Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Recommendations

Info

gelsesmedicinens resultater begrænses da også af de mange ”ulydige” patienter, der ikke følger de lægelige anbefalinger. Den forudsigende lægevidenskab Den genetisk baserede forudsigende lægevidenskab, som introduceredes i begyndelsen af dette essay, ligger i flere henseender tæt op ad den forebyggende medicin og kan måske anskues som en efterfølger til denne. Fremkomsten af dette paradigme erstatter ikke de tidligere paradigmer – de eksisterer fortsat side om side med det nye. Til gengæld kan man sige, at den nye genetik har givet lægevidenskaben fornyet styrke, når det drejer sig om at forudse sygdom hos højrisikoindivider. Familien som patient Lad os først se på sygdomsbegrebet. Når vi taler om et genetisk sygdomsbegreb, betyder det, at sygdom forstås i genetiske termer. Man er herefter syg, hvis man har fået påvist et sygt eller afvigende genetisk anlæg, eller hvis man er i risiko for at have et sådant anlæg. Det gælder mennesker, der er født i en familie med arvelig sygdom. I sådanne familier er raske mennesker ofte i høj risiko for arvelig sygdom. Indtil for ca. 10 år siden kendte lægerne kun til en lille gruppe sjældent forekommende arvelige sygdomme. De kunne sjældent behandles, højst forebygges ved at undlade forplantning eller ved abort, hvor man risikerede at abortere raske fostre for at undgå at føde syge. I dag kan disse sygdomme diagnosticeres på fosterstadiet, og kun syge fostre ofres. Med genomkortlægningsprojektets udvikling bliver genetikken og arvelighedsspørgsmål imidlertid relevante for stadig flere sygdomme. Som det blev beskrevet i EU-forslaget i essayets indledning, opfatter man i dag både kræft, hjertekar-sygdomme og sukkersyge som sygdomme, der er betinget af en genetisk disposition, der i et eller andet omfang kan nedarves. Man kan dermed sige, at disse sygdomme genetificeres, idet disse sygdommes årsag henføres til de genetiske forhold. Således de arvelige former for tyktarms-, bryst- og æggestokkræft, der har været meget omtalte i de senere år. Disse sygdomme bryder først ud i 30-40-års-alderen og genetisk rådgivning og eventuel genetisk testning er skoleeksempler på den forudsigende medicin. Den skaber patienter eller rettere risikopersoner – undertiden uden disse menneskers eget vidende. LENE KOCH|129
Gener er ikke individuelle, men deles af alle medlemmer af den genetiske familie. Dermed kan lægen komme i en loyalitetskonflikt. Som læge for den individuelle patient – og ifølge den klassiske medicinske etik – har lægen kun en person at tage hensyn til, nemlig patienten. Men anskues situationen ud fra et mere kollektivt perspektiv, har lægen med den viden om familien, hans patient sætter ham i besiddelse af, pligt til at oplyse andre familiemedlemmer om den sygdomsrisiko, de har. Når det drejer sig om arvelige sygdomme, der bryder ud sent i livet, kan sygdommen måske forebygges, hvis den diagnosticeres i tide. Et andet problem er, at medlemmer af en familie ikke altid handler i harmoni. Patienten ønsker måske sygdomsrisikoen hemmeligholdt for andre familiemedlemmer. Hvilke interesser skal lægen varetage? Patientens eller de øvrige familiemedlemmers? Her er en modsætning mellem dem, der vil vide, og dem, der ikke vil vide. Retten til ikke at kende sin sygdomsrisiko er ofte fastslået i den nyere bioetiske litteratur, men spørgsmålet er, hvordan denne ret skal sikres. Det familiemedlem, der er i risiko, kan jo næppe tage stilling til sagen, uden at han først er informeret om, at der er en sag at tage stilling til. Dermed privilegeres den videnssøgende position, den der vil finde støtte i samfundet, hos lægen, simpelthen fordi viden anses for forudsætningen for forebyggelse. Alliancer mellem læge og patient for forebyggelse vil alt andet lige vinde frem for en alliance mellem læge og patient for at sikre abstrakte patientrettigheder som retten til ikke at vide. Perspektivet er, at lægen risikerer at komme til at optræde som læge for familien og i sidste ende som læge for hele befolkningen. Her dukker så en tredje konflikt op: Lægen skal i visse situationer afgøre, om han bør oplyse arbejdsgiver og forsikringsselskab om familiemedlemmernes genetiske risiko. Hensynet til den lægelige tavshedspligt taler imod, hensynet til social retfærdighed taler for – idet patientens viden om sin genetiske risiko jo giver ham et vidensforspring over for både arbejdsgiver og forsikringsselskab, som han kan udnytte til egen vinding – og som måske kan skade andre. Ægget som patient Med den nye gen- og forplantningsteknologi kan en række arvelige sygdomme forebygges, fx ved fosterdiagnostik og eventuelt abort. Her er det fosteret, der er sygt, og behandlingen består i aflivning. Men vi kan træde endnu et skridt tilbage i den menneskelige livscyklus og sætte ind med diagnostik og behandling på det befrugtede ægs niveau. Svær arvelig sygdom, fx cystisk fibrose eller blødersygdom – ja, faktisk enhver sygdom, hvis genetiske basis er kendt, kan således 130| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER
Page 1 and 2:
Læge-patient-forholdet REFLEKTIONE
Page 3 and 4:
Læge-patient-forholdet Refleksione
Page 5 and 6:
75 Kvababbelse … Af Nikolaj Henni
Page 8 and 9:
Forord Det Etiske Råd har gennem l
Page 10:
Den sidste del af antologien rummer
Page 13 and 14:
Lighed og værdimæssig pluralisme
Page 15 and 16:
læge, hvor patienten har mulighed
Page 17:
kan gøre det vanskeligt for lægen
Page 20 and 21:
Er der en fremtid for det langvarig
Page 22 and 23:
patienterne, nemlig faktorer, der g
Page 24 and 25:
Et tilsvarende forhold måtte man e
Page 26 and 27:
Patienterne lades i stikken i den v
Page 28 and 29:
Når det ikke længere er så yndig
Page 30 and 31:
Lighedens illusion - at gå til læ
Page 32 and 33:
else og går til og med i den samme
Page 34 and 35:
for at blive opereret, og hvor mang
Page 36 and 37:
I det videre arbejde med at karakte
Page 38 and 39:
FIG. 1. Lægen Patienten Paternalis
Page 40 and 41:
Lægerollen og læge-patient-forhol
Page 42 and 43:
tion. Lægen havde i kraft af sin m
Page 44 and 45:
kunder”. Udgangspunkt for høring
Page 46 and 47:
De redskaber, som skal anvendes, sk
Page 48 and 49:
Det er tillige vigtigt at lære at
Page 50 and 51:
Samtalen som mulighed AF KIRSTEN KO
Page 52 and 53:
Det eneste alternativ til formynder
Page 54 and 55:
dige faktorer i bestræbelsen på a
Page 56:
Litteratur 1. Kubler-Ross, Elisabet
Page 59 and 60:
ventede derhjemme i spænding: Han
Page 61 and 62:
En praktiserende læge i England sk
Page 63 and 64:
skuffelser. Lægen er med i forløb
Page 65:
FIG.1: Sammenhængen mellem magt, a
Page 68 and 69:
Fagperson og medmenneske AF ANNETTE
Page 70 and 71:
for mange spørgsmål? Er man for p
Page 72 and 73:
Læger er med-mennesker Læger er m
Page 74 and 75:
siges, så det runger: Fordi det er
Page 76 and 77:
Kvababbelse … AF NIKOLAJ HENNINGS
Page 78 and 79:
Min kæreste var rystet over at hø
Page 80 and 81: mongolbarn, eller et barn med rygma
Page 82 and 83: Med hatten i hånden AF BENTE HANSE
Page 84 and 85: Højt forventningsniveau Dette er d
Page 86 and 87: gang imellem går fremad. Begge par
Page 88 and 89: Værdighed Endelig er der jo også
Page 91 and 92: 90| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKT
Page 93 and 94: Mit indtryk er, at lægerne er pres
Page 95 and 96: have kontrol over, og at være krit
Page 97 and 98: Tony Walter: Traditionelt Moderne S
Page 99 and 100: iteten, og man bliver egoist, still
Page 101 and 102: Et lille eksempel på offer-skyldig
Page 104 and 105: Politiske indgreb i læge-patient-f
Page 106 and 107: Efterfølgende er rettighedsbestemm
Page 108 and 109: patienters integritet, fandt de ing
Page 110 and 111: Sundhedspolitik formes i sammenstø
Page 112 and 113: At lægevidenskaben bliver mere og
Page 114 and 115: Kommunikation og kompliance - to va
Page 116 and 117: af konsekvenserne kan blive, at sun
Page 118 and 119: live smertefri. I nogle tilfælde s
Page 120 and 121: estemme, hvad hun ville, og forlod
Page 122 and 123: eksplicitte og klargøre de væsent
Page 124 and 125: veksling, tilfredshed og behandling
Page 126 and 127: Forholdet mellem læge og patient i
Page 128 and 129: del af det diagnostiske arbejde fan
Page 132 and 133: principielt forebygges ved hjælp a
Page 134 and 135: Genetikkens krav på en videnskabel
Page 136 and 137: FORFATTERNE Christian Juul Busch: H
Page 138: Hvad er en god læge? Hvad er et go
show all

Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?