Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Recommendations

Info

af konsekvenserne kan blive, at sundhedsbudgetterne vil blive belastet, fordi de skal omfatte nye områder på bekostning af de traditionelle kerneområder. Den instrumentelle lægetype er således fortaler for, at man skal blive ved sin læst og kvalificere sig inden for det, man er uddannet til (Solbakk 1995). Den affektive lægetype er interesseret i at supplere sin kompetence med viden inden for tilgrænsende humanistiske fagområder som f.eks. psykologi, filosofi og antropologi. Begrundelsen er bl.a., at der er så mange irrationelle faktorer i udøvelsen af lægegerningen, at man bliver nødt til at være tværfagligt uddannet, hvis man skal kunne orientere sig i komplicerede og multifaktorielle problemstillinger. Den affektive type er fortaler for optimal kommunikation og forbedret kompliance, f.eks. udtrykt ved at samtalen i sig selv har en helbredende funktion, og at man derfor skal efteruddanne sig i terapeutisk kommunikation. Han mener ikke nødvendigvis, at man skal opgive håbet om en rationelt funderet praksis, men hvis man skal have en bred forståelse for den kliniske beslutningsproces, må man supplere den biomedicinske synsmåde med indsigter fra de humanistiske videnskaber. Det vil indebære nye krav til lægestudiet, og nogle fakulteter som f.eks. på Sidney University forlanger, at de studerende skal have en sideuddannelse inden for det humanistiske fagområde. Såvel den instrumentelle som den affektive type har sin berettigelse, alt efter den lægelige praksis man udøver. F.eks. vil nogle læger med speciale i specifikke undersøgelses- og behandlingsmåder, som f.eks. radiologer og kirurger, med rette kunne forfægte den instrumentelle holdning. Hvorimod læger, der anvender samtalen som behandling som f.eks. alment praktiserende læger og psykiatere, kan være fortalere for den affektive type. Den instrumentelle holdning er enklere at udvikle en faglig præcision for, hvorimod den affektive kan få sine problemer, fordi den kræver en tværfaglig orientering, som let bliver vag og uspecifik og udsat for magtstrategiske kampe. Begreber om kommunikation tager form efter disse to dimensioner. Den instrumentelle lægetype vil være fortaler for, at begreber afklares i de tekniske, biomedicinske sammenhænge, og evt. undersøge adfærdsændringer i forhold til indlæring og patientinformation (psykoedukation), gerne i klinisk kontrollerede design. Den affektive type vil derimod have sin opmærksomhed rettet mod de psykodynamiske, psykoterapeutiske forhold og forøge sin viden ved PETER ELSASS|115
hjælp af supervision og enkeltstudier. Det er den brede faglige kontekst, som bestemmer rigtigheden af enten den ene eller den anden synsmåde. Delt forståelse – lighedsperspektivet Netop fordi kommunikation er et så vagt og multifaktorielt emne, er der gode muligheder for at indlæse ideologi i begrebet og dermed lade det undvige en akademisk kvalificering. En af de hyppigt gentagne ideologiske forestillinger om optimal kommunikation og kompliance er, at der skal være kongruens mellem parterne vedr. opfattelsen af sygdommen, behandlingen og hver enkelts rolle i konsultationen. Det siges, at parterne skal være i stand til at orientere sig over for hinandens opfattelse af sygdom og sundhed, f.eks. formuleret ved at "lægen skal tage udgangspunkt i patientens egenoplevelse". Derfor er den traditionelle autoritære facon en forhindring for samarbejdet i konsultationen, og i stedet opprioriterer man undervisningen i kommunikation og understreger vigtigheden af at kunne indtage en terapeutisk holdning. Men denne interesse for den affektive dimension i læge-patient-forholdet kan ikke altid vejledes af systematiske undersøgelser. Den såkaldte "terapeutiske holdning" i læge-patient-forholdet er et påfaldende vagt emne, som trænger til en forøget kvalificering såvel inden for empiriske, systematiske undersøgelser som inden for kvalitative case-studier. Der eksisterer en del undersøgelser, som viser, at det er muligt at skabe stor tilfredshed, også selvom parterne ikke har forstået hinanden. Patient og behandler kan godt tale hvert sit sprog, og alligevel kan helbredelsen komme i stand. Fra kulturpsykologien er der mange eksempler på at helbrederens tale har været uforståelig for patienten. F.eks. giver Lewi-Strauss eksempler på, at et godt behandlingsresultat kan opstå på trods af, at shaman og patient taler hvert sit sprog (Lewi-Strauss 1967). Jeg har i en kommunikationsundersøgelse fra Grønland vist, at manglende sprogforståelse mellem læge og patient ikke i alle tilfælde er en hindring for en vellykket konsultation (Elsass et al. 1994, a, b). Optimal kommunikation er således ikke altid en forudsætning for godt behandlingsudbytte. Patienten kan f.eks. have et meget funktionelt og pragmatisk forhold til lægen. Hans mål er at genvinde funktionsdueligheden og 116| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER
Page 1 and 2:
Læge-patient-forholdet REFLEKTIONE
Page 3 and 4:
Læge-patient-forholdet Refleksione
Page 5 and 6:
75 Kvababbelse … Af Nikolaj Henni
Page 8 and 9:
Forord Det Etiske Råd har gennem l
Page 10:
Den sidste del af antologien rummer
Page 13 and 14:
Lighed og værdimæssig pluralisme
Page 15 and 16:
læge, hvor patienten har mulighed
Page 17:
kan gøre det vanskeligt for lægen
Page 20 and 21:
Er der en fremtid for det langvarig
Page 22 and 23:
patienterne, nemlig faktorer, der g
Page 24 and 25:
Et tilsvarende forhold måtte man e
Page 26 and 27:
Patienterne lades i stikken i den v
Page 28 and 29:
Når det ikke længere er så yndig
Page 30 and 31:
Lighedens illusion - at gå til læ
Page 32 and 33:
else og går til og med i den samme
Page 34 and 35:
for at blive opereret, og hvor mang
Page 36 and 37:
I det videre arbejde med at karakte
Page 38 and 39:
FIG. 1. Lægen Patienten Paternalis
Page 40 and 41:
Lægerollen og læge-patient-forhol
Page 42 and 43:
tion. Lægen havde i kraft af sin m
Page 44 and 45:
kunder”. Udgangspunkt for høring
Page 46 and 47:
De redskaber, som skal anvendes, sk
Page 48 and 49:
Det er tillige vigtigt at lære at
Page 50 and 51:
Samtalen som mulighed AF KIRSTEN KO
Page 52 and 53:
Det eneste alternativ til formynder
Page 54 and 55:
dige faktorer i bestræbelsen på a
Page 56:
Litteratur 1. Kubler-Ross, Elisabet
Page 59 and 60:
ventede derhjemme i spænding: Han
Page 61 and 62:
En praktiserende læge i England sk
Page 63 and 64:
skuffelser. Lægen er med i forløb
Page 65: FIG.1: Sammenhængen mellem magt, a
Page 68 and 69: Fagperson og medmenneske AF ANNETTE
Page 70 and 71: for mange spørgsmål? Er man for p
Page 72 and 73: Læger er med-mennesker Læger er m
Page 74 and 75: siges, så det runger: Fordi det er
Page 76 and 77: Kvababbelse … AF NIKOLAJ HENNINGS
Page 78 and 79: Min kæreste var rystet over at hø
Page 80 and 81: mongolbarn, eller et barn med rygma
Page 82 and 83: Med hatten i hånden AF BENTE HANSE
Page 84 and 85: Højt forventningsniveau Dette er d
Page 86 and 87: gang imellem går fremad. Begge par
Page 88 and 89: Værdighed Endelig er der jo også
Page 91 and 92: 90| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKT
Page 93 and 94: Mit indtryk er, at lægerne er pres
Page 95 and 96: have kontrol over, og at være krit
Page 97 and 98: Tony Walter: Traditionelt Moderne S
Page 99 and 100: iteten, og man bliver egoist, still
Page 101 and 102: Et lille eksempel på offer-skyldig
Page 104 and 105: Politiske indgreb i læge-patient-f
Page 106 and 107: Efterfølgende er rettighedsbestemm
Page 108 and 109: patienters integritet, fandt de ing
Page 110 and 111: Sundhedspolitik formes i sammenstø
Page 112 and 113: At lægevidenskaben bliver mere og
Page 114 and 115: Kommunikation og kompliance - to va
Page 118 and 119: live smertefri. I nogle tilfælde s
Page 120 and 121: estemme, hvad hun ville, og forlod
Page 122 and 123: eksplicitte og klargøre de væsent
Page 124 and 125: veksling, tilfredshed og behandling
Page 126 and 127: Forholdet mellem læge og patient i
Page 128 and 129: del af det diagnostiske arbejde fan
Page 130 and 131: gelsesmedicinens resultater begræn
Page 132 and 133: principielt forebygges ved hjælp a
Page 134 and 135: Genetikkens krav på en videnskabel
Page 136 and 137: FORFATTERNE Christian Juul Busch: H
Page 138: Hvad er en god læge? Hvad er et go
show all

Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?