,
når man selv har oplevet eller oplevede smerter, eller når man
hørte om kollegaer med ondt i ryggen. Holdninger som "det rammer ikke mig",
"sådan plejer jeg at gøre" og "det klarer jeg lige selv" (tarzan-syndromet) syntes
at være dominerende, selvom medarbejderne var opmærksomme på, at netop
denne type holdninger gør det vanskeligt at ændre indgroede forflytningsvaner.
Selvom der er opmærksomhed på eget helbred, taltes der ikke generelt om
sundhed og helbred i dagligdagen. På den ene af boafdelingerne var der dog
indkøbt en massagestol. Massagestolen havde også en symbolsk værdi, idet
1
Tavs viden forstås her som viden, vi er i besiddelse af, men som vi af forskellige grunde ikke italesætter,
men som vi bruger i vores praksis.
JobLiv Danmark as
Side 29 af 29
361200\122280\10075133.doc